Jobjagt, gravid dårlig samvittighed.

Finemoar<3 skriver:

Jeg mener at du er stadig "ung" - så der skal nok komme andre jobs

Havde du været 46, burde du istedet satse på at de sætter pris på din ærlighed - men nu, nej

Hvis de ansætter dig, velvidende om at du er gravid - så fyre de dig sikkert inden der er gået 5 mdr - du er billig for dem at have og de giver selvfølgelig andet end graviditeten skylden for fyringen..

Lyder det som vrøvl??

Jeg vil ikke kalde det vrøvl. men tror ikke helt jeg forstår alligevel. Det er dog herligt, at du synes jeg er ung og at der er håb forude mht jobmarkedet.

Men hvorfor skulle en på 46 være mere forpligtet til at være ærlig, end en på 36?

Jeg tror ikke de ville fyre mig efter 5 måneder, hvis de ansatte mig velvidende jeg er gravid. Jeg tror de enten ville ansætte mig og acceptere, at jeg vil være væk i en periode. Eller de ville slet ikke ansætte mig overhoved.

Det er spild af alles ressourcer at ansætte mig bare for at fyre mig igen - og hvorfor skulle jeg være speciel billig arbejdskraft?

Jeg forstår, måske, hvis du mener at det sted, der har tilbudt en lntilskudsansættelse - ikke ser nogen fremtid i at ansætte mig efter de 5 måneder, hvor jeg har arbejdet næsten gratis og så skal på barsel.

Tilgengæld vil løntilskudsjobbet give mig noget på cvet fremfor at rende rundt og lave "ingenting" mens jeg er gravid. Har været ledig siden maj 2012 og har ikke mega meget erfaring efter endt akademisk uddannelse sensommer 2008! Så jeg er meget interesseret i at få mere erfaring og passe godt på mit netværk.

MinNoah skriver:

Jeg står i nøjagtig samme situation!

Jeg var til jobsamtale i sidste uge - der var jeg i uge 10+1. Og jeg valgte at sige det som det sidste til samtalen - jeg ville IKKE kunne se mig selv (eller min arbejdsgiver) i øjnene hvis jeg skulle komme og sige det 2 uger efter jeg var blevet ansat. Jeg fik ikke jobbet - om graviditeten for den primære grund kan jeg ikke svare på, men tror det! De sagde jeg meget gerne måtte søge igen efter barsel...

Jeg får pt. suupplerende dagpenge da jeg arbejder ufaglært lige nu... og jeg har 2 uger til NF og kan snart ikke vente mere - tænk hvis det er dårlig nf og jeg selv lige har "sagt nej" til et job ved at fortælle om min graviditet...

Det er et mega dilemma! Du har loven på din side hvis du ikke fortæller det, men jeg kunne aldrig starte et fremtidig arbejde op - bygget på mistillid fra start.

Jeg aner ikke hvad der er det bedste at gøre... men ville bare sige jeg kender det!

Hej MinNoah

Det er rart at vide, at man ikke er alene - at der er andre i "samme båd"- Selvom jeg godt nok synes det er hjernevridende svært at vide hvad der er op og ned og godt og skidt.

En del af mig tænker: No way, at graviditeten skal forhindre mig at at få et rigtig godt lønnet job, som er noget jeg har kæmpet for i årevis. No way at min samvittighed skal forhindre mig i at sikre min fremtid for mig og min familie økonomisk stabilitet. Og hvem siger at der kommer et barn ud af den her graviditet? Det er jo slet ikke sikkert endnu.

En anden del tænker: No way, at jeg vil gå ind i en stilling på fortiede forudsætninger og sætte mit gode ry på spil i angst for ikke at kunne komme i job efter barslen.

og en trejde: No way at jeg vil risikere at det job, jeg måske har i sigte, får mig ned med nakken fysisk og psykisk pga afstanden og de skiftende arbejdstider/steder. Det bliver hverken godt for mig, graviditeten og/eller det kommende familieliv.

Stadig forvirret og uafklaret.

Men det er meget rart at høre jeres holdninger og erfaringer

LMX skriver:

Personligt ville jeg fravælge det lønnede job. Både af etiske årsager ift din graviditet + det at det vil kræve for meget af dig mht transport osv.

Jeg ville gå til samtale på løntilskudsjobbet og ikke sige noget om min graviditet. Når du har været der i noget tid vil de være så vilde med dig og tilfredse med din indsats at det vil betyde mindre at du melder ud at du er gravid. JA det er lidt lusket, men hvis jeg nogensinde stod i din situation havde jeg gjort sådan.

Jeg synes ikke det gør noget at være lidt egoistisk ind imellem. De får jo trods alt tilskud og en god arbejdskraft i den tid du kan være der

Sig ikke noget og klø på og bevis at du fortjener at være der!

Kære LMX

Tak for dit råd.

Ja, det er på mange måder en ret "skånsom" løsning du fremlægger der.

Mit håb med løntilskudsjobbet , ville også være at få dem til at blive så vilde mig, at de tænker: "Hende vil vi ansætte, så snart vi får en mulighed." hvis ikke før barsel, så forhåbentlig efter.

Løntilskudsjobbet er meget tættere på min bopæl, i samme by som min kærestes arbejde - så det vi ikke være nær så stor en belastning for hverken familielivet eller graviditeten (økonomisk er der slvfølgelig ikke samme gevinst, men man kan jo se det som en fremtidsinvestering).

Har været syg med stress tidligere og har forhøjet risiko for bøkkenløsning - så det kan jo også tale for løntilskudsjobbet.