Meget stor bekymring for dette barn!

Lahn11 skriver:

kontakt kommunen, HUSK AT SIG SOM DET FØRSTE AT DU VIL VÆTE ANONYM!!! 

de skal nok vurdere om der skal have eb form for økonomisk hjælp, eller om barnet skal omplaceres til moren kommer ud igen.. 

Bare hvad jeg ville have gjort 

men moderen passer heller ikke ordenligt på ham , hun råber og skriger, kommer ik op om morgen, og ryger hash over det hele, og når de er ude og lege med barnet.

og hun magter ikke barnet..

Anonym skriver:

men moderen passer heller ikke ordenligt på ham , hun råber og skriger, kommer ik op om morgen, og ryger hash over det hele, og når de er ude og lege med barnet.

og hun magter ikke barnet..

Så ville jeg også sige det til kommunen.. De skal nok sørge for at barnet får hvad det skal have (: 

BABYPIGEnr4 skriver:

Kære Anonyme.

Jeg forstår godt det er svært for dig, at stå med den viden du har.

Du har pligt til at indberette din viden til kommunen og kan blive straffet for ikke at gøre dette. Når dette er sagt, så betyder det ikke, at jeg ikke kan forstå din situation, da du selv har dårlige erfaringer med systemet. MEN nu skal du sætte dig ud over dette og fokusere på det barn, som du har et medansvar overfor. Derefter kan du lade kommunen om at vurdere, om barnet eller familien skal støttes og hvilken slags støtte det skal være. Barnet bliver ikke nødvendigvis fjernet. Der findes mange fine alternativer med pædagogisk bistand i hjemmet med mere.

Jeg taler af erfaring, da jeg har arbejdet som folkeskolelærer i flere år, og har været med til at lave indberetninger om børn. Jeg har ikke en gang oplevet, at det har haft et dårligt udfald - bortset fra en mor der blev skidesur på mig, men det tager jeg gerne med, for at redde et barn fra tæsk eller det der er værre.

Vær en af hverdagens helte og følg dit hjerte

Knus Helle

Tak skal du have..

jamen det er svært, for jeg risikere at miste mand, hjem og familie hvis de på nogen måde opdager ( hvis jeg indberettede ) det...

men helt ærligt, der er mange andre end mig som kender til dette her , hvorfor siger de ikke noget? de opfører sig som alt var OK, og det er det ikke

barnet er ikke underærnæret eller noget, men for fanden, barnet får det jo svært, hvis de ikke tager sig sammen som forældre.

de kan slet ikke finde ud af at have et barn og det har de sgu aldrig kunne.

Anonym skriver:

barnet er tit hos mig, og vil da gerne, men det tror jeg virkelig ikke kommunen eller andet går med til, og faderen mener at barnet har det godt, og han ser sig selv som en SUPER far !

Jeg ved det er en løsning. Jeg kan ikke komme med mange detaljer men det har været gjort før, at barnet er fjernet og endt hos familie.

Nede på kommunen  må der være en du kan få en god snak med, tilbyd dit hjem og fortæl fars opfattelse af situationen. Jeg bliver ved med at nævne dit hjem og dig, fordi en tur på et anbringelseshjem er i min verden en uoverskuelig opgave for et barn på 3½, din bekymring lader til at være ankret i en kærlighed til barnet der kan erstatte mangel på samme fra forældrene..

Du skal have en kæmpe krammer fordi du holder øje. Jeg synes det er rigtigt sejt at du tør blande dig i situationen!

Gardenia skriver:

Jeg ved det er en løsning. Jeg kan ikke komme med mange detaljer men det har været gjort før, at barnet er fjernet og endt hos familie.

Nede på kommunen  må der være en du kan få en god snak med, tilbyd dit hjem og fortæl fars opfattelse af situationen. Jeg bliver ved med at nævne dit hjem og dig, fordi en tur på et anbringelseshjem er i min verden en uoverskuelig opgave for et barn på 3½, din bekymring lader til at være ankret i en kærlighed til barnet der kan erstatte mangel på samme fra forældrene..

Du skal have en kæmpe krammer fordi du holder øje. Jeg synes det er rigtigt sejt at du tør blande dig i situationen!

tusind tak for dit kærlige indlæg.

jeg tør heller ikke, men gjorde det alligevel, ja det er kærlighed til det her barn.. har haft meget med ham at gøre siden hans fødsel.

men nu vil jeg vente og se om moderen får den hjælp hun skal have, og om hun så magter opgaven når hun kommer ud igen.

Anonym skriver:

Tak skal du have..

jamen det er svært, for jeg risikere at miste mand, hjem og familie hvis de på nogen måde opdager ( hvis jeg indberettede ) det...

men helt ærligt, der er mange andre end mig som kender til dette her , hvorfor siger de ikke noget? de opfører sig som alt var OK, og det er det ikke

barnet er ikke underærnæret eller noget, men for fanden, barnet får det jo svært, hvis de ikke tager sig sammen som forældre.

de kan slet ikke finde ud af at have et barn og det har de sgu aldrig kunne.

