Hvor ærlig? Nygravid, løntilskud, få dagpenge tilbage.

Kære alle

Har brug for et godt råd:

Min situation:

Efter en skrækkelig og langtrukken, ufrivillig abort for et års tid siden er jeg nu gravid i uge 8 + 5. Har været til en tidlig scanning alt fint med hjerteblinkJubiiii! Begynder for alvor at tro/håbe på at det er lykkedes denne gang.

Desværre er jeg også arbejdsløs, højtuddannet. Har virkelig knoklet for at komme ind på arbejdsmarkedet og er blevet "ramt" af de nye dagpengeregler. Så trods at jeg har arbejdet en del, både i en tidligere løntilskudsstilling og et par ordinære vikariater er mine dagpenge så småt ved at løbe op.

Jeg er ikke berettiget til kontanthjælp pt og for at kunne få barselsdagpenge er jeg nødt til at sætte mine dagpenge i bero i et par måneder (dvs. lever lige nu af af min (mindre) opsparing).

Mit store dilemma er nu, at drømmejobbet har henvendt sig og tilbudt mig en potentiel løntilskudsstilling, så vidt jeg forstår med start snarest muligt.

Jeg har ikke ikke givet lyd til arbejdspladsen endnu, da jeg er så meget i tvivl: Skal jeg fortælle dem, at jeg er gravid? Jeg kan først tilbyde at starte d. 1/11 2012 - og regner med at gå på barsel ca d. 25/3 2013.

Derfor er kontrakten nødt til at tage hensyn til min graviditet, hvis jeg ikke skal stå tomhændet under barsel (min kæreste tjener ikke ret meget og har to børn fra et tidligere forhold at forsørge, så vi er ret afhængige af at jeg også har en indkomst). Spørgsmålet er om, jeg skal være ærlig og fortælle arbejdspladsen, at jeg er nygravid - at mine dagpenge er ved at udløbe - og det er derfor, at jeg sandsynligvis "kun" kan tilbyde dem en kortere ansættelse?Synes ikke det er en særlig god "reklame", men det er sandheden.

Jeg vil virkelig gerne have jobbet og jeg har nogle relevante erfaringer og kompetencer at tilbyde dem. Jeg ved godt at graviditeten stadig er i et tidligt stadie og at den måske slet ikke kommer til at påvirke arbejdspladsen, men kontrakten er alligevel nødt til først at løbe fra 1/11.

Hvad ville I gøre? Sige det? I telefonen, på en mail, eller først til en eventuel samtale? Har formuleret en ærlig og positiv/arbejdsvillig mail, men kan ikke beslutte, om jeg skal sende den.

Har talt med a-kassen, de havde ikke nogen holdning til det. På Jobcenteret, sagde min søde og dygtige rådgiver at hun nok ville lægge kortene på bordet fra starten. Rent juridisk er jeg ikke forpligtet til det, men mon ikke det kan gå hen og blive ubehageligt, hvis jeg fortier nu?! Hvordan skal jeg fx forklare, hvorfor jeg ikke bare springer til med det samme, når jeg nu gerne vil have det job?!

Jeg risikerer jo desværre også at blive valgt fra pga graviditet, hvis de gerne vil kunne se et perspektiv i at ansætte mig "for alvor" på sigt.

Uh, jeg er forvirret - og synes jeg skal melde tilbage til arbejdsgiver snart, også for at vise interesse. Har søgt både opfordret og uopfordret hos dem flere gange.

PS: jeg er i 30erne og vil derfor ikke vente længere med at få børn - det er en livsdrøm.

Håber I har haft tålmodighed til at læse det hele og nogle gode råd og/eller tanker I vil dele med mig om dette "dilemma".

På forhånd tak!

Jeg synes, du skal give dem beskeden ansigt til ansigt. Hvis du ikke er kaldt til samtale, så ville jeg ringe og aftale, at du lige kommer forbi.

De er udemærket klar over, at du er interesseret med de ansøgninger, du har sendt, så jeg synes, du skal fortælle dem om din graviditet OG din ufrivillige abort, der er grund til, at du er extra glad for at være gravid nu. Dét kombineret med din alder og ærlighed kan forhåbentligt gøre dem så interesserede i dig, at de ansætter dig alligevel

Først sender jeg dig en

Først vil jeg sige, jeg er desværre selv arbejdsløs, vi prøver at få børn og er nu kommet i praktik indenfor mit drømmearbejde, nemlig at arbejde med demens.

Jeg fik af vide af min sagsbehandler at hvis jeg er gravid hvis de tilbuder fast arbejde efter endt praktik, vil det være en god ide og sige det til min chef, da de realiteten ikke må bruge det som en undskylding for at vælge mig..

Så mit råd vil være at snakke med chefen, sige du er meget interesseret og gerne vil have arbejdet, men at du venter dig..

Husk dog og fortæl hvis din graviditet er uden problemer

Knus og kram herfra...

Dot D skriver:

Jeg synes, du skal give dem beskeden ansigt til ansigt. Hvis du ikke er kaldt til samtale, så ville jeg ringe og aftale, at du lige kommer forbi.

