Føler jeg hader mit barn

Hej

Jeg har valgt at være anonym det dette er svært for mig.

Jeg fik i mandags konstateret depression ved lægen og er derfor sygemeldt nu, det har ligget og ulmet siden fødslen af min datter for 14 mdr siden. Var MEGET tæt på at ende en kategorien fødsels depression og fik tilbudt hjælp som jeg afslog da jeg ikke ville erkende det overfor mig selv.

Nu er det så kulmineret og har en datter der har været ofte syg og indlagt flere gange, uden at de har fundet ud af noget.

Problemet er nu at hun skriger og skriger stort set KONSTANT når hun er hjemme. Hun har det godt i dagplejen men så snart hun kommer hjem små starter det og blever bare værre og værre hen på aftenen og nægter at sove. I nat skreg hun meget da hun skulle sove, og i nat i 2 timer og igen her til morgen. Jeg magter det bare ikke mere, hun skriger hele tiden og føler jeg magtesløs og frustreret

Vi har en åben indlæggelse i 6 mdr frem pga alt det sygdom. Men ved ik hvem jeg skal ringe til og hive i. Jeg ved kun at jeg går mere og mere ned på dette og føler jeg svigter vores store pige. Feks i nat lå hun med 40.5 i feber og ønskede sin mor men igen måtte lillesøster komme i første række pga skrigeri og min mand kan heller ik berolige hende.

Jeg elsker begge mine børn og har aldrig rørt dem, men hvor skal jeg bare tælle til 10 mange gange med hensyn til den lille.

Jeg føler jeg hader hende (til trods for at jeg jo inderst inde elsker hende) jo mere hun skriger jo mere afstand tager jeg til hende

Du har muligheden for at tage på kommunen og spørge om det er muligt at få aflastning til hende. Set i forhold til at hun så får den opmærksomhed hun behøver og samtidig får du mere plads og overskud.

Håber det bedste for jer.

årh det lyder hårdt...

og jeg kender det med at føle at man svigter de store

jeg havde prioriteret anderledes i nat end du gjorde... hvis den lille alligevel skriger og intet kan trøste hende, så måtte du lægge hende lidt i sengen, hvor hun kunne skrige og gå ind til din store pige og være der lidt for hende...

jeg synes osse det er super hårdt men jeg prioriterer f.eks min datters putteritual meget højt, hvis lillebror er hys, bliver han lagt om og må skrige de 10 min det tager at putte storesøster...

du skal snakke med nogen professionelle om det og få din mand til at hjælpe dig mere...

håber det bliver bedre.. stort knus

aarhusmor skriver:

Du har muligheden for at tage på kommunen og spørge om det er muligt at få aflastning til hende. Set i forhold til at hun så får den opmærksomhed hun behøver og samtidig får du mere plads og overskud.

Håber det bedste for jer.

Pas på med at inddrage kommunen, det kan koste forældrene deres børn - min "veninde" bad om hjælp i en kort periode efter hendes kæreste var død i hende seng - de tog hendes datter fra hende, sat i plejefamilie, nægtede dem kontakt  og hun kæmpede en vild kamp mod kommunen - hvad så nu??

Trine tog sit eget liv for 2 måneder siden - hende den mystiske kvinde fra Randers..

Stakkels Tillemusen

merle2010 skriver:

årh det lyder hårdt...

og jeg kender det med at føle at man svigter de store

jeg havde prioriteret anderledes i nat end du gjorde... hvis den lille alligevel skriger og intet kan trøste hende, så måtte du lægge hende lidt i sengen, hvor hun kunne skrige og gå ind til din store pige og være der lidt for hende...

jeg synes osse det er super hårdt men jeg prioriterer f.eks min datters putteritual meget højt, hvis lillebror er hys, bliver han lagt om og må skrige de 10 min det tager at putte storesøster...

du skal snakke med nogen professionelle om det og få din mand til at hjælpe dig mere...

håber det bliver bedre.. stort knus

Finemoar<3 skriver:

Pas på med at inddrage kommunen, det kan koste forældrene deres børn - min "veninde" bad om hjælp i en kort periode efter hendes kæreste var død i hende seng - de tog hendes datter fra hende, sat i plejefamilie, nægtede dem kontakt  og hun kæmpede en vild kamp mod kommunen - hvad så nu??

Trine tog sit eget liv for 2 måneder siden - hende den mystiske kvinde fra Randers..

Stakkels Tillemusen

omg er det virkelig rigtigt hvor ganske forfærdeligt

ja kommunen skal man være varsom med at kontakte...

de er emsige og prioriterer forkert i nogle sager..

stakkels din veninde..