Kære Anonyme

Hvis det er så svært også for din egen mand, at acceptere, så lad være med at fortælle det til ham. Find en veninde, som er udeforstående, og drøft det med hende.

Du er også velkommen til at skrive til mig, hvad du gerne vil skrive til kommunen. Så vil jeg gerne læse det igennem og give respons. Du skal oplyse dit navn i brevet, men skrive at du ønsker anonymitet. Det kan godt være de regner ud eller spørger om det er dig der har skrevet det. Det skal du bare benægte - du skal jo passe på dig selv og din familie. Som du selv siger mange har den viden og det kunne være hvemsomhelst.

Grunden til at andre ikke indberetter problemerne er set fra mit synspunkt ren og skær egoisme. De har en eller andet forkvaklet holdning til, at man ikke skal blande sig og det derfor er bedre, at se den anden vej. Da du selv var i plejefamilie, så har andre sikkert også vidst, at du havde det skidt der. Det ville da være skønt hvis nogen havde gide lytte til dig.

Jeg er selv dagplejemor sammen med den mindste lige nu. Jeg er privat dagplejer. Noget af det første jeg siger til forældrene er, at de vil få det skønt her og at jeg behandler dem godt. Mit motto er "glade børn går i Helles dagpleje". Til gengæld siger jeg også til dem, at hvis de ikke er ordentlige mod deres eget barn, så er det ikke her de skal være. Tænk hvis alle var gode ved deres børn og hinanden - tænk hvilken verden vi kunne have 

Desværre er folk egoistiske, mangler overskud og vender ryggen til. De svigter, når der kræves en ekstra indsats og magter ikke hverken deres egne eller andres problemer.

Jeg så engang en udsendelse om en lille afrikansk landsby. Snakken med de lokale faldt på opdragelse. Og en gammel mand sagde "der skal en hel landsby til at opdrage et barn". Der var ikke nogen, som fik lov til at chikanere, drille eller ikke hjælpe til. Vores eget samfund afspejler manglen på ansvar i mange henseender.

Jeg havde engang en nabo, hvor konen og manden altid råbte af hinanden og smed med tingene. Jeg var 20 år og meget idealistisk, så jeg gik ind og ringede på hver gang der var ballade. Jeg brokkede mig ikke over larmen, men skulle bare lige låne lidt sukker eller snakke lidt. Herefter gik der et par dage, inden den var gal igen. En aften var der igen ballade og jeg valgte at ignorere det, da jeg var træt og ved at putte min datter på 2 år. Pludselig lød et kæmpe brag og noget stort af glas smadrede. Ti minutter efter kom en ambulance og hentede manden. Konen havde stukket ham ned med en kniv. Han fik 5 knivstik men overlevede OG blev skilt kort tid efter.

Jeg kan kun sige BLAND DIG

KH Helle

Hvis du laver en underretning, men ikke vil bustes, altså, du vil gerne undgå, de kan regne ud, det er dig, skal du være meget omhyggelig med, hvordan du formulerer den, for familien vil få den at se. Ikke dit navn, da du naturligvis gør det klart, at du vil være anonym, men hvis du kommer til at nævne eksempler, som kun du kan kende til eller datoer, hvor de ved, du var i hjemmet, eller lignende, er det jo ikke svært at lægge to og to sammen.

Forhold dig nøgternt og fortæl om dine bekymringer, men pas samtidig på dig selv.

BABYPIGEnr4 skriver:

Kære Anonyme

Hvis det er så svært også for din egen mand, at acceptere, så lad være med at fortælle det til ham. Find en veninde, som er udeforstående, og drøft det med hende.

Du er også velkommen til at skrive til mig, hvad du gerne vil skrive til kommunen. Så vil jeg gerne læse det igennem og give respons. Du skal oplyse dit navn i brevet, men skrive at du ønsker anonymitet. Det kan godt være de regner ud eller spørger om det er dig der har skrevet det. Det skal du bare benægte - du skal jo passe på dig selv og din familie. Som du selv siger mange har den viden og det kunne være hvemsomhelst.

Grunden til at andre ikke indberetter problemerne er set fra mit synspunkt ren og skær egoisme. De har en eller andet forkvaklet holdning til, at man ikke skal blande sig og det derfor er bedre, at se den anden vej. Da du selv var i plejefamilie, så har andre sikkert også vidst, at du havde det skidt der. Det ville da være skønt hvis nogen havde gide lytte til dig.

Jeg er selv dagplejemor sammen med den mindste lige nu. Jeg er privat dagplejer. Noget af det første jeg siger til forældrene er, at de vil få det skønt her og at jeg behandler dem godt. Mit motto er "glade børn går i Helles dagpleje". Til gengæld siger jeg også til dem, at hvis de ikke er ordentlige mod deres eget barn, så er det ikke her de skal være. Tænk hvis alle var gode ved deres børn og hinanden - tænk hvilken verden vi kunne have 

Desværre er folk egoistiske, mangler overskud og vender ryggen til. De svigter, når der kræves en ekstra indsats og magter ikke hverken deres egne eller andres problemer.

