fortvivlet og dårlig samvittighed(langt)

Hej alle sammen !

Vil gerne hører om det er mig det er galt med eller om det er meget "normalt"

jeg er så ked af det og har dårlig samvittighed men føler bare ikke overskudet er der !

jeg har for en uge siden fået min lille pige ved kejsersnit og og hun er født i uge 30 og vejede kun 925 g og 35 cm Hvilket jeg de første dage virkelig bare har været så uvirkeligt

grunden til at jeg fik kejsersnit var at jeg fik svangerskabsforgiftining og at min lille pige ikke tog på og min moderkage ikke fungerede som den skulle !

Nu ligger min lille pige på neonatal og har det rigtig godt hun trækker selv vejret og tager på !
Jeg selv har så stadig problemer med mit blodtryk og jeg har været meget svimmel de sidste par dage og har tabt mig over den sidste uge 12 kg (vand) sidén jeg fødte.

min datter spiser hver tredje time og det tager 2 timer at give hende mad ved sonde (maskine) jeg ligge med hende et par gange om dagen mens hun får mad !

det jeg så har det dårligt over er at jeg orker ikke være oppe ved hende hele tiden og jeg er der 3-4 gange i løbet af dagen og har hende ude 2-3 gange af dem hvor jeg ligger på en seng med hende på maven hvilket er så hyggeligt men jeg orker ikke mere ! Min mand og veninde og andre kan ikke forstå jeg ikke er mere oppe ved hende hele tiden og ligger med hende hele dagen og de siger til mig hele tiden gå nu op til hende lig dig med hende osv. og jeg bliver så ked af og for virkelig dårlig samvittighed over at jeg ikke orker.

Sygeplejsker og læger siger jeg skal slappe af og komme ovenpå og være der når jeg kan og ikke have dårlig samvittighed for når hun bliver større skal det hele nok komme

Men synes det hele er så fandes svært når andre der er der hjemme og ikke ligger på sygehuset ikke kan forstå hvordan jeg har det !

skal lige siges jeg er tredje gangs mor og savner virkelig også de store der hjemme !

Håber i forstå jeg skulle bare lige ud med det hele !

Jeg ville lytte til lægerne og sygeplejerskerne..
Hvis du ikke har overskuddet til den lille er det jo ikke godt for nogen af jer, og når de siger du skal bruge lidt tid på at komme dig er der jo en god grund til det!!
Selvom det er svært så pak den dårlige samvittighed væk og pas på dig selv så du får mere overskud til den lille.

ESV skriver:

Jeg ville lytte til lægerne og sygeplejerskerne..
Hvis du ikke har overskuddet til den lille er det jo ikke godt for nogen af jer, og når de siger du skal bruge lidt tid på at komme dig er der jo en god grund til det!!
Selvom det er svært så pak den dårlige samvittighed væk og pas på dig selv så du får mere overskud til den lille.

 Meget enig!

ESV skriver:

Jeg ville lytte til lægerne og sygeplejerskerne..
Hvis du ikke har overskuddet til den lille er det jo ikke godt for nogen af jer, og når de siger du skal bruge lidt tid på at komme dig er der jo en god grund til det!!
Selvom det er svært så pak den dårlige samvittighed væk og pas på dig selv så du får mere overskud til den lille.

her er jeg også meget enig

Når man har været så syg som du har, har kroppen brug for tid til at komme sig igen!! 

Når man har fået en baby så meget for tidligt, ska hjernen også lige have tid til at fatte hva der er sket. Du har ik fået den baby du regnede med og det er altså lidt af et chok!! 

Nyd den tid du er sammen med hende, lad være med at stresse, det er ik sundt for hverken dig eller baby! 

Vh stine

KarinaBF skriver:

Hej alle sammen !

Vil gerne hører om det er mig det er galt med eller om det er meget "normalt"

jeg er så ked af det og har dårlig samvittighed men føler bare ikke overskudet er der !

jeg har for en uge siden fået min lille pige ved kejsersnit og og hun er født i uge 30 og vejede kun 925 g og 35 cm Hvilket jeg de første dage virkelig bare har været så uvirkeligt

grunden til at jeg fik kejsersnit var at jeg fik svangerskabsforgiftining og at min lille pige ikke tog på og min moderkage ikke fungerede som den skulle !

Nu ligger min lille pige på neonatal og har det rigtig godt hun trækker selv vejret og tager på !
Jeg selv har så stadig problemer med mit blodtryk og jeg har været meget svimmel de sidste par dage og har tabt mig over den sidste uge 12 kg (vand) sidén jeg fødte.

min datter spiser hver tredje time og det tager 2 timer at give hende mad ved sonde (maskine) jeg ligge med hende et par gange om dagen mens hun får mad !

det jeg så har det dårligt over er at jeg orker ikke være oppe ved hende hele tiden og jeg er der 3-4 gange i løbet af dagen og har hende ude 2-3 gange af dem hvor jeg ligger på en seng med hende på maven hvilket er så hyggeligt men jeg orker ikke mere ! Min mand og veninde og andre kan ikke forstå jeg ikke er mere oppe ved hende hele tiden og ligger med hende hele dagen og de siger til mig hele tiden gå nu op til hende lig dig med hende osv. og jeg bliver så ked af og for virkelig dårlig samvittighed over at jeg ikke orker.

