Hej piger
Nu skriver jeg herinde i håb om at nogen kan berolige mig lidt. Sagen er den at jeg har brugt p-ring som prævention det seneste år ihvertfald. Min kæreste og jeg er derefter blevet enige om at droppe ringen og fortsætte med kondom, hvilket er billigere. Der er nu gået en mdr. efter sidste mens, og jeg fik så det jeg troede var min mens igen her i lørdags. Problemet er så at denne såkaldte mens er helt fuldstændig skæv i forhold til det normale. Jeg har faktisk kun haft brunligt udflåd siden lørdag, og ikke andet end lige nok til at fylde et trusseindlæg, hvor jeg normalt har styrtblødninger og må ty til de største tamponer der findes for ikke at bløde igennem efter 1-2 timer og derudover supplere op med bind.
Det kan vel godt bare lige være kroppen der skal finde sin egen rytme igen, eller hvordan?? Tanken om graviditet kan simpelthen ikke slippe mit hovede, for det er da lige godt det sidste både min kæreste og jeg ønsker. Er der nogen der har oplevet lignende før?
Anmeld