? til jer i forhold :-)

Hejsa :-)

Jeg mødte for 2 uger siden en super sød fyr. Vi kyssede den første aften, og siden søndag har han været på besøg 3 gange, (efter at lille-pigen er kommet i seng). Han er virkelig sød, og forstående omkring min datter (han skal ikke møde hende før jeg er mere sikker i min sag).

Vi passer hinanden rigtig godt, han tager meget hensyn, og behandler mig som en prinsesse. Vi kan snakke om alt, og jeg har endnu ikke skræmt ham væk;-) Men i mine tideligere forhold har jeg altid mærket følelsen af at "der bliver noget med den her fyr"... og det har jeg ikke med Casper. Hvilket skræmmer mig....

Jeg har været single i 3½ år (skilt i 3). Jeg er nervøs for at jeg bare "udnytter" ham pga savnet til en kæreste!! 

Han har flere gange nævnt nogle ting, som tyder på han er faldet mere for mig, end jeg for ham... så sent som i går, spurgte han om jeg på et tidspunkt kunne finde på at flytte til Mors... (Jeg er bosat i Thisted). Han kan give mig den store børneflok jeg drømmer om, og har hus og have som lille-pigen ville elske.
Jeg ved jeg lyder en smule overfladisk, men det er jeg altså ikke..., er bare møg-forvirret....

Hvordan havde i det med jeres partner da i mødtes?? Vidste i at det var HAM/HENDE!??? Eller gav i det tid??

Ha en rigtig god weekend.

Knus Pernille

Ih hvor dejligt at du har mødt en sød fyr  de hænger langt fra på træerne

For min kærestes og mit vedkommende tog det tid, meget tid endda.
Vi har kendt hinanden som venner igennem 10 år. Vi har som unge (yngre end vi er nu hedder det vel) fjollet lidt rundt med hinanden men havde aldrig udvist interesse for mere end det. For et par år siden arbejdede vi sammen og gik og jokede lidt om at hvis ikke vi var gift inden vi fyldte 30 kunne vi jo altid bruge hinanden.

For lidt over et år siden begyndte vi så at se mere til hinanden en sædvanligt på det venskablige plan og i løbet af forholdsvis kort tid var jeg godt klar over hvor det bar hen ad... nu har vi været sammen et år, skal have barn sammen og er begge overbeviste om at det er resten af livet.

Så 10 år er vel at give det tid

Jeg havde det på mange måder ligesom dig.
Jeg var meget langsom til at føle helt det samme for min kæreste, som han følte for mig efter 24 timer. - Det var nok netop fordi han var så hurtig at jeg var langsom... det skræmte mig lidt og jeg tænkte meget over alt og især om min tvivl. Men jeg var stadig ikke parat til at sige helt fra, sagde til mig selv, at hvis det er helt forkert, så vil jeg ikke være i tvivl! så gav det en chance, og stille og roligt kom jeg op på han "niveau".

At du tænker på hus&have og børneflok ser jeg bestemt ikke som at være overfladisk. - Det er et spørgsmål om at du har nogle drømme og mål for din og milla-victorias fremtid, og dem kan du se at han bl.a kan opfylde. Jo, der er andre ting der er vigtigere når man skal finde en partner, men det er sandelig også vigtigt at rammerne er på plads (det er de f.eks ikke for os, og det er en kæmpe stress-faktor) - Vi kvinder har det jo meget med at måle og veje og tænke og tolke etc. - til tider for meget, men tror det er helt naturligt at man tænker sådan, især når man står overfor en stor beslutning - som du jo på mange måder gør. Jeg synes personligt du bare skal nyde det, se hvad der sker, giv dig selv tid etc og snak med ham om dine følelser og tanker - nogle gange hjælper det jo at sætte lidt ord på, selvom det betyder at man blotter sig selv. - Men kan bestemt godt følge dig!

Min kæreste og jeg var venner i 5 år inden vi blev kærester..
Det er en kompliceret affære da min eks er min nuværende kærestes tidligere bedste ven

Historien er den at min eks smed mig ud fordi han blev træt af mig, mig og Peter holdt så kontakten derefter på venskabelig plan
Jeg havde været single i 8 mdr da der lige pludselig kom varmere følelser ind i billedet men vi var meget i tvivl om vi skulle følge vores hjerter for min eks ville helt klart stjerne helt af så vi gav det tid men efter et stykke tid kunne vi ikke fornægte vores følelser længere og valgte at blive kærester, med i overvejelsen var at det var ham der havde smidt mig ud og at det ikke var pga at vi havde været sammen at mig og min eks gik fra hinanden
Det gav en masse ballade som forventet og her næsten 2 år senere er der stadig masser af drama da vi har en del fælles venner
Men alt i alt så fik vi set hinanden rigeligt an inden vi blev kærester og det er jeg glad for

Min kæreste og jeg mødte hinanden på en ferie, og holdt derefter kontakten og jeg holdt bevidst igen med at give mig hen til de helt dybe følelser så længe jeg kunne... Jeg tror sagtens at kærlighed kan vokse frem... Du er jo også blevet ældre siden sidst - og mor... Bare fordi det var sådan at du kunne "mærke det fra starten" engang er det jo ikke nødvendigvis et parameter for potentialet med Casper idag   Men man skal selvfølgelig skelne mellem ægte kærlighed og det at man virkelig ØNSKER at være forelsket i en person - noget jeg har prøvet adskillige gange og det holder ALDRIG i længden...

