Anonym skriver:
Nå jeg vil lige komme med en update 
Til nakkefoldsscanningen i forrige uge (12+4), var fostret desværre dødt. De mente det var sket en uges tid før. Vi, jeg, var DYBT chokerede. Det var helt ærligt ikke strejfet mig et eneste øjeblik at det kunne ske for os. Jeg fik cytotec med hjem, og tog dem til middag. Aborten gik nemt og smertefrit, men stor var min sorg selvfølgelig da fostret kom - det var jeg ikke blevet advaret imod, men logisk nok skal det selvfølgelig ud...troede måske bare det ville være pakket ind i moderkagen eller noget, sådan så man ikke så det.
Jeg vil indrømme at jeg sørger mere end jeg troede jeg ville, for som de også sagde på sygehuset, så måtte der være massive kromosomfejl siden det døde af sig selv. Men det var jo blevet sådan et lille ønskebarn alligevel 
Ih altså og så kunne jeg tælle alle fingre og tæer på fostret, synlige fejl havde det ihvertfald ikke 
Det er jeg virkelig ked af at læse, hvor er det synd, håber, at I kommer nogenlunde igennem det sammen.
Anmeld
