Kære alle
Skrev for lidt tid siden herinde - pga tvivl omkring ærlighed omkring graviditet i forhold til en potentiel løntilskudsansættelse. Fik mange gode holdninger og responser.
Jeg har ikke været til NF endnu - første lægebesøg i dag er 9+3. Derfor har jeg endnu ikke sagt til nogen, at jeg er gravid - ikke engang min mor.
Jeg har hårdt brug for et job eller i det mindste mere erfaring at søge videre på, da mine dagpenge snart løber op.
Overvejer stadig, om jeg skal sige det til en samtale på arbejdspladsen på fredag (dem som har tilbudt mig en løntilskudsstilling.) Graviditeten har betydning for hvor længe jeg kan tilbyde min arbejdskraft - men måske også for om de er interesseret i at beholde mig på sigt. Jeg er i tvivl om, hvorvidt de overhoved vil ansætte mig, hvis de får viden om graviditeten?! Samtidig siger min samvittighed mig, at jeg skal være ærlig. Men er stadig uafklaret.
Nu er sagen blevet yderligere kompliceret, da en af mine tidligere kollegaer har spottet et ledigt lønnet job til mig, jobbet er meget spændende og yderst relevant i forhold til mine erafringer. Men det er langt væk fra min bopæl. Stillingen er fuldtid + mellem mindst 4 og 3 timers kørsel hver dag - nogle dage mere! Det vil kræve rigtig meget af mig både fysisk, psykisk og tidsmæssigt. Måske vil det være for stor en belastning under en graviditet?!
Min tidligere kollega har allerede gjort en masse for at forbedre mine chancer for at få jobet og har listet brugbare informationer om stillingen ud af en potentiel kommende kollega. Jeg har heller ikke fortalt hende, at jeg er gravid og føler i den grad, at jeg gå bag om ryggen på hende/misbruger hendes velvilje.
Hvis jeg får tilbudt det lønnede job og graviditeten udvikler sig normalt, vil jeg ikke kunne nå at være der prøvetiden ud, før jeg skal på barsel. Jeg ville faktisk været lovmæsigt forpligtet til at fortælle om graviditeten allerede efter mindre end 2 måneders ansættelse. Så det vil måske give god mening at fortælle det til samtalen. Men ved jo ikke om ærlighed er det samme som at fraskrive sig muligheden for at få jobbet?
Men jeg har det heller ikke godt med at sige noget, før jeg er mere sikker på graviditeten (evt efter NF). Hvis jeg er ærlig nu, risikerer jeg potentielt og i værste fald at stå uden job og uden baby! Jeg har virkelig brug for et job! Også for babys skyld i fremtiden.
Samtidig har jeg allerede vildt dårlig samvittighed. Jeg har dårlig samvittighed overfor min gl og meget søde kollega, som lige nu står på hænderne for at hjælpe mig med at få et job, men hun ved ikke noget om graviditeten.
Jeg har dårlig samvittighed over ikke at fortælle noget til samtalen på fredag (selvom de vil få min arbejdskraft næsten gratis).
Og jeg har dårlig samvittighed, ved tanken om ikke at fortælle noget til den evt. kommende arbejdsplads med det lønnede job.
Er bange for at ødelægge nogle gode kontakter i mit ellers fine og i min brance altafgørende netværk - uanset hvad jeg gør/ikke gør, synes jeg ikke der er en god løsning?
Jeg har også skrubler i forhold til min kæreste og vores evt. kommende barn, for hvis jeg får det lønnede job, vil det kræve en hel masse kørsel og at vi på sigt flyttede længere væk fra hans job og hans børn fra et tidligere forhold. Desuden vil det blive ham, der skal hente og bringe meget og jeg er simpelthen i tvil om, hvorvidt det lønnede job overhoved er realistisk med et lille barn (har ikke selv nogen i forvejen, så jeg ved ikke hvor god jeg vil være til at tackle al den stress).
Hvis nu NF går dårligt, kn det jo være at der slet ikke kommer et barn ud af graviditeten
Hvis jeg siger til samtalerne at jeg er gravid, risikerer jeg ikke at få jobsene.Men hvis jeg ikke siger det, risikerer jeg måske også at de bliver vrede og at jeg ødelægger det gode netværk, jeg ellers er så afhængig af.
ÅH! Hvad skal jeg dog gøre?
