fortvivlet og dårlig samvittighed(langt)

KarinaBF skriver:

Hej alle sammen !

Vil gerne hører om det er mig det er galt med eller om det er meget "normalt"

jeg er så ked af det og har dårlig samvittighed men føler bare ikke overskudet er der !

jeg har for en uge siden fået min lille pige ved kejsersnit og og hun er født i uge 30 og vejede kun 925 g og 35 cm Hvilket jeg de første dage virkelig bare har været så uvirkeligt

grunden til at jeg fik kejsersnit var at jeg fik svangerskabsforgiftining og at min lille pige ikke tog på og min moderkage ikke fungerede som den skulle !

Nu ligger min lille pige på neonatal og har det rigtig godt hun trækker selv vejret og tager på !
Jeg selv har så stadig problemer med mit blodtryk og jeg har været meget svimmel de sidste par dage og har tabt mig over den sidste uge 12 kg (vand) sidén jeg fødte.

min datter spiser hver tredje time og det tager 2 timer at give hende mad ved sonde (maskine) jeg ligge med hende et par gange om dagen mens hun får mad !

det jeg så har det dårligt over er at jeg orker ikke være oppe ved hende hele tiden og jeg er der 3-4 gange i løbet af dagen og har hende ude 2-3 gange af dem hvor jeg ligger på en seng med hende på maven hvilket er så hyggeligt men jeg orker ikke mere ! Min mand og veninde og andre kan ikke forstå jeg ikke er mere oppe ved hende hele tiden og ligger med hende hele dagen og de siger til mig hele tiden gå nu op til hende lig dig med hende osv. og jeg bliver så ked af og for virkelig dårlig samvittighed over at jeg ikke orker.

Sygeplejsker og læger siger jeg skal slappe af og komme ovenpå og være der når jeg kan og ikke have dårlig samvittighed for når hun bliver større skal det hele nok komme

Men synes det hele er så fandes svært når andre der er der hjemme og ikke ligger på sygehuset ikke kan forstå hvordan jeg har det !

skal lige siges jeg er tredje gangs mor og savner virkelig også de store der hjemme !

Håber i forstå jeg skulle bare lige ud med det hele !

Først vil jeg lige ruske i dig og sige, at du skal stikke den dårlige samvittighed skråt op...

Jeg har selv været der. Fødte i uge 32 pga akut svangerskabsforgiftning, og det er IKKE noget kroppen lige kommer over. Dit blodtryk er for højt - og kroppen kører på overdrive... Du har brug for at blive rask igen.

Personligt blev jeg beordret på afslapning. Jeg måtte IKKE være hos min datter hele tiden. Jeg skulle slappe af i min seng - ligge med fødderne oppe. Desværre er det svært for en nybagt mor - med et præmatur barn på neonatal - at forstå. Men hun var jo omgivet af nogle skønne sygeplejersker, som puslede om hende. Og hvis jeg havde en dag, hvor jeg kun havde haft korte besøg hos hende, så kunne de finde på at ringe efter mig, hvis hun pludselig var meget vågen og snaksagelig.

Lyt til lægerne - og snak med de sygeplejersker der er omkring dig (eller evt en af de tilknyttede socialrådgivere/psykologer?). Det brugte jeg meget - hvad de da ikke lagde ører til. Lav evt en turnusordning med din mand? Jeres prinsesse er lige så lykkelig for at ligge på fars mave som på din - og han vil da også nyde den skønne afslapningstid med jeres lille pige.

I har en sej lille datter, som "bare" er lidt lille.

Desværre slipper du nok ikke for den dårlige samvittighed - for sådan er vi kvinder jo bare... Med tiden vil du lære at acceptere den - og forhåbentligt ikke bebrejde dig selv.

 

Held og lykke med pigen - og dit eget helbred.

VIPpigen skriver:

Du skal ikke have dårlig samvittighed. Min datter er født 35+, og var en del større... MEN det er det med at ligge på sygehuset fordi man har født, og IKKE få sygehus kuller. For det første er det stadig nyt hun faktisk er ude, også selvom hun nu er en uge gammel, og det jeg husker allermest var at jeg var ikke mor som alle andre, jeg var ikke mor 24/7 helt fra start. Det tapper en - syntes jeg hvertfald - at man ikke er sammen med sit barn, og man ikke bare kan bevæge sig omkring Med den lille.

