Hvor ærlig? Nygravid, løntilskud, få dagpenge tilbage.

Anonym skriver:

Kære alle

Har brug for et godt råd:

Min situation:

Efter en skrækkelig og langtrukken, ufrivillig abort for et års tid siden er jeg nu gravid i uge 8 + 5. Har været til en tidlig scanning alt fint med hjerteblinkJubiiii! Begynder for alvor at tro/håbe på at det er lykkedes denne gang.

Desværre er jeg også arbejdsløs, højtuddannet. Har virkelig knoklet for at komme ind på arbejdsmarkedet og er blevet "ramt" af de nye dagpengeregler. Så trods at jeg har arbejdet en del, både i en tidligere løntilskudsstilling og et par ordinære vikariater er mine dagpenge så småt ved at løbe op.

Jeg er ikke berettiget til kontanthjælp pt og for at kunne få barselsdagpenge er jeg nødt til at sætte mine dagpenge i bero i et par måneder (dvs. lever lige nu af af min (mindre) opsparing).

Mit store dilemma er nu, at drømmejobbet har henvendt sig og tilbudt mig en potentiel løntilskudsstilling, så vidt jeg forstår med start snarest muligt.

Jeg har ikke ikke givet lyd til arbejdspladsen endnu, da jeg er så meget i tvivl: Skal jeg fortælle dem, at jeg er gravid? Jeg kan først tilbyde at starte d. 1/11 2012 - og regner med at gå på barsel ca d. 25/3 2013.

Derfor er kontrakten nødt til at tage hensyn til min graviditet, hvis jeg ikke skal stå tomhændet under barsel (min kæreste tjener ikke ret meget og har to børn fra et tidligere forhold at forsørge, så vi er ret afhængige af at jeg også har en indkomst). Spørgsmålet er om, jeg skal være ærlig og fortælle arbejdspladsen, at jeg er nygravid - at mine dagpenge er ved at udløbe - og det er derfor, at jeg sandsynligvis "kun" kan tilbyde dem en kortere ansættelse?Synes ikke det er en særlig god "reklame", men det er sandheden.

Jeg vil virkelig gerne have jobbet og jeg har nogle relevante erfaringer og kompetencer at tilbyde dem. Jeg ved godt at graviditeten stadig er i et tidligt stadie og at den måske slet ikke kommer til at påvirke arbejdspladsen, men kontrakten er alligevel nødt til først at løbe fra 1/11.

Hvad ville I gøre? Sige det? I telefonen, på en mail, eller først til en eventuel samtale? Har formuleret en ærlig og positiv/arbejdsvillig mail, men kan ikke beslutte, om jeg skal sende den.

Har talt med a-kassen, de havde ikke nogen holdning til det. På Jobcenteret, sagde min søde og dygtige rådgiver at hun nok ville lægge kortene på bordet fra starten. Rent juridisk er jeg ikke forpligtet til det, men mon ikke det kan gå hen og blive ubehageligt, hvis jeg fortier nu?! Hvordan skal jeg fx forklare, hvorfor jeg ikke bare springer til med det samme, når jeg nu gerne vil have det job?!

Jeg risikerer jo desværre også at blive valgt fra pga graviditet, hvis de gerne vil kunne se et perspektiv i at ansætte mig "for alvor" på sigt.

Uh, jeg er forvirret - og synes jeg skal melde tilbage til arbejdsgiver snart, også for at vise interesse. Har søgt både opfordret og uopfordret hos dem flere gange.

PS: jeg er i 30erne og vil derfor ikke vente længere med at få børn - det er en livsdrøm.

Håber I har haft tålmodighed til at læse det hele og nogle gode råd og/eller tanker I vil dele med mig om dette "dilemma".

På forhånd tak!

Hvornår udløber dine dagpenge. For hvis du skal i løntilskuds job, er det jo stadig i dine dagpenge periode. Jeg er også arbejdsløs og forhåbentlig gravid. Så jeg er der hvor jeg ville være super glad for at få et job, men det er bare ikke til hvis man er gravid, så håber bare lidt på et vikariat. Men det gode er at du sagtens kan få barsels dagpenge. Om din dagpenge periode er i gang eller ej.
Det er jo slide svært om man skal sige det eller ej, men de vælger næsten altid fra hvis man ikke har børn eller er gravid. De kan jo altid finde en anden grund.
Men er det en fastansættelse eller løntilskud?

