Jeg er gravid 10 + ? og jobsøgende. Jeg har et potentielt lønnet job i sigte, men en masse skrubler, ved slet ikke, om det reelt er forsvarlig at søge jobbet. Der er ansøgninsfrist i morgen!! Her er nogle af mine tanker/skrubler - så I kan få et indtryk af, hvad der summer rundt i min hjerne nat og dag.
1) Jobbet kræver meget kørsel og ligger langt væk fra min nuværende bopæl. Vi taler mellem 7 og 3 timers kørsel hver dag! Hvoraf de 3 timer er afstanden fra min bopæl til og fra hovedkontoret - men jobbet foregår på forskellige adresser, hvor flere ligger endnu længere væk fra mit hjem.
2) Er al den kørsel forsvarlig, når man er gravid? (Fysisk - har forhøjet risiko for bækkenløsning, da jeg er meget hypermobil i hele kroppen, har dog ikke tegn på det endnu - men nu tager jeg også alle nødvendige hensyn, da jeg har tiden og muligheden. Psykisk har tidligere haft stress/depression, så jeg skal passe på mig selv.)
2) Vi kan ikke bare lige flytte, da min kæreste har et godt job tæt på vores bopæl og to børn fra et tidligere forhold, som har fast base ca 2 km herfra.
3) Selvom jeg måske ville kunne klare vilkårene under graviditeten, er jeg i tvivl om hvordan vi får et realistisk og værdigt familieliv, når det nye lille barn er kommet til verden, hvis jeg forpligter mig på så krævende et job. Hvem skal hente og bringe, min kæreste kan ikke gøre det hver eneste dag, hvis han skal beholde sit job.
4) Min kæreste arbejder af og til i udlandet - hvilket heller ikke hænger sammen med det eventuelle job til mig - da jeg så både ville skulle hente og bringe - er ikke sikker på at vi kan få det til at hænge sammen?!
5) Rent økonomisk har jeg ret hårdt brug for et lønnet job (eller i det mindste udsigt til et), hvilket får mig til at føle mig presset til at søge jobbet. Min kæreste har ikke en super økonomi og har ikke mulighed for at tage hele ansvaret, selvom han konkler.
6) Min kæreste er villig til at flytte under barslen. Det vil tage lidt af kørselspresset fra mig - men slet, slet ikke det hele. Desuden vil det flytte ham længere væk fra både job og de store børn.
7) Jeg er nervøs for at min kærestes relation til de store børn vil blive forringet/unødig problematisk, hvis vi flytter og får et barn samtidig. De vil let kunne føle, at han fravæger dem fremfor mig og den nye baby. Det er ikke øsnkværdigt for nogen af os.
8) Jeg har en løntilskudsstilling på hånden, som vil æde mine sidste dagpenge, men som potentielt vil kunne give mig et lønnet job på sigt. Løntilskudsjobbet ligger et godt sted ifht hvor vi bor - det er i samme by, som min kærestes job.
9) Jeg har ikke været til NF scanning og fået svar på double testen endnu, men har været til tryghedsscanning - og der så alt fint ud med god vækst og passende nakkefold. Så det er jo ingen garanti, at der kommer et barn - men det bliver jeg nødt til at tro på indtil andet er bevist.
Jeg er på baggrund af alle disse overvejelser meget fristet til at satse på løntilskudsjobbet. Både pga min egen sundhed og barnet i min mave og også for at gøre livet mindst kludret og besværligt for min kæreste og hans store børn. Desværre er jeg ikke sikret en kommende indtægt efter barslen, hvis jeg går efter det - men er bange for at det lønnede job er for stor en mundfuld for os lige nu.
Hvad siger I, hvad er jeres holdning til mit dilemma?