Du skal huske at hvile dig, specielt når dit blodtryk stadig ikke er stabilt, og de timer du er sammen med din datter betyder da mere end noget andet, det betyder noget når du er der under måltider, når hun skal skiftes, og alt det der, men du er endnu ikke mor på fuld tid for hende, og det kan godt tappe hjernen for energi. Min blev hvertfald.

jeg fik også at vide at mens vi lå på neo så skulle jeg benytte mig af at der var andre til at passe datteren. Nogen nætter valgte jeg at sove igennem, for der var masser af mælk til hende i køleren. Jeg havde brug for at finde ud af at min lille pige var kommet, og det tog virkelig lang tid. 

Det er ikke din mand, eller andet familie som ligger der oppe med svingende blodtryk. Pas på dig selv, og gør det du har overskud til... Og husk endelig at komme lidt ud og få lidt frisk luft. 

 

Kærligst
Sussie

Du ska forresten også huske at de 10 uger, før tid hun er kommet, får du tilbage i barsel, i den anden ende! 

På Herning sygehus har de en sagsbehandler, som kom og forklarede hvordan deg hele fungerede. Det var rigtig godt, at få styr på sådanne ting syntes jeg! 

Jeg fik faktisk besked på at drikke masser af caco, da det var godt til nyrene, som jo bliver meget belastet når men får ssf/ hellp. Vh stine

Mange tak allesammen

dejligt at høre at jeg gør det rigtige og jeg har også fået det meget bedre nu og det er godt at høre jeg ikke er den eneste der har oplevet denne trælse følelsesmæssige rutsjebane som det hele er ligenu !

min mand har fået forklaret at det ikke er godt at presse mig og sige til mig hele tiden at jeg er for lidt ved vores datter, da det giver mig den dårlige samvittighed og gør mig ked af det for så for jeg det bestemt ikke bedre !


Endnu en gang Mange tak for alt jeres støtte rart at have et sted man kan finde nogen der kan fortælle at det er "normalt" det hele


TIL ALLE

Frk. Himmelblå skriver:

til dig!!

Ved du hvad, - du skal holde op med at tænke tænke tænke dig gul og blå, - du gør det så godt, du kan.

Du har været udsat for en traumatisk oplevelse, og du skal lige finde dig selv. Dine hormoner suser rundt i kroppen på dig, og dit hjerte deles midt over, når du tænker på de store børn derhjemme. 

Det er OK. Det er ikke nemt. Det blev ikke, som I havde håbet mht. fødslen her. Men lykken skal nok indfinde sig, hvis bare du giver dig tid. Du skal selvfølgelig tænke på din lille datter og sætte hende højt, men du skal også tænke på dig selv. - Du er også nogens lille pige, og lige nu har du det ikke godt.

Bed om hjælp fra personalet. Du behøver ikke forklare dine til- og fravalg. Bare sig til. 

Du er sej. Din krop er fantastisk - den har lige været presset 110% og samtidig skabt et lille nyt mennesker, og nu er den allerede i synlig bedring. - Husk at værdsætte den og at elske dig selv. - Det er jo dig, der giver liv. Fantastisk.

Åh hvor er det godt skrevet! DU er også nogens lille pige!  Pas på dig selv også! DU har været alvorlig syg, har født et barn alt for tidligt, du gør hvad du kan for hende - samtidig med du savner dine store børn.

Kan kun forestille mig hvor hårdt det må være!  Jeg er selv sygeplejerske - og har netop arbejdet med mødre som dig og deres præmature børn. Og for guds skyld tænk på dig selv også!

Når du så er kommet fysisk nogenlunde på toppen, så har du kræfterne til at arbejde på at komme psykisk ovenpå også - du får tilbudt psykolog hjælp fra hospitalet, håber jeg? Ellers så spørg ind til muligheden, og luk alle dine frustrationer ud til en psykolog.... Det gør virkelig gavn!

Når du engang er frisk nok til at forlade hospitalet så tag for guds skyld hjem indimellem og vær sammen med dine store børn! Lad evt far, mormor, farmor, moster, veninde være ved din lille nyfødte pige til hendes måltid - sådan så du har noget tid derhjemme. Netop til at være sammen med dine store børn, ikke til at vaske op, støvsuge osv!

Sender mange tanker og kan SAGTENS forstå du ikke altid "Orker" hende...