Ja, igen har du fuldstændig ret

Jeg er (også) mega følsom og måske også derfor så ærlig. Jeg er nødt til at stå ved de kvaliteter/personlighedstræk - også på en potentiel arbejdsplads.

Jeg vil helt sikkert blive berørt og sårbar ved at fortælle om graviditeten face-to-face. Som jeg skrev til Nymark89, er det stadig hemmelig for de nærmeste omgivelser - det kombineret med min forhistorie (den skrækkelige abort og et tidligere forhold med en mand, der viste sig at være steril), gør det endnu mere sårbart/følelsesladet for mig.

Så ja, ved du hvad jeg må styrke mig med mod og få et møde (en samtale) i stand og der være helt ærlig. Men også vise dem, hvor sej og dygtig jeg er - for de er altså også ret heldige, hvis de vælger at ansætte mig

Jeg glæder mig i hvet fald til at høre en update på det hele I mellem tiden X´er jeg alt, hvad der X´s kan

La´chrissen skriver:

Hvornår udløber dine dagpenge. For hvis du skal i løntilskuds job, er det jo stadig i dine dagpenge periode. Jeg er også arbejdsløs og forhåbentlig gravid. Så jeg er der hvor jeg ville være super glad for at få et job, men det er bare ikke til hvis man er gravid, så håber bare lidt på et vikariat. Men det gode er at du sagtens kan få barsels dagpenge. Om din dagpenge periode er i gang eller ej.
Det er jo slide svært om man skal sige det eller ej, men de vælger næsten altid fra hvis man ikke har børn eller er gravid. De kan jo altid finde en anden grund.
Men er det en fastansættelse eller løntilskud?

Kære la´chrissen

Desværre ville mine dagpenge udløbe inden jeg skulle på barsel, hvis jeg ikke "holdte fri for egen regning" nu. Det er derfor at jeg først kan tilbyde at starte op på løntilskudsjobbet d. 1/11 2012 - eller ville jeg ikke have ret til barselsdagpenge (og kan ikke få kontanthjælp).

Så jeg er nødt til at spekulere lidt i systemet, selvom det ikke er noget jeg nyder at bruge tid på. Men ellers går jeg glip af dagpenge under hele barslen. Jeg har 26 ugers "almindelige" dagpenge tilbage - derfor må de ikke slippe op inden jeg kan få barselsdagpenge, for man skal være dagpengeberettiget for at kunne få den ydelse.

Tro mig jeg ville også hellere have et ordinært job! Søger meget og meget bredt - men det svært for tiden. Vil trods alt hellere udvide mit netværk få guf på cvet i form af et løntilskudjob end et kæmpe hul i cvet. Har gået ledig siden maj 2012.

Knæk og bræk med jobjagt og BP til dig

Anonym skriver:

Kære alle

Har brug for et godt råd:

Min situation:

Efter en skrækkelig og langtrukken, ufrivillig abort for et års tid siden er jeg nu gravid i uge 8 + 5. Har været til en tidlig scanning alt fint med hjerteblinkJubiiii! Begynder for alvor at tro/håbe på at det er lykkedes denne gang.

Desværre er jeg også arbejdsløs, højtuddannet. Har virkelig knoklet for at komme ind på arbejdsmarkedet og er blevet "ramt" af de nye dagpengeregler. Så trods at jeg har arbejdet en del, både i en tidligere løntilskudsstilling og et par ordinære vikariater er mine dagpenge så småt ved at løbe op.

Jeg er ikke berettiget til kontanthjælp pt og for at kunne få barselsdagpenge er jeg nødt til at sætte mine dagpenge i bero i et par måneder (dvs. lever lige nu af af min (mindre) opsparing).

Mit store dilemma er nu, at drømmejobbet har henvendt sig og tilbudt mig en potentiel løntilskudsstilling, så vidt jeg forstår med start snarest muligt.

Jeg har ikke ikke givet lyd til arbejdspladsen endnu, da jeg er så meget i tvivl: Skal jeg fortælle dem, at jeg er gravid? Jeg kan først tilbyde at starte d. 1/11 2012 - og regner med at gå på barsel ca d. 25/3 2013.

