Det er ikke synd - det ville være mere synd at få et barn til, hvis overskuddet ikke er der.
Det giver nogle udfordringer, som man skal være opmærksom på - barnet skal lære, at det ikke er i centrum for hele verden, og personligt ville jeg nok have svært ved ikke at lade alting handle om det ene barn, jeg havde. Man kan også sige, at der kan ligge et særligt pres på barnet om at "lykkes" på alle områder i livet - levere børnebørn, klare sig godt med uddannelse og job osv. osv. - men det er jo igen forældrenes opgave ikke at stille urealistiske forventninger.
Jeg har været lærer for dejlige, sociale, rummelige enebørn og for totalt egoistiske og opmærksomhedskrævende, forkælede af slagsen - og som med så meget andet afhænger det i høj grad af forældrenes påvirkning, hvordan barnet udvikler sig.
Min mand er enebarn og mistede sine forældre som hhv. 18- og 30-årig. Der følte han sig meget alene i verden - men der er jo ingen garanti for, at en søster eller bror havde gjort en stor forskel.
Anmeld