Nu er jeg jo ikke i forhold, men har været og ikke-været over flere gange....men nyd det da bare, måske bliver det il mere, måske ikke...og hvis du senere finder ud af at du bare så ham for at få opmærksomhed og føle dig elsket af en mand, hvad så?? du havde jo brug for det og du lover ham jo ikke guld og grønne skove...nyd det, nyd det, nyd det....det gør jeg med min hemmelige-fnis..
Knus Eva..og dejligt du har mødt en..

Eva skriver:

Nu er jeg jo ikke i forhold, men har været og ikke-været over flere gange....men nyd det da bare, måske bliver det il mere, måske ikke...og hvis du senere finder ud af at du bare så ham for at få opmærksomhed og føle dig elsket af en mand, hvad så?? du havde jo brug for det og du lover ham jo ikke guld og grønne skove...nyd det, nyd det, nyd det....det gør jeg med min hemmelige-fnis..
Knus Eva..og dejligt du har mødt en..

Hey hey hey missy! Har du en "hemmelig"?   Er det ham med den store bil??   Troede først I skulle på date nu her, eller har jeg læst galt?

Pernille, hvor er det altså bare dejligt og høre Casper han er så god ved dig, det har du virkelig fortjent.
Jeg synes ikke du skal lade dig "frygte" fordi du ikke kan finde de følelser endnu. Som andre skriver, så er du jo mor nu, det var du ikke ved din sidste kæreste. Lige nu er det jo Milla-victoria der får al din kærlighed, nu skal du jo bare vende dig til med tiden at give plads til en mere i dit hjerte..
Den tid skal nok komme en dag og gør den ikke det, så som Eva skriver, bare nyd du bliver forkælet
Men giv ham en chance, kærlighed kan godt tage tid!

Eva skriver:

Nu er jeg jo ikke i forhold, men har været og ikke-været over flere gange....men nyd det da bare, måske bliver det il mere, måske ikke...og hvis du senere finder ud af at du bare så ham for at få opmærksomhed og føle dig elsket af en mand, hvad så?? du havde jo brug for det og du lover ham jo ikke guld og grønne skove...nyd det, nyd det, nyd det....det gør jeg med min hemmelige-fnis..
Knus Eva..og dejligt du har mødt en..

hovhov, hemmeligheder må man ikke have herinde... fortæl fortæl

Milla-Victoria's mor skriver:

Hejsa :-)

Jeg mødte for 2 uger siden en super sød fyr. Vi kyssede den første aften, og siden søndag har han været på besøg 3 gange, (efter at lille-pigen er kommet i seng). Han er virkelig sød, og forstående omkring min datter (han skal ikke møde hende før jeg er mere sikker i min sag).

Vi passer hinanden rigtig godt, han tager meget hensyn, og behandler mig som en prinsesse. Vi kan snakke om alt, og jeg har endnu ikke skræmt ham væk;-) Men i mine tideligere forhold har jeg altid mærket følelsen af at "der bliver noget med den her fyr"... og det har jeg ikke med Casper. Hvilket skræmmer mig....

Jeg har været single i 3½ år (skilt i 3). Jeg er nervøs for at jeg bare "udnytter" ham pga savnet til en kæreste!! 

Han har flere gange nævnt nogle ting, som tyder på han er faldet mere for mig, end jeg for ham... så sent som i går, spurgte han om jeg på et tidspunkt kunne finde på at flytte til Mors... (Jeg er bosat i Thisted). Han kan give mig den store børneflok jeg drømmer om, og har hus og have som lille-pigen ville elske.
Jeg ved jeg lyder en smule overfladisk, men det er jeg altså ikke..., er bare møg-forvirret....

Hvordan havde i det med jeres partner da i mødtes?? Vidste i at det var HAM/HENDE!??? Eller gav i det tid??

Ha en rigtig god weekend.

Knus Pernille

Jeg var ik på noget tidspunkt i tvivl! Havde sommerfugle i maven, ku ik spise, ku ik sove eller tænke på andet end ham og på hvornår jeg ku se ham igen,.. Jeg var så bare gift med en anden den gang så der sku lige afvikles et ægteskab inden det ku blive virkeligt seriøst - men nøj hvor jeg ville ha ham :-)