fortvivlet og dårlig samvittighed(langt)

Lyt til dig selv og lægerne!
Det er slet ik til at sætte sig ind i for dem derhjemme. Har selv prøvet det. Jeg fødte på riget 30+1 og lå indlagt i 2 1/2 måned efter + jeg var der i 2 uger inden fødslen pga. Svangerskabsforgiftning.
Jeg lå på fødegangen fordi jeg stadig selv var indlagt og han lå jo så oppe på neonatal..
Jeg havde det også svært ved at være hos ham. Han skulle jo slet ik være der endnu
Og så fik jeg det bare sindsygt dårligt fysisk ved at være hos ham, for der var 40 grader på stuen.. Jeg var altid helt VÅD når jeg havde siddet med ham..
Og ja så havde jeg også en datter derhjemme, der savnede mig ;(
Det ER bare hårdt, når de kommer for tidligt!
Prøv at se positivt på det. Hun er jo super sej
Det gjorde jeg selv dengang. Det eneste Sirius lå med, var CPAP i 5 dage
Og idag er han en super sund og glad dreng
Hun skal nok klare sig flot igennem det, lyder det til. Det bliver en lang indlæggelse, men i får en dejlig datter med hjem

Kan du ik prøve at snakke med din mand om, hvordan du har det? Det er altså super vigtigt, når man ligger derinde..vi blev overflyttet til Roskilde sygehus og de spurgte om jeg ville snakke med deres præst. Jeg havde også min mand, men nogle gange er det bare rart at snakke med nogle helt andre

Jeg havde også svangerskabsforgiftning sidste gang, jeg var gravid. Det udartede sig også skidt, så Sophus blev også født før tid, ikke så meget som din lille pige. 

Jeg kunne ikke selv blive frisk, så jeg var indlagt 14 dage efter fødslen, to etager fra Sophus. Jeg var der heller ikke helle tiden, for det kunne jeg ikke holde til.

Jeg havde heldigvis ikke nogen, der ikke forstod det, men tror godt jeg kan forstå dine følelser alligevel. Jeg havde også en søskende derhjemme, og det var lidt hårdt for mig især i starten, for hun ville ikke tale med mig den første uge, jeg var indlagt, hun kunne jo ikke forstå situationen, så det var jo ganske forståeligt, men hårdt, at ens barn vælger dig fra.

Det blev(desværre) hverdag, jeg var indlagt i 43 dage, så det blev "normalt" for hende, at jeg "boede" dér.

Jeg vil sige til dig, at du må ikke have dårlig samvittighed for noget, andre giver dig. De kan ikke mærke, hvordan du har det, så derfor burde de ikke komme med de kommentarer. Jeg håber, du vil lytte til de professionelle her, for de ved, hvad de snakker om

Rigtig god bedring til dig, og jeg synes, du lyder som en god og dejlig mor, når du gør dig disse tanker

Åh hvor kan jeg genkende det du beskriver!

Mine drenge er født i uge 33 og lå på neo i 21 dage.

Jeg syntes det var så hårdt! Mange dage magtede jeg dem faktisk ikke, og kunne ikke rigtig finde følelserne for dem. Jeg havde rigtig svært ved at knytte mig til dem og følte mig som en elendig mor. Havde mest af alt bare lyst til at SOVE! Var simpelthen så træt.

Snakkede en del med sygeplejerskerne om det og de forsikrede mig om at det var helt normalt. De tilbød at tage drengene en hel nat hvor de fodrede og jeg fik lov til at sove. Det takkede jeg ja til, og åh hvor det hjalp! Det gav lige en ny dosis energi og det var lige det jeg trængte til.

Måske du kunne lave sådan en aftale med sygeplejerskerne? De skal jo nok hente dig hvis der er brug for dig. Og din pige tager altså ikke skade af at det ikke er dig der giver hende mad en enkelt nat.

Du skal ikke have dårlig samvittighed!

ESV skriver:

Jeg ville lytte til lægerne og sygeplejerskerne..
Hvis du ikke har overskuddet til den lille er det jo ikke godt for nogen af jer, og når de siger du skal bruge lidt tid på at komme dig er der jo en god grund til det!!
Selvom det er svært så pak den dårlige samvittighed væk og pas på dig selv så du får mere overskud til den lille.

Mange tak for svar !

jeg forsøger og har snakket med sygeplejskerne og det forsikre mig også om jeg gør det rigtige og jeg ved det også godt men det er bare så svært men jeg er sikker på det bliver bedre !

FruK skriver:

 Meget enig!

Mange tak

michelledam skriver:

her er jeg også meget enig

StineW79 skriver:

Når man har været så syg som du har, har kroppen brug for tid til at komme sig igen!! 

Når man har fået en baby så meget for tidligt, ska hjernen også lige have tid til at fatte hva der er sket. Du har ik fået den baby du regnede med og det er altså lidt af et chok!! 