Sygeplejsker og læger siger jeg skal slappe af og komme ovenpå og være der når jeg kan og ikke have dårlig samvittighed for når hun bliver større skal det hele nok komme

Men synes det hele er så fandes svært når andre der er der hjemme og ikke ligger på sygehuset ikke kan forstå hvordan jeg har det !

skal lige siges jeg er tredje gangs mor og savner virkelig også de store der hjemme !

Håber i forstå jeg skulle bare lige ud med det hele !

Har du ikkemulighed for t tage hjem nogle timer hver dag?

Jeg kan godt forstå du savner dem derhjemme.

Og tænker at du skal have dækket dit behov for at se dem.

Og så længe hun er så lille,var det måske en mulighed med orlov få timer hver dag. 

Uha, kender alt til din situation, da jeg har været der 2 gange....

Jeg kender ikke til svangerskabsforgiftning, men har hørt at det er voldsom for kroppen, mere end hvad vi andre kan sættes os ind i..

Jeg kender følelsen til savnet til de andre man har derhjemme..

Når alt dette er sagt, så er det bedste du kan gøre for dit barn, som er født for tidligt, at ligge så meget med det som muligt... Og jeg tænker, at selvom overskuddet er lille, kan du så ikke sove med barnet liggende på maven... ?

Jeg har ligget med mine fra morgen til aften og kun gået på toilettet og ud at spise... en lille gå tur i løbet af dagen, for at skifte luften ud... Man har det bare ikke fedt på sygehuset uanset hvad man er igennem og jeg har altid haft minus overskud, idet jeg forbinder sygehuset med noget skidt... samt lugten giver mig myrekryb..

 

Knus Mette

Du skal ikke have dårlig samvittighed. Min datter er født 35+, og var en del større... MEN det er det med at ligge på sygehuset fordi man har født, og IKKE få sygehus kuller. For det første er det stadig nyt hun faktisk er ude, også selvom hun nu er en uge gammel, og det jeg husker allermest var at jeg var ikke mor som alle andre, jeg var ikke mor 24/7 helt fra start. Det tapper en - syntes jeg hvertfald - at man ikke er sammen med sit barn, og man ikke bare kan bevæge sig omkring Med den lille.

Du skal huske at hvile dig, specielt når dit blodtryk stadig ikke er stabilt, og de timer du er sammen med din datter betyder da mere end noget andet, det betyder noget når du er der under måltider, når hun skal skiftes, og alt det der, men du er endnu ikke mor på fuld tid for hende, og det kan godt tappe hjernen for energi. Min blev hvertfald.

jeg fik også at vide at mens vi lå på neo så skulle jeg benytte mig af at der var andre til at passe datteren. Nogen nætter valgte jeg at sove igennem, for der var masser af mælk til hende i køleren. Jeg havde brug for at finde ud af at min lille pige var kommet, og det tog virkelig lang tid. 

Det er ikke din mand, eller andet familie som ligger der oppe med svingende blodtryk. Pas på dig selv, og gør det du har overskud til... Og husk endelig at komme lidt ud og få lidt frisk luft. 

StineW79 skriver:

Når man har været så syg som du har, har kroppen brug for tid til at komme sig igen!! 

Når man har fået en baby så meget for tidligt, ska hjernen også lige have tid til at fatte hva der er sket. Du har ik fået den baby du regnede med og det er altså lidt af et chok!! 

Nyd den tid du er sammen med hende, lad være med at stresse, det er ik sundt for hverken dig eller baby! 

Vh stine

Enig

TS jeg er sikker på, du gør dit bedste

I mit virke som sygeplejerske på intensiv møder jeg ofte pårørende som har de samme tanker som dig. Nu er det selvfølgelig specielt for dig, fordi det er dit nyfødte barn, men princippet er det samme: Hvad er værre end at have 1 patient (dit barn)? 2 patienter! Og da du allerede er patient og endda for noget, som har været livstruende for dig, så synes jeg din mand og resten af familien lige skal slappe af. Så må din mand jo komme og ligge med hende. Du har været igennem en voldsom oplevelse, din krop er stadig ved at komme sig og du skal lige have hovedet med i det hele - plus du savner de store.

Lyt til sygeplejerskerne, de har mødt det her flere gange end din mand og ved at en mor, der tanker overskud op er bedre for barnet end en hængt kat