Anonym skriver:
Det er virkelig sødt af dig, og det kan meget vel være at jeg gør brug af dit tilbud 
Vi kender hinanden godt, min mand og jeg. Og han kan udemærket mærke på mig at jeg inderst er ked af det over beslutningen. Og han forstår det godt. Det er bare den eneste rigtige beslutning at sætte det på pause. Alligevel håber jeg at han siger at det ikke behøves. Men det gør det jo. Det gør bare ondt at erkende. Ved godt fokus skal være på at hans bedring, og det er det også. Men som du siger, er det bare rart at få luft på denne måde. Så tak fordi du vil bruge tid på at skrive 

Du skal være velkommen! 
Jeg kan sagtens forstå dine følelser, og det er noget af en kamel at sluge, at man "frivilligt" skal sætte sit største ønske på standby i ubestemt tid - og det bliver ikke nemmere af, at det rationelt set er den bedste løsning. Desværre er fornuften og følelserne sjældent enige, og det gør det så pokkers svært!
Jeg synes dog det er stærkt af dig at du sætter dine behov til side for at støtte din mands skyld (og jeres parforholds skyld), og jeg er sikker på, at I kommer stærkere ud på den anden side..
Når det er sagt, så er det HELT legalt at du er ked af det og skuffet, hvem ville ikke være det, når ens drøm er inden for rækkevidde, og pludselig "forsvinder" ud i det blå?
Anmeld