Nyd den tid du er sammen med hende, lad være med at stresse, det er ik sundt for hverken dig eller baby! 

Vh stine

Præcis. Får du tilbudt hjælp til en evt. efterfødselsreaktion? Det kunne du meget vel være disponeret for... Jeg blev tilbudt særlig mødregruppe og støttegruppe efter min fødsel, fordi jeg fik en 3. grads bristning - og det er jo ingenting, ift det du har været udsat for.

Slap af, det er en stor omvæltning at blive mor under normale omstændigheder, og når det så sker så meget før tid og du tilmed er syg, så tager det endnu længere tid at komme sig... Fysisk og ikke mindst psykisk!

Stort og tillykke med din datter

StineW79 skriver:

Når man har været så syg som du har, har kroppen brug for tid til at komme sig igen!! 

Når man har fået en baby så meget for tidligt, ska hjernen også lige have tid til at fatte hva der er sket. Du har ik fået den baby du regnede med og det er altså lidt af et chok!! 

Nyd den tid du er sammen med hende, lad være med at stresse, det er ik sundt for hverken dig eller baby! 

Vh stine

KarinaBF skriver:

Hej alle sammen !

Vil gerne hører om det er mig det er galt med eller om det er meget "normalt"

jeg er så ked af det og har dårlig samvittighed men føler bare ikke overskudet er der !

jeg har for en uge siden fået min lille pige ved kejsersnit og og hun er født i uge 30 og vejede kun 925 g og 35 cm Hvilket jeg de første dage virkelig bare har været så uvirkeligt

grunden til at jeg fik kejsersnit var at jeg fik svangerskabsforgiftining og at min lille pige ikke tog på og min moderkage ikke fungerede som den skulle !

Nu ligger min lille pige på neonatal og har det rigtig godt hun trækker selv vejret og tager på !
Jeg selv har så stadig problemer med mit blodtryk og jeg har været meget svimmel de sidste par dage og har tabt mig over den sidste uge 12 kg (vand) sidén jeg fødte.

min datter spiser hver tredje time og det tager 2 timer at give hende mad ved sonde (maskine) jeg ligge med hende et par gange om dagen mens hun får mad !

det jeg så har det dårligt over er at jeg orker ikke være oppe ved hende hele tiden og jeg er der 3-4 gange i løbet af dagen og har hende ude 2-3 gange af dem hvor jeg ligger på en seng med hende på maven hvilket er så hyggeligt men jeg orker ikke mere ! Min mand og veninde og andre kan ikke forstå jeg ikke er mere oppe ved hende hele tiden og ligger med hende hele dagen og de siger til mig hele tiden gå nu op til hende lig dig med hende osv. og jeg bliver så ked af og for virkelig dårlig samvittighed over at jeg ikke orker.

Sygeplejsker og læger siger jeg skal slappe af og komme ovenpå og være der når jeg kan og ikke have dårlig samvittighed for når hun bliver større skal det hele nok komme

Men synes det hele er så fandes svært når andre der er der hjemme og ikke ligger på sygehuset ikke kan forstå hvordan jeg har det !

skal lige siges jeg er tredje gangs mor og savner virkelig også de store der hjemme !

Håber i forstå jeg skulle bare lige ud med det hele !

til dig!!

Ved du hvad, - du skal holde op med at tænke tænke tænke dig gul og blå, - du gør det så godt, du kan.

Du har været udsat for en traumatisk oplevelse, og du skal lige finde dig selv. Dine hormoner suser rundt i kroppen på dig, og dit hjerte deles midt over, når du tænker på de store børn derhjemme. 

Det er OK. Det er ikke nemt. Det blev ikke, som I havde håbet mht. fødslen her. Men lykken skal nok indfinde sig, hvis bare du giver dig tid. Du skal selvfølgelig tænke på din lille datter og sætte hende højt, men du skal også tænke på dig selv. - Du er også nogens lille pige, og lige nu har du det ikke godt.

Bed om hjælp fra personalet. Du behøver ikke forklare dine til- og fravalg. Bare sig til. 

Du er sej. Din krop er fantastisk - den har lige været presset 110% og samtidig skabt et lille nyt mennesker, og nu er den allerede i synlig bedring. - Husk at værdsætte den og at elske dig selv. - Det er jo dig, der giver liv. Fantastisk.

ESV skriver:

Jeg ville lytte til lægerne og sygeplejerskerne..
Hvis du ikke har overskuddet til den lille er det jo ikke godt for nogen af jer, og når de siger du skal bruge lidt tid på at komme dig er der jo en god grund til det!!
Selvom det er svært så pak den dårlige samvittighed væk og pas på dig selv så du får mere overskud til den lille.

ENIG ENIG ENIG!!

 

 

/Mette