Derfor er kontrakten nødt til at tage hensyn til min graviditet, hvis jeg ikke skal stå tomhændet under barsel (min kæreste tjener ikke ret meget og har to børn fra et tidligere forhold at forsørge, så vi er ret afhængige af at jeg også har en indkomst). Spørgsmålet er om, jeg skal være ærlig og fortælle arbejdspladsen, at jeg er nygravid - at mine dagpenge er ved at udløbe - og det er derfor, at jeg sandsynligvis "kun" kan tilbyde dem en kortere ansættelse?Synes ikke det er en særlig god "reklame", men det er sandheden.

Jeg vil virkelig gerne have jobbet og jeg har nogle relevante erfaringer og kompetencer at tilbyde dem. Jeg ved godt at graviditeten stadig er i et tidligt stadie og at den måske slet ikke kommer til at påvirke arbejdspladsen, men kontrakten er alligevel nødt til først at løbe fra 1/11.

Hvad ville I gøre? Sige det? I telefonen, på en mail, eller først til en eventuel samtale? Har formuleret en ærlig og positiv/arbejdsvillig mail, men kan ikke beslutte, om jeg skal sende den.

Har talt med a-kassen, de havde ikke nogen holdning til det. På Jobcenteret, sagde min søde og dygtige rådgiver at hun nok ville lægge kortene på bordet fra starten. Rent juridisk er jeg ikke forpligtet til det, men mon ikke det kan gå hen og blive ubehageligt, hvis jeg fortier nu?! Hvordan skal jeg fx forklare, hvorfor jeg ikke bare springer til med det samme, når jeg nu gerne vil have det job?!

Jeg risikerer jo desværre også at blive valgt fra pga graviditet, hvis de gerne vil kunne se et perspektiv i at ansætte mig "for alvor" på sigt.

Uh, jeg er forvirret - og synes jeg skal melde tilbage til arbejdsgiver snart, også for at vise interesse. Har søgt både opfordret og uopfordret hos dem flere gange.

PS: jeg er i 30erne og vil derfor ikke vente længere med at få børn - det er en livsdrøm.

Håber I har haft tålmodighed til at læse det hele og nogle gode råd og/eller tanker I vil dele med mig om dette "dilemma".

På forhånd tak!

Puh jeg syntes at den er svær... Men jeg ville nok hvis jeg skal være helt ærlig, ikke sige noget, før jeg var længere henne i graviditeten.

ikke fordi man skal gå og frygte at der sker noget i ens graviditet, men for en sikkerhedsskyld, hvis nu der skulle gå hen og ske noget, og du så mister drømmejobbet oveni, fordi de måske vælger en anden der ikke har sagt at hun er gravid..

Nogle er jo meget længere henne end du før de opdager at de er gravide.. Jeg ved godt at det er svært ikke at sige det..

Men de må ikke spørge til en jobsamtale om du er gravid, eller planlægger at blive det, så på den måde er det ikke at lyve overfor arbejdspladsen, blot at fortie det.. 

Jeg ville ikke turde sige det, netop fordi så mange bliver valgt fra på det grundlag - selvom det ikke bliver sagt..

 

Er ked af at jeg er imod jer andre der har skrevet

Håber alt lykkeds for dig ..  

Anonym skriver:

Kære alle

Har brug for et godt råd:

Min situation:

Efter en skrækkelig og langtrukken, ufrivillig abort for et års tid siden er jeg nu gravid i uge 8 + 5. Har været til en tidlig scanning alt fint med hjerteblinkJubiiii! Begynder for alvor at tro/håbe på at det er lykkedes denne gang.

Desværre er jeg også arbejdsløs, højtuddannet. Har virkelig knoklet for at komme ind på arbejdsmarkedet og er blevet "ramt" af de nye dagpengeregler. Så trods at jeg har arbejdet en del, både i en tidligere løntilskudsstilling og et par ordinære vikariater er mine dagpenge så småt ved at løbe op.

Jeg er ikke berettiget til kontanthjælp pt og for at kunne få barselsdagpenge er jeg nødt til at sætte mine dagpenge i bero i et par måneder (dvs. lever lige nu af af min (mindre) opsparing).

Mit store dilemma er nu, at drømmejobbet har henvendt sig og tilbudt mig en potentiel løntilskudsstilling, så vidt jeg forstår med start snarest muligt.

