Føler jeg hader mit barn

Anonym skriver:

Hej

Jeg har valgt at være anonym det dette er svært for mig.

Jeg fik i mandags konstateret depression ved lægen og er derfor sygemeldt nu, det har ligget og ulmet siden fødslen af min datter for 14 mdr siden. Var MEGET tæt på at ende en kategorien fødsels depression og fik tilbudt hjælp som jeg afslog da jeg ikke ville erkende det overfor mig selv.

Nu er det så kulmineret og har en datter der har været ofte syg og indlagt flere gange, uden at de har fundet ud af noget.

Problemet er nu at hun skriger og skriger stort set KONSTANT når hun er hjemme. Hun har det godt i dagplejen men så snart hun kommer hjem små starter det og blever bare værre og værre hen på aftenen og nægter at sove. I nat skreg hun meget da hun skulle sove, og i nat i 2 timer og igen her til morgen. Jeg magter det bare ikke mere, hun skriger hele tiden og føler jeg magtesløs og frustreret

Vi har en åben indlæggelse i 6 mdr frem pga alt det sygdom. Men ved ik hvem jeg skal ringe til og hive i. Jeg ved kun at jeg går mere og mere ned på dette og føler jeg svigter vores store pige. Feks i nat lå hun med 40.5 i feber og ønskede sin mor men igen måtte lillesøster komme i første række pga skrigeri og min mand kan heller ik berolige hende.

Jeg elsker begge mine børn og har aldrig rørt dem, men hvor skal jeg bare tælle til 10 mange gange med hensyn til den lille.

Jeg føler jeg hader hende (til trods for at jeg jo inderst inde elsker hende) jo mere hun skriger jo mere afstand tager jeg til hende

Ring til sygehuset, hvor I er i åben indlæggelse og fortæl dem ÆRLIGT om det her.

Nogen gange er der mulighed for en form for "aflastning" ved deres hjælp.

Du må ikke holde dine følelser hemmelige (mere). Ud med det! NU.

Og få sygehusets sagsbehandler ind over, - hun kan yde gratis bistand eventuelt over for kommune og andre eventuelle samarbejdspartnere.

Finemoar<3 skriver:

Ja det er desværre rigtigt!

 

Tille's far har aldrig ville tage del i hendes liv og nu er hendes mor borte, pigen er kun 7 år - plejefamilie hader hende og har hende kun pga pengene - hendes mormor har overtaget kampen og vil nu have Tille hjem til hende!

Kommunen er til tider nogle svin og ødelægger uskyldige familier

Virkelig trist historie, som du udlægger den her, men mener ikke, den hører hjemme i denne tråd.

Frk. Himmelblå skriver:

Ring til sygehuset, hvor I er i åben indlæggelse og fortæl dem ÆRLIGT om det her.

Nogen gange er der mulighed for en form for "aflastning" ved deres hjælp.

Du må ikke holde dine følelser hemmelige (mere). Ud med det! NU.

Og få sygehusets sagsbehandler ind over, - hun kan yde gratis bistand eventuelt over for kommune og andre eventuelle samarbejdspartnere.

Jeg overvejer virkelig også at ringe til sygehuset. Lægen vi er under er på vagt på søndag sagde hun i tirsdags 

Fenja09 skriver:

Har din mindste datter altid skreget når hun kom hjem fra dp? For jeg tænker lidt, at børn jo sagtens kan mærke når forældrene ikke har det godt og det kan så "smitte" børnenes adfærd. Derudover er børn i den alder ( har selv en datter på snart 14 måneder) ved at få kindtænder og der er også et tigerspring, så det kan også spille ind.

Selv hvis man ikke har en depression er det hårdt når ens barn skriger og er ulykkelig, så forstår godt, hvis du kører på pumperne. Får du prof. hjælp efter lægen har sagt at du har en depression? Og er du på antidepressiva?

Når jeres store barn er syg og den lille skriger, så må din mand træde til og hjælpe - og så må du ligge skyldfølelsen væk for ikke at være der. I kunne også bytte, så du kan være ved den store og faren ved den lille. Også selvom han skal op på job - hvis han skal det.

Der er lys for enden af tunnelen.

/Fenja

Jeg går ved lægen 1 gang i ugen og vil gerne have prof hjælp 

problemet er at hun ikke vil overgive sig når far putter og hun skriger helt hysterisk indtil jeg tager hende men alligevel kan jeg ik altid trøste hende. Hun har ikke før skreget så meget det begyndte for ca 14 dage siden. 

Finemoar<3 skriver:

Pas på med at inddrage kommunen, det kan koste forældrene deres børn - min "veninde" bad om hjælp i en kort periode efter hendes kæreste var død i hende seng - de tog hendes datter fra hende, sat i plejefamilie, nægtede dem kontakt  og hun kæmpede en vild kamp mod kommunen - hvad så nu??

Trine tog sit eget liv for 2 måneder siden - hende den mystiske kvinde fra Randers..

Stakkels Tillemusen

Frk. Himmelblå skriver:

Virkelig trist historie, som du udlægger den her, men mener ikke, den hører hjemme i denne tråd.

Så må du da virkelig undskyde at jeg advare TS - det sker så ikke igen!!

Storms-Mor skriver:

fy føj synes jeg ikke at jeg har læst nået om

Det står ikke i aviserne hvordan de hænger sammen - var i familie med Trine, langt ude - har kendt Tille fra helt lille

Finemoar<3 skriver:

Så må du da virkelig undskyde at jeg advare TS - det sker så ikke igen!!

Tak for advarslen

havde ikke tænkt mig at gå til kommunen mere mere til sygehuset hvor vi har den åbne indlæggelse eller min sundhedsplejeske

Finemoar<3 skriver:

Så må du da virkelig undskyde at jeg advare TS - det sker så ikke igen!!

Ro på, du skal da ikke undskylde over for mig, - og slet ikke sarkastisk, det tjener da ingen.  Men din "advarsel" er jo dybest set generaliserende, og kan i sidste ende føre til ulykke og ikke hjælp, som du intenderede. Derfor min indvending.

Frk. Himmelblå skriver:

Virkelig trist historie, som du udlægger den her, men mener ikke, den hører hjemme i denne tråd.

Til ts: Du skal bede om hjælp! Du skal have noget aflastning.

Din pige kan mærke at du har det skidt, og det gør hende utryg. Tror det kan være medvirkende til at hun ikke virker tilpas når hun er hjemme. Børn mærker meget mere end vi tror.

Husk: Det gør dig ikke til en dårlig mor! Du vil dine piger det allerbedste. Og lige nu er det bedste at bede om hjælp. Man er ikke svag fordi man erkender at man ikke magter tingene, tværtimod!