Finemoar<3 skriver:

Pas på med at inddrage kommunen, det kan koste forældrene deres børn - min "veninde" bad om hjælp i en kort periode efter hendes kæreste var død i hende seng - de tog hendes datter fra hende, sat i plejefamilie, nægtede dem kontakt  og hun kæmpede en vild kamp mod kommunen - hvad så nu??

Trine tog sit eget liv for 2 måneder siden - hende den mystiske kvinde fra Randers..

Stakkels Tillemusen

Det kan jo forekomme at der er så groteske forhold, at kommunen er nødt til at fjerne barnet. Det er jo kun børnene man tænker på og ikke forældrene. Men ligesom med donorsagen i tv, kan mennesker lave fejl, også dem på kommune kontorene. Men jeg tror stadig det er bedre at bede om hjælp. Alternativt henvende sig til røde kors om en voksenven - så moderen kan få lidt aflastning og dermed komme sig og barnet kan få opfyldt sine behov. Det betyder netop så meget når de er så små.

merle2010 skriver:

omg er det virkelig rigtigt hvor ganske forfærdeligt

ja kommunen skal man være varsom med at kontakte...

de er emsige og prioriterer forkert i nogle sager..

stakkels din veninde..

Ja det er desværre rigtigt!

Tille's far har aldrig ville tage del i hendes liv og nu er hendes mor borte, pigen er kun 7 år - plejefamilie hader hende og har hende kun pga pengene - hendes mormor har overtaget kampen og vil nu have Tille hjem til hende!

Kommunen er til tider nogle svin og ødelægger uskyldige familier

aarhusmor skriver:

Det kan jo forekomme at der er så groteske forhold, at kommunen er nødt til at fjerne barnet. Det er jo kun børnene man tænker på og ikke forældrene. Men ligesom med donorsagen i tv, kan mennesker lave fejl, også dem på kommune kontorene. Men jeg tror stadig det er bedre at bede om hjælp. Alternativt henvende sig til røde kors om en voksenven - så moderen kan få lidt aflastning og dermed komme sig og barnet kan få opfyldt sine behov. Det betyder netop så meget når de er så små.

Trine bad om hjælp, så hun kunne komme over Anders'S død - hun var en mor der gjorde ALT for hendes datter ! Men at bede om hjælp kostede i sidste ende Trine livet..

Anonym skriver:

Hej

Jeg har valgt at være anonym det dette er svært for mig.

Jeg fik i mandags konstateret depression ved lægen og er derfor sygemeldt nu, det har ligget og ulmet siden fødslen af min datter for 14 mdr siden. Var MEGET tæt på at ende en kategorien fødsels depression og fik tilbudt hjælp som jeg afslog da jeg ikke ville erkende det overfor mig selv.

Nu er det så kulmineret og har en datter der har været ofte syg og indlagt flere gange, uden at de har fundet ud af noget.

Problemet er nu at hun skriger og skriger stort set KONSTANT når hun er hjemme. Hun har det godt i dagplejen men så snart hun kommer hjem små starter det og blever bare værre og værre hen på aftenen og nægter at sove. I nat skreg hun meget da hun skulle sove, og i nat i 2 timer og igen her til morgen. Jeg magter det bare ikke mere, hun skriger hele tiden og føler jeg magtesløs og frustreret

Vi har en åben indlæggelse i 6 mdr frem pga alt det sygdom. Men ved ik hvem jeg skal ringe til og hive i. Jeg ved kun at jeg går mere og mere ned på dette og føler jeg svigter vores store pige. Feks i nat lå hun med 40.5 i feber og ønskede sin mor men igen måtte lillesøster komme i første række pga skrigeri og min mand kan heller ik berolige hende.

Jeg elsker begge mine børn og har aldrig rørt dem, men hvor skal jeg bare tælle til 10 mange gange med hensyn til den lille.

Jeg føler jeg hader hende (til trods for at jeg jo inderst inde elsker hende) jo mere hun skriger jo mere afstand tager jeg til hende

Har din mindste datter altid skreget når hun kom hjem fra dp? For jeg tænker lidt, at børn jo sagtens kan mærke når forældrene ikke har det godt og det kan så "smitte" børnenes adfærd. Derudover er børn i den alder ( har selv en datter på snart 14 måneder) ved at få kindtænder og der er også et tigerspring, så det kan også spille ind.

Selv hvis man ikke har en depression er det hårdt når ens barn skriger og er ulykkelig, så forstår godt, hvis du kører på pumperne. Får du prof. hjælp efter lægen har sagt at du har en depression? Og er du på antidepressiva?

Når jeres store barn er syg og den lille skriger, så må din mand træde til og hjælpe - og så må du ligge skyldfølelsen væk for ikke at være der. I kunne også bytte, så du kan være ved den store og faren ved den lille. Også selvom han skal op på job - hvis han skal det.

Der er lys for enden af tunnelen.

/Fenja