Jeg har ikke ikke givet lyd til arbejdspladsen endnu, da jeg er så meget i tvivl: Skal jeg fortælle dem, at jeg er gravid? Jeg kan først tilbyde at starte d. 1/11 2012 - og regner med at gå på barsel ca d. 25/3 2013.

Derfor er kontrakten nødt til at tage hensyn til min graviditet, hvis jeg ikke skal stå tomhændet under barsel (min kæreste tjener ikke ret meget og har to børn fra et tidligere forhold at forsørge, så vi er ret afhængige af at jeg også har en indkomst). Spørgsmålet er om, jeg skal være ærlig og fortælle arbejdspladsen, at jeg er nygravid - at mine dagpenge er ved at udløbe - og det er derfor, at jeg sandsynligvis "kun" kan tilbyde dem en kortere ansættelse?Synes ikke det er en særlig god "reklame", men det er sandheden.

Jeg vil virkelig gerne have jobbet og jeg har nogle relevante erfaringer og kompetencer at tilbyde dem. Jeg ved godt at graviditeten stadig er i et tidligt stadie og at den måske slet ikke kommer til at påvirke arbejdspladsen, men kontrakten er alligevel nødt til først at løbe fra 1/11.

Hvad ville I gøre? Sige det? I telefonen, på en mail, eller først til en eventuel samtale? Har formuleret en ærlig og positiv/arbejdsvillig mail, men kan ikke beslutte, om jeg skal sende den.

Har talt med a-kassen, de havde ikke nogen holdning til det. På Jobcenteret, sagde min søde og dygtige rådgiver at hun nok ville lægge kortene på bordet fra starten. Rent juridisk er jeg ikke forpligtet til det, men mon ikke det kan gå hen og blive ubehageligt, hvis jeg fortier nu?! Hvordan skal jeg fx forklare, hvorfor jeg ikke bare springer til med det samme, når jeg nu gerne vil have det job?!

Jeg risikerer jo desværre også at blive valgt fra pga graviditet, hvis de gerne vil kunne se et perspektiv i at ansætte mig "for alvor" på sigt.

Uh, jeg er forvirret - og synes jeg skal melde tilbage til arbejdsgiver snart, også for at vise interesse. Har søgt både opfordret og uopfordret hos dem flere gange.

PS: jeg er i 30erne og vil derfor ikke vente længere med at få børn - det er en livsdrøm.

Håber I har haft tålmodighed til at læse det hele og nogle gode råd og/eller tanker I vil dele med mig om dette "dilemma".

På forhånd tak!

Tag til samtalen..og læg så kortene på bordet til sidst.
Forklar situationen, som de er her, stille, roligt og ærligt.

Kærligst
Sussie 

SussieThyssen skriver:

Tag til samtalen..og læg så kortene på bordet til sidst.
Forklar situationen, som de er her, stille, roligt og ærligt.

Kærligst
Sussie 

Tak for din mening kære Sussie.

Tror også det er den version, jeg hælder mest til at ende med

Wish skriver:

Puh jeg syntes at den er svær... Men jeg ville nok hvis jeg skal være helt ærlig, ikke sige noget, før jeg var længere henne i graviditeten.

ikke fordi man skal gå og frygte at der sker noget i ens graviditet, men for en sikkerhedsskyld, hvis nu der skulle gå hen og ske noget, og du så mister drømmejobbet oveni, fordi de måske vælger en anden der ikke har sagt at hun er gravid..

Nogle er jo meget længere henne end du før de opdager at de er gravide.. Jeg ved godt at det er svært ikke at sige det..

Men de må ikke spørge til en jobsamtale om du er gravid, eller planlægger at blive det, så på den måde er det ikke at lyve overfor arbejdspladsen, blot at fortie det.. 

Jeg ville ikke turde sige det, netop fordi så mange bliver valgt fra på det grundlag - selvom det ikke bliver sagt..

 

Er ked af at jeg er imod jer andre der har skrevet

Håber alt lykkeds for dig ..  

Kære Wish

Kan sagtens forstå din holdning og tror også jeg havde været mere sikker på at følge dit råd, hvis det var et ordinært job med alm. løn. -

"Problemet" med min situation pt, at jeg også kan risikere at blive valgt fra hvis jeg siger, at jeg "kun" kan tilbyde en løntilsudsstilling, der forløber fra d. 1/11 2012 til 31/3 2013 dvs 5 mdr, uden at give dem ordentlige forklaringer.