Jeg så engang en udsendelse om en lille afrikansk landsby. Snakken med de lokale faldt på opdragelse. Og en gammel mand sagde "der skal en hel landsby til at opdrage et barn". Der var ikke nogen, som fik lov til at chikanere, drille eller ikke hjælpe til. Vores eget samfund afspejler manglen på ansvar i mange henseender.

Jeg havde engang en nabo, hvor konen og manden altid råbte af hinanden og smed med tingene. Jeg var 20 år og meget idealistisk, så jeg gik ind og ringede på hver gang der var ballade. Jeg brokkede mig ikke over larmen, men skulle bare lige låne lidt sukker eller snakke lidt. Herefter gik der et par dage, inden den var gal igen. En aften var der igen ballade og jeg valgte at ignorere det, da jeg var træt og ved at putte min datter på 2 år. Pludselig lød et kæmpe brag og noget stort af glas smadrede. Ti minutter efter kom en ambulance og hentede manden. Konen havde stukket ham ned med en kniv. Han fik 5 knivstik men overlevede OG blev skilt kort tid efter.

Jeg kan kun sige BLAND DIG

KH Helle

åh fik helt kuldegysninger... jamen du har ret, man skal sgu ikke vende rykken til så noget..

og det er os derfor jeg spørger til råds her...

heldigvis bliver han ikke slået eller behandlet dårligt fysisk, men stadig er det ikke trygt for ham at være i selskab med hans forældre når de ''er ligeglade'' ...

men som sagt tror jeg heller ikke jeg magter at være vidne til det mere uden at komme ud med det, - men nu vil jeg se om moderen får en god behandling og kommer ud på den anden side igen så hun igen kan tage sig godt af barnet. det håber jeg.

Miss Kat skriver:

Hvis du laver en underretning, men ikke vil bustes, altså, du vil gerne undgå, de kan regne ud, det er dig, skal du være meget omhyggelig med, hvordan du formulerer den, for familien vil få den at se. Ikke dit navn, da du naturligvis gør det klart, at du vil være anonym, men hvis du kommer til at nævne eksempler, som kun du kan kende til eller datoer, hvor de ved, du var i hjemmet, eller lignende, er det jo ikke svært at lægge to og to sammen.

Forhold dig nøgternt og fortæl om dine bekymringer, men pas samtidig på dig selv.

Tak skal du have

ser lige an med moderen når hun engang udskriver sig

Anonym skriver:

Kære Baby.dk

Jeg bliver nødt til at være anonym i dette, da det er meget privat og et farligt emne. og det skal ikke opdages at jeg har denne bekymring, men det er her jeg har brug for et råd eller 2.

men sagen er den at '' En Mor'' er ude i snavs, og nu er hun blevet indlagt ( et sted) fordi hun åbenbart er psykisk syg. ( dette kommer meget som et chok) hun har nu spurgt faderen om han vil flytte deres barn adresse til ham( meget normalt) MEN, den her Far bor hos hans forældre, Han laver ikke noget til dagligt andet end at sidde og spille computer (fra han står op, til han går i seng ) han får ingen penge , hans forældre får heller ikke meget ( kun moderen) og de har kun penge i ca 7-8 dage.

barnet kommer tit ikke i Børnehave...

gør man noget i sådan en situation, eller lader man bare som ingenting,...

det er tæt familie til en jeg står meget nært, og derfor meget svært....

jeg fortæller ikke meget, da jeg virkelig ikke vil kunne opdages at jeg har skrevet dette ?

hvad vil i andre gøre...

og kan barnet overhoved bo hos faderen når der ikke er penge til at forsørge dette barn ordenligt.

Barnet Han er 3.5 år.

Hej TS.

Først lige en , for det er da en rigtig træls situation at stå i.

Jeg har ikke læst hele tråden, så det kan være jeg gentager noget der allerede er skrevet... Men hvis det var mig, der stod i din situation, havde jeg nok taget lidt beskik på sagen... Kunne den her far ikke ændre sig, hvis han lige pludselig ikke kun har ansvaret for sig selv, men også et barn? Eller er den tanke fuldstændig umulig?

Med dette tænker jeg at faderen evt kunne ''få en chance'' til at vise hvad han EGENTLIG kan, og derefter kan du reagerer på dine observationer ud fra det du ser?

- Og nej et barn bør selvfølgelig ikke bo i et hjem, hvor der hverken er råd til vådt eller tørt, men måske man kunne tage en snak med faren om omprioritering?? En ordentlig voksensnak, gerne med klare synspunkter?? ....

Ja bare lidt tankemylder fra mig.