Humanincubator skriver:
Jeg er gravid :O Blev insemineret mandag d. 17. sep, og jeg tester nu positiv både morgen og aften ... Og midt på dagen.. Og hvornår man nu ellers lige har prøvet at teste 
Det er endnu ikke gået op for mig - hvor lang tid gik der for jer andre, inden I helt forstod, at I skulle være mor?
STORT tillykke med de to streger (x mange ).. 
Jeg er i uge 15, og det er stadig ikke gået op for mig 100%.
Dog vil jeg sige, at jeg i uge 13 lige havde nogle dage, hvor jeg blev overvældet over, at nu var der virkelig en lille fisk på vej - vi havde set den til NF, vi havde delt nyheden med familien, og vi var ovre "grænsen for at det kunne gå galt".
Derudover var vi ovre punktet, hvor der stadig var en slags "fortrydelsesret" (ikke at jeg nogensinde kan eller vil overveje at fortryde (endsige ende) denne ønskegraviditet, men det var alligevel overvældende at være nået til point of no return!
).. Jeg skammer mig over de tanker, men trøster mig med at det nok er meget naturligt alligevel..
Jeg havde før uge 12 slået graviditeten hen med tanker som "intet er sikkert endnu" og "det kan stadig gå galt" og "er jeg overhovedet gravid? Har jo ingen beviser og FØLER mig ikke specielt gravid", og pludselig begyndte det at gå op for mig, at det her rent faktisk KAN ende ud i et barn, det er ikke bare noget vi "leger", det kommer højest sandsynligt til at ske!
En meget overvældende følelse lige da den ramte mig, men har på intet tidspunkt fortrudt graviditeten - jeg skulle bare lige vænne mig til de nye omstændigheder i mit liv.. 
Ved ikke hvad jeg ville med ovenstående, måske bare fortælle, at den der følelse af at graviditeten pludselig går op for en kan være meget overvældende i øjeblikket, men lynhurtigt vænner man sig til de nye omstændigheder og så begynder man at glæde sig endnu mere til at møde den lille spunk, der vokser og gror inde i ens mave!