Jeg tror (men ved det ikke), at de ønsker, at jeg skal være der fra 1/10 2012 og mindst 6 måneder frem og det ka jeg ikke, så mister jeg retten til dagpenge under barsel.

I så fald skulle jeg sige til dem, at jeg pga mit dagpengeforløb kun kan tilbyde at være ansat fra 1/11 12 til 31/3 13 uden at uddybe det nærmere?!.

Men hvodan forklarer jeg, at jeg først kan starte på d. 1/11 12, hvis de gerne vil have mig allerede fra 1/10?? Er bange for, at den form for uforklarlig "udskydelse" også kan sende et negativt signal, som jeg kan blive valgt fra på baggrund af

Måske de bedre kan acceptere mine "betingelser", hvis de kender til min situation?!

Synes også den er så svær - for jeg har ikke pligt til at fortælle arbejdsstedet noget ikke før engang i januar, og måske er det ikke engang aktuelt til den tid?! (mæææhn det håber jeg nu, at det er)

Som jeg tidligere har skrevet i denne tråd er jeg også ret følsom og ærlig - og jeg tror, at det blir meget vanskeligt for mig, at gå og skjule det i hverdagen. Især, hvis der kommer komplikationer/gener og/eller i værste fald, jeeg mister igen

Tak for dit input!

Kære alle

Tusind tak for alle jeres kærlige jeres input - hører gerne flere holdninger, hvis I har lyst.

Jeg har nu sendt arbejdsgiveren en venlig og fremadrettet mail, hvor jeg forsøger at få stablet et personligt møde/en samtale på benene.

Desuden skriver jeg således: "Grundet mit dagpengeforløb har jeg mulighed for at være ansat i løntilskud i perioden, der løber fra: tidligst d. 1/11 2012 med ophør senest d. 31/3 2013."

Altså beskriver jeg her de rammer, som jeg er nødt til at forholde mig til - for de står jo ikke til at ændre, hvis graviditeten fuldføres.

 Jeg nævner altså ikke gravidtet i mailen.

Så nu har jeg givet mig selv frihed til at tænke over, hvordan jeg gerne vil gribe det an til selve samtalen, som forhåbentlig bliver til noget.

Så kan jeg vurdere, om jeg synes, at det er oplagt at fortælle om graviditeten og mine vilkår på den baggrund, når jeg sidder i situationen.

Hvad synes I om den løsning?

Jeg er nok lidt kold, men det er en kamp at få job i øjeblikket og byder.muligheden sig må du tage den og være ego og så ville jeg.først sige noget efter nf, det er du i din gode ret til at gøre, om det er ærligt, nej, men siger du det bliver du højst sandsynligt fravalgt og er det fair, nej. Tænk på dig selv. Det gør arbejdspladsen også...

Barejegsnartergravid skriver:

Jeg er nok lidt kold, men det er en kamp at få job i øjeblikket og byder.muligheden sig må du tage den og være ego og så ville jeg.først sige noget efter nf, det er du i din gode ret til at gøre, om det er ærligt, nej, men siger du det bliver du højst sandsynligt fravalgt og er det fair, nej. Tænk på dig selv. Det gør arbejdspladsen også...

Kære Barejegsnartergravid

Tak for din kommentar. Jeg synes ikke du er kold, kan sagtes forstå din pointe - og er på mange måder enig med dig. Kender jo ikke arbejdspladsen godt nok til at vide, om de stadig ville være interesserede, hvis de vidste, at jeg er gravid.

Har ikke lyst til at skyde mig selv i foden - men ved ikke om manglende ærlighed kan være skidt (det er et lille miljø, så jeg vil helst holde mig på god fod med dem, uanset hvordan jeg grejer det - ellers kan det måske lukke andre døre på sigt?!).

Synes i udgangspunktet at NF er en god milepæl til ærlighed. Det er også efter NF, jeg vil berette om det til familie og venner (i hvert fald, hvis resultatet er godt).

Desuden mister arbejdspladsen jo ikke ligefrem penge på at ansætte mig - det er i det offentlige, så det er kun pension, feriepenge og forsikring, der er udgifter for dem, sålænge der kun er tale om løntilskud.

Så det er fint at få det perspektiv på sagen også. Tak.