Borderline?

Kofoed. skriver:

Jeg har det og det er med alle bivirkninger undtaget selvmords takker og forsøg. Mit er dig ikke altid aktivt, eller hvad man skal kalde det, 9 ud af 10 kan jeg godt klare svingerne i mig selv, men er jeg stresset, så er det meget voldsomt, jeg har yderste svær ved at holde interessen, glæde og så videre til ting og mennesker, jeg kan ikke holde ud at være i centeret når der er mange mennesker, men jeg kan heller ikke holde ud at side hjemme på pinden i flere dage i streg. Noget af det værste impuls indkøb og grovædningen, spiser hele tiden og altid, så vægten går desværre oftere op end ned. Jeg har også haft min del af slåskampe med drenge, kæft man bliver stræk når man bliver hidsig, hi hi.

Men skyldfølelsen, puha, man kan jo få dårlig samvittighed af ingen ting og alting, der er stadig ting som er flere år gamle og tilgivet, som jeg har det elendigt med, alle de gange ana har grædt efter mad og den først lige skulle laves, hvorfor kunne man ikke bare .... Ja alt det der.

Peter har også haft sine prøvelser, for tiden er det slemt, så han for skylden for ALT (endnu en latterlig symptom), selv hvis jeg ved det var min skyld, så for man den lige vendt over på ham. Vi kommer for sent ud af døren "du kunne også bare have gjort ana færdig, så skulle jeg ikke nå så meget og jeg er jo langsommere i badet, det ved du jo godt", ja i den dur og det var jo ham der ordnede alt andet, pakkede tasker, bilen (som han skal hente en kilometer væk), vi kommer op, morgenmad, ja alt, for jeg glemmer det hele på nul komma fem, tror helt bestemt det også er borderline der spiller ind der. Men han ved det godt, dog tager det alligevel hårdt på ham, at han nærmest hver dag for skæld ud over noget der ikke er hans skyld, det letter bare min samvittighed/stress niveau, at han tager skylden, selvom det her også giver dårlig samvittighed, men ja, det går hurtigere over...

Det blev skisme langt

1000 tak for svaret

Det med den dårlige samvittighed kender jeg bare også alt til. Kan ikke tilgive mig selv for noget som helst, og det kan ligge helt tilbage i min barndom/ungdom, så det er 20+ år siden.

Lige nu kæmper jeg på viljen for at gennemføre min uddannelse, men når jeg også har mindst 1 ugentligt fraværsdag, så er det klart at det har en konsekvens fra skolens side på et tidspunkt. Det stresser mig, som så udløser de her nedture

Jeg kan ikke deltage i selve debatten da jeg ikke selv lider af Borderline, men jeg ville ikke gå uden at sige:

 til jer der står frem og fortæller.

wamse skriver:

Je

1000 tak for svaret

Det med den dårlige samvittighed kender jeg bare også alt til. Kan ikke tilgive mig selv for noget som helst, og det kan ligge helt tilbage i min barndom/ungdom, så det er 20+ år siden.

Lige nu kæmper jeg på viljen for at gennemføre min uddannelse, men når jeg også har mindst 1 ugentligt fraværsdag, så er det klart at det har en konsekvens fra skolens side på et tidspunkt. Det stresser mig, som så udløser de her nedture

Jeg bøvler også med fravær, heldigvis bliver det nulstillet til jul og har en aftale med min studievejleder og hun gør sit for, at jeg ikke mister min su, så længe jeg ikke for mere fravær her i oktober ... Godt nok er der en uges ferie, men stadig, skal bare ikke miste noget nu, så kan jeg jo ikke gennemføre skolen.