? til jer i forhold :-)

Hvor dejligt at du har mødt en, bliver helt varm inden i. Men jeg er også så skide pladder-romantisk

Da jeg mødte min mand, vidste jeg bare at det var HAM  Men derfor gav jeg det stadig tid. Jeg var kun 17 år, men på det tidspunkt havde jeg været i et forhold, hvor jeg blev holdt så meget for nar af ham jeg var kæreste med og en af mine rigtig gode veninder. Så egentlig have jeg droppet tanken om at finde en kæreste, men da jeg mødte Dennis kunne jeg ikke lade være.
Jeg kyssede lidt med ham den første aften, og så besøgte han mig ugen efter hvor vi blev enige om at det skulle være os.
Jeg var lidt tilbageholden i starten fordi jeg ikke ville såres igen, men at lukke ham ind i mit hjerte var det bedste jeg nogensinde har gjort.
Vi har været kærester i 6 år, gift i et og har en søn på snart 2 år

Jeg synes du skal mærke efter og så ta det stille og roligt, hvis din fornemmelse siger at det skal være ham så spring ud i det. Ikke hovedkuls, men ta alligevel et par chancen når det gælder kærligheden  

Hæhæ...søde piger...skal da ikke ødelægge den her tråd-fnis...

Da jeg mødte min kæreste var der ikke nogen af os der var i tvivl.. Vi snakkede faktisk om det forleden, vi mødte hinanden i juni mrd 06, flyttede sammen i sept 06, blev forlovet juni 07, købte hus juni 08, og skal være forældre til sept...
Vi har aldrig været i tvivl, vi har mere eller mindre været udadskillige siden den aften i juni for 3 år siden...

Før jeg mødte Thomas var jeg meget tilbageholdende overfor fyre,jeg kunne snildt gå så længe at det løb ud i sandet, fordi han simpelthen mistede interessen og menteh at jeg var sær, fordi jeg ikke kunne tage stilling til noget, samt finde ud af om det skulle være seriøst...

Men med Thomas var jeg aldrig i tvivl om at han er mit livs kærlighed og jeg elsker tanken om at jeg skal være mor til hans barn...

For os tog det ca. 5, før vi blev kærester.

Jeg møde min mand gennem min søns far, da de begge arbejde på Bornholmstrafikken, på det tidspunkt ventede jeg Simon, så det var ikke andet end at vi bare snakkede hammer godt sammen.
Vi mødtes et par gange og drak kaffe, sammen med vores respektive partnere og min mand fik da også sin datter i mellem tiden. Så var der en lang periode hvor vi ikke snakke sammen og jeg startede i en butik, hvor min mands x arbejde.. På den måde fant jeg ud af at de var gået fra hinanden og jeg tænkte på hvordan han mon havde efter brudet, skal lige siges at jeg aldrig har kunnet med hans x og omvendt.

En aften, var jeg så i byen med nogle veninder og ja der stod han så, han var ved at bestille en øl, i baren der ikke var åben  Så jeg råber Tommy, hen vende sig om, ja så hængte han ud med mig og veninderne reste af natten.
Vi udvekslede nr. og snakke så samme efter, var i byen et par gange.. den sidste gang var jeg godt klar over at jeg var blevet forelsket i ham, ik skide smart når jeg var i et forhold.. Og ja han var jo heller ikke interesseret i mig.. Den sidste aften, vi var i byen sammen, havde jeg ikke lydt til at tage hjem, jeg ville heller blive hos ham, men jeg tog hjem.. hvor vi så sad og skrev på msn efterfølgende, to katte om den varme grød.. Han spurgte mig så lige ud om jeg var forelsket i ham og ja, det kunne jeg jo ikke benægte. tror der gik 14 dages tid, hvor vi snakkede meget frem og tilbage om hva vi skulle gøre ved det, men jeg var ikke klar til at gå fra min søn far, men kunne heller ikke give slip på Tommy, det ende med at Tommy sage nu skifter jeg nummer, for jeg kan ikke det her længer, jeg troede ikke på ham, men jo en dag så havde han sgu gjort det.

Der gik så ca. halvandet år, før jeg så ham igen, lidt utroligt når vi bor på denne lille ø som vi gør... På det tidspunkt var jeg gået fra min søns far og var sammen med en anden... Vi stod så og skulle tanke benzin, og pludslig ser jeg Tommy komme kørende fra arbejde, på den anden side af vej og den bølge der gik igennem mig kan ikke beskrives, der blev jeg klar over at jeg ikke var færdig med ham. kort tid efter gik jeg og min daværende kæreste hvert til sig, jeg havde på daværende tidspunkt fået et nervøst sammen brud, så jeg gik til psyk...

En dag da jeg skulle til samtale, var jeg inpulsvi og smed et brev i Tommys brevkasse, havde udersøgt om han stadigvæk boede samme sted
på sedlen stod der følgende :

Hej Tommy.. Ved ikke om du hader mig, men jeg savner at snakke med dig og vores venskab.. Jeg er ikke sammen med Tim længer!!! Ungerne og jeg bor alene i Tejn. Håber at høre fra dig Kh Selina og ja så mit nummer.

Og ja så var det så bare at vente... Han kunne jo have ny fået ny kæreste m.m
Men halvanden time sener, kom der en sms... Jeg tror ikke på du om Tim er gået fra hinanden..

