Er det synd hvis min søn bliver alene barn?

Min kæreste ønsker ikke have flere børn, og det tror jeg hellere ikke jeg har lyst til.
Så jeg vil høre om andres meninge om det er synd for hvis min søn bliver alene barnet?

Men vi elsker ham overalt på jorden og han får alt kærlighed af os.
Så vi har valgt at nyde med ham. og være sammen med ham.

Hvordan har de andre alene barn det? Når i bliver større?
Men min søn er 4 mdr og den 1 nov skal han starte på vuggestue så der er han sammen med de andre børn.

Da vi begge to er glad for vores arbejde. og jeg har alvorlig sygdom som jeg skal tage hensyn til. så derfor vil vi bare nyde med vores elskede søn.

bvn skriver:

Min kæreste ønsker ikke have flere børn, og det tror jeg hellere ikke jeg har lyst til.
Så jeg vil høre om andres meninge om det er synd for hvis min søn bliver alene barnet?

Men vi elsker ham overalt på jorden og han får alt kærlighed af os.
Så vi har valgt at nyde med ham. og være sammen med ham.

Hvordan har de andre alene barn det? Når i bliver større?
Men min søn er 4 mdr og den 1 nov skal han starte på vuggestue så der er han sammen med de andre børn.

Da vi begge to er glad for vores arbejde. og jeg har alvorlig sygdom som jeg skal tage hensyn til. så derfor vil vi bare nyde med vores elskede søn.

Altsåååå umiddelbart skal vi heller ikke ha flere børn Det er jo et valg man tager - min mand er enebarn og har haft en fantastisk barndom!! Jeg har en søster som er 2 år yngre, vi har haft super meget glæde af hinanden indtil vi blev teens, så gled vi fra hinanden!

Men direkte synd? Det synes jeg BESTEMT ikke det er!!

Sååå har ingen erfaring, blot en bemærkning om I ikke er ene i båden

Jeg er enebarn og har altid savnet en søskende. Ikke at jeg ikke har haft det godt for det har jeg. Men nøj hvor syntes jeg det var snyd at andre havde søskende og især når vi var på ferie. Det var altså lidt kedeligt ikke at have nogen at lege med. Nu som voksen er savnet endnu større. Jeg mistede min mor for 4 år siden så nu er der kun min far og jeg. Familien er pludselig blevet endnu mindre. Når min far engang også falder bort er jeg helt alene. Skræmmende tanke! Så jeg vil gøre alt for at min datter ikke skal være enebarn!

I min verden er det synd at være enebarn. Jeg har selv tre søskende og vi har altid haft glæde af hinanden, men jeg kan sagtens forstå at man tager det valg, for det er så hårdt at få et barn, og jeg vidste med mig selv at ville der gå få længe inden jeg fik nr. 2, ville jeg måske slet ikke få nr. 2, og det ville jeg ikke byde min datter at være enebarn. Ved godt det lyder hårdt, men ja jeg synes det er synd...

Jeg vil så være søster omvendt og sige at jeg har 4 søskende, og omgåes dem kun til særlige lejligheder, jeg har aldrig haft et forhold til min søskende, og kunne godt undvære dem hvis jeg skal være ærlig.. Vi er bare allesammen så forskellige at vi kke har noget at hænge hinanden fast i..

Den eneste grund til at jeg ser min ældre søster jævnligt er for at følge med i min nevøs liv og ikke hendes..

Så nej jeg synes bestemt ikke det er synd for børn at være enebørn..

nej !


de 2 typer barndom er på nogle punkter meget forskellige og på andre meget ens

http://voresborn.dk/barn-3-8/psykologi-og-udviklin g/5715-styrk-dit-enebarn?Udvikling=

her har du en udemærket artikel om hvad man så gør og om valget mellem enebarn og søskende

Jeg er selv enebarn og har faktisk aldrig rigtig haft en stort savn af søskende. Jo, selvfølgelig har det kunne være rart med en bror eller søster men det er slet ikke noget som jeg virkelig savner eller tænker over til hverdag. Men nu hvor jeg har fået en datter kunne det virkelig være rart med søskende som kunne give hende fætre eller kusiner. Men sådan skal det ikke være....

Synd vil jeg bestemt ikke kalde det.

Synes det er iorden, så længe han ikke bliver ren curling barn.

Vil da ikke mene det er synd.

Jeg har ikke et særligt godt forhold til mine søskende. Min kæreste er enebarn og siger af og til at han ville ønske han havde haft søskende...

Min kæreste er enebarn og jeg er fra en søskendeflok på 3. Min søster og jeg har haft meget glæde af hinanden. Indtil hun som 13 årig valgte stoffernes vej. Min lillebror er næsten 5 år yngre end mig. Og vi slogs meget som små men idag har vi et super forhold til hinanden.

Min kæreste har haft en god opvækst. Somhan siger han ved ikke bedre da han aldrig har haft nogen søskende. Men han må indrømme at nuhvor hans mor er fyldt 60 tænker han tit at når hun går bort har han ikke en søskende at dele sorgen med. Og det synes han er hårdt.

Jeg vil ikke sige det er synd at dit barn bliver enebarn. Men tror der nemt følger med at de kan blive lidt egoistiske fordi de netop har forældrenes fulde opmærksomhed. Min kæreste er egoistisk. Men han er da stadig et super dejligt menneske. Men på nogen punkter forstår han ikke at han er alt for egoistisk.

Men jeg synes bare at det er jer selv der skal afgøre hvad i mener er bedst for jeres lille familie. I skal jo ikke få en mere engang hvis det ikke er det i føler for.det ville jo være ret dumt synes jeg.

Og nu behøver man jo altså ikke have flere søskende for at være lykkelig.men jeg er glad for at jeg har haft mine søskende.