Hej alle
Jeg er gravid
Skal til NF i den kommede uge - og kæresten og jeg har besluttet, at graviditeten først efter NF skal offetliggøres (hvis det går godt).
Glæder mig til at kunne tale mere åbent om det og dele glæden med andre end kæresten, sevom det er hyggeligt at dele "den store hemmelighed" med ham. Man kan endnu ikke se det på mig, så jeg kan sagtens skjule det lidt endnu.
Min kæreste har to store børn (snart 12 og 15) fra et tidligere ægteskab og en frustreret og bitter ex-kone. Det er ca 4½ år siden skilsmissen og jeg har været en del af billedet siden de gik fra hinanden.
I begyndelse var børnene mest hos os, men de er søgt mere og mere over til deres mor, jo ældre de er blevet.
Det yngste barn kommer nu kun her hveranden weekend og det ældste endnu mere sjældent (ikke efter vores ønske!). Ex-konen og jeg har fornylig skrevet en masse mails frem og tilbage - og hun er tydeligvis bitter og vred. Hun føler sig svigtet og alene om børnene, da de helst vil være hos hende. Det er selvfølgelig meget komplekst og jeg oplever at min kæreste virkelig gerne vil sine store børn og vil gøre alt for at de får lyst til mere samvær med ham/os. Hvilket jeg støtter op om.
Ex-konen var enig i skilsmissen (som efter hvad jeg har fået fortalt var under opsejling i flere år) - men hun er dybt utilfreds over at hendes ex-mand er glad sammen med en ny (mig). Hun har direkte sagt dette - og brokker sig også jævnligt over fortiden - hun klager ofte over alt muligt min kæreste gør og har gjort galt - også når børnene hører på det. Og vi kan høre at hun fremstiller ham som en meget fraværende og ligeglad far overfor børnene, fx når børnene fortæller hvad hun har sagt om fortiden - så er min kæreste ofte nødt ti at "virkelighedskorrigere" dem - og fortælle om sine minder om alt det de har lavet sammen og alle de gange han har været alene med dem/trøstet dem osv.
Børnene har været/er
rigtig glade for mig - og jeg har prioriteret dem højt - også været meget opmærksom på at give dem mulighed for alenetid med deres far m.m. Min oplevelse er at børnene jævnligt føler sig i en loyalitetskonflikt, når de hygger sig sammen med deres far og/eller os - at de får dårlig samvittighed overfor deres mor - som "belønner" dem, når de vælger hende til. Og p det seneste tager de mere og mere afstand til mig, det er jeg ked af, men prøver at accepterer og stadig vise dem interesse.
Men nu er jeg jo så gravid - og er nu begyndt at spekulere meget over, hvordan det kommer til at gå, når vi fortæller det til børnene (og dermed inddirekte til deres mor).
Jeg er sikker på, at ex-konen vil se rødt og blive rasende på min kæreste. Hun har direkte sagt, at hun har skaffet en hundehvalp i misundelse (jeg har allergi), da hun ikke kunne holde ud at høre på børnenes fantasier om, at vi måske skal have et barn engang! Vi har aldrig sagt, at vi skal have et barn, men vi har heller ikke afvist at det måske kommer til at ske engang.
Det vil blive meget vanskeligt (umuligt) for børnene ikke at blive påvirket af deres mors negative følelser og reaktioner - især fordi de er langt størstedelen af tiden hos deres mor.
Jeg ser desværre ikke ret meget frem til at fortælle børnene om graviditeten og har lyst til at vente til efter MD - når det er endnu mere sikkert og ses tydligere og det slet ikke er til at skjule længere.
Min kæreste vil gerne fortælle dem det i næste weekend (hvis NF går godt). Han er bange for, at de skal høre det af omveje - og det ville han ikke bryde sig om. Hvilket jeg selvfølgelig godt forstår og respekterer.
Er der nogen af jer, der har erfaringer med at fortælle det til bonusbørn og har oplevet exernes reaktioner?
Håber I vil bidrage med jeres erfaringer og oplevelser evt. gode råd.