Nå men for at gøre det her lidt lange indlæg ikke alt for langt så,  Gik det meget strækt der fra.. Nu et år efter er vi gift og lykkelige.. og vi er sikker på at det skal være os resten af livet... Tiden var bare ikke til det før..

Jeg tror det er meget naturligt, at du er tilbageholdende med dine følelser. Du er mor, og derfor er din datter din absolut 1. prioritet.

Det er efter min mening meget sundt at tage det stille og roligt i din situation. Nyd du bare flirten, og lad de store følelser kommer hen ad vejen.....hvis han er den rigtige, kommer de snigende.

 Dorte

jeg kendte min mand længe inden vi blev kærester, han hjalp mig igennem bruddet med min eks, og langsomt udviklede sig der følelser og pludselig var jeg sikker på at skulle jeg giftes blev det med ham, så det blev vi og til nov har vi så været gift 7 år,været kærester 7,5 år og kendt hinanden i knap 9 år

Jamen vi mødte hinanden via dating.dk og skrev sammen i ca. 3 måneders tid inden vi overhovedet mødte hinanden, det var så fordi at han smadrede akillesenen i en håndboldkamp og ikke ville møde imens han gik på krykker! Da vi endelig mødte hinanden IRL der slog det bare gnister og lyster 
Vi havde dog set hinanden på webcam forinden Første gang jeg så ham på webcam, ja der havde jeg sgu sug i maven og små sommerfugle der baskede rundt


Jeg flyttede så fra Amager til Mors efter vi havde været kærester i 10 måneder og i dag har vi været sammen i 2 år og 5 måneder, er gift og har Daniella på 10 måneder. Det er bare pisse dejligt


 

Milla-Victoria's mor skriver:

Hejsa :-)

Jeg mødte for 2 uger siden en super sød fyr. Vi kyssede den første aften, og siden søndag har han været på besøg 3 gange, (efter at lille-pigen er kommet i seng). Han er virkelig sød, og forstående omkring min datter (han skal ikke møde hende før jeg er mere sikker i min sag).

Vi passer hinanden rigtig godt, han tager meget hensyn, og behandler mig som en prinsesse. Vi kan snakke om alt, og jeg har endnu ikke skræmt ham væk;-) Men i mine tideligere forhold har jeg altid mærket følelsen af at "der bliver noget med den her fyr"... og det har jeg ikke med Casper. Hvilket skræmmer mig....

Jeg har været single i 3½ år (skilt i 3). Jeg er nervøs for at jeg bare "udnytter" ham pga savnet til en kæreste!! 

Han har flere gange nævnt nogle ting, som tyder på han er faldet mere for mig, end jeg for ham... så sent som i går, spurgte han om jeg på et tidspunkt kunne finde på at flytte til Mors... (Jeg er bosat i Thisted). Han kan give mig den store børneflok jeg drømmer om, og har hus og have som lille-pigen ville elske.
Jeg ved jeg lyder en smule overfladisk, men det er jeg altså ikke..., er bare møg-forvirret....

Hvordan havde i det med jeres partner da i mødtes?? Vidste i at det var HAM/HENDE!??? Eller gav i det tid??

Ha en rigtig god weekend.

Knus Pernille

Tillykke med vennen Det er sjovt i starten af et forhold. Jeg havde kendt min i ca 4 år inden vi begyndte at komme kærster. Og det var ikke forelskelse ved første blik, for vi startede som Friends with Benefits. Efter nogle måneder opdagede vi at det vist var blevet til et forhold og nu har vo været sammen i 12 år (og vi havde så årsdag i går - er jeg lige kommet i tanke om ) Vi flyttede sammen efter små 2 år og jeg blev gravid efter 8

Men tag du det bare i det tempo du har behov for. Hvis han er så dejlig som du tror, ja så er det også helt ok

Da jeg første gang så min nuværende kæreste tænkte jeg Jesus Christ godt du ikke arbejder på min stue.. Han lignede en forvokset skoledreng i en eller anden popudgave og stort set samtlige andre pædagoger i børnehaven havde fra day one travlt med at sælge mig idéen om at det skulle være ham og mig... Efter 6 måneder og der kom sne blev det lidt sjovt at lege sneboldskrig med børnene og de syntes det var sjovt når han også var med, også efter en masse tanker og en masse blikke blev der skrevet på facebook og 3 dage efter havde vi vores første date
Tror næsten at min gamle arbejdsplads gik mere op i hvordan det skulle gå mellem os og hvad det skulle blive til end vi gjorde, men utrolig hyggeligt at komme på arbejde også render der 3 voksne kvinder rundt og synger love is in the air  og tegner hjerter... Meget pædagogisk

Men følg dit hjerte..

 

Dejligt at læse alle jeres <3historier

Jeg snyder så at sige. Jeg arbejder som clairvoyant og medie så jeg vidste det var ham da jeg så ham.

der var ingen tivivl og han er endda 10 år yngre.
Jeg får mange af sådan nogen spørgsmål i mine sittings og jeg siger ofte hvis det ikke er i en sitting at man skal lytte til hvad ens mavefornemmelse siger.

Her tror jeg det samme. At du skal lytte til dig selv og din mave.