De er udemærket klar over, at du er interesseret med de ansøgninger, du har sendt, så jeg synes, du skal fortælle dem om din graviditet OG din ufrivillige abort, der er grund til, at du er extra glad for at være gravid nu. Dét kombineret med din alder og ærlighed kan forhåbentligt gøre dem så interesserede i dig, at de ansætter dig alligevel

Kære Dot D

Tak fordi du tog dig tid til at læse og besvare min laaange beskrivelse.

Ja, måske har du ret i, at det er bedre at sige det, når jeg sidder face-to-face. Hvis jeg "bare" beskriver situationen i en mail, risikerer jeg måske at få et unødigt afslag?!

De ved helt sikkert, at jeg er interesseret i jobbet. Måske skulle jeg "nøjes" med at skrive i mailen, at jeg foreslår at mødes og drøfte nærmere - og til samtalen være ærlig.

Jeg tror ikke jeg kan andet end ærlighed, både pga min personlighed og situationen.

Tak igen for svar, skønt at høre/læse din uvildige mening.

Dot D skriver:

Jeg synes, du skal give dem beskeden ansigt til ansigt. Hvis du ikke er kaldt til samtale, så ville jeg ringe og aftale, at du lige kommer forbi.

De er udemærket klar over, at du er interesseret med de ansøgninger, du har sendt, så jeg synes, du skal fortælle dem om din graviditet OG din ufrivillige abort, der er grund til, at du er extra glad for at være gravid nu. Dét kombineret med din alder og ærlighed kan forhåbentligt gøre dem så interesserede i dig, at de ansætter dig alligevel

Helt enig med dig Dot D

Og stort kram til TS.. Håber du finder ro med den beslutning du tager, og at du bliver set for dine kvaliteter på trods af din graviditet.. 

Anonym skriver:

Kære Dot D

Tak fordi du tog dig tid til at læse og besvare min laaange beskrivelse.

Ja, måske har du ret i, at det er bedre at sige det, når jeg sidder face-to-face. Hvis jeg "bare" beskriver situationen i en mail, risikerer jeg måske at få et unødigt afslag?!

De ved helt sikkert, at jeg er interesseret i jobbet. Måske skulle jeg "nøjes" med at skrive i mailen, at jeg foreslår at mødes og drøfte nærmere - og til samtalen være ærlig.

Jeg tror ikke jeg kan andet end ærlighed, både pga min personlighed og situationen.

Tak igen for svar, skønt at høre/læse din uvildige mening.

Det var så lidt. Jeg blev så glad på dine/jeres vegne, at du er blevet gravid, så kunne på en eller anden måde mærke, at det var sådan, jeg selv ville tackle situationen

Jeg synes, nogle emner er vigtigere at sige face-to-face og denne er en af dem...

Jeg er selv meget ærlig som du, og er nok (ER) meget følsom, så jeg ville nok knibe en tåre, når jeg skulle sige det, men det viser også, at man gerne VIL DET HER, så det ville jeg ikke være bange for

Men jeg håber meget for dig, at du får snakket med dem, og de bare siger: NEEEEJ, hvor dejligt, så kan vi jo lære dig at godt kende, inden du går på barsel

nattergalen skriver:

Helt enig med dig Dot D

Og stort kram til TS.. Håber du finder ro med den beslutning du tager, og at du bliver set for dine kvaliteter på trods af din graviditet.. 

Nymark89 skriver:

Først sender jeg dig en

Først vil jeg sige, jeg er desværre selv arbejdsløs, vi prøver at få børn og er nu kommet i praktik indenfor mit drømmearbejde, nemlig at arbejde med demens.

Jeg fik af vide af min sagsbehandler at hvis jeg er gravid hvis de tilbuder fast arbejde efter endt praktik, vil det være en god ide og sige det til min chef, da de realiteten ikke må bruge det som en undskylding for at vælge mig..

Så mit råd vil være at snakke med chefen, sige du er meget interesseret og gerne vil have arbejdet, men at du venter dig..

Husk dog og fortæl hvis din graviditet er uden problemer

 

Knus og kram herfra...

Kære Nymark89

Tak for svar og

Tillykke med drømme-praktikken Håber de ansætter dig!

Du har ret, arbejdsgivere har ikke belæg for/ret til at fravælge os pga graviditet, desværre gør de det nogen gange alligevel (med en anden begrundelse).

Jeg hælder også mest til at være ærlig, og som Dot D skriver er det nok en god idé at vente med at fortæle det til jeg får et møde/en samtale i stand. Selvom jeg på en måde har lyst til at skrive det i en mail - da jeg er bange for at jeg vil blive alt for følelsesmæssigt presset og berørt ved at skulle fortælle det face-to-face. Vi har ikke sagt det til nogen endnn - ikke engang den nærmeste familie - og med min forhistorie er det et meget følsomt emne.

Men tak for inspiration - og held og lykke med PB til jer

nattergalen skriver:

Helt enig med dig Dot D

Og stort kram til TS.. Håber du finder ro med den beslutning du tager, og at du bliver set for dine kvaliteter på trods af din graviditet.. 

Tak Nattergalen.

Det håber jeg også

Dot D skriver:

Det var så lidt. Jeg blev så glad på dine/jeres vegne, at du er blevet gravid, så kunne på en eller anden måde mærke, at det var sådan, jeg selv ville tackle situationen

Jeg synes, nogle emner er vigtigere at sige face-to-face og denne er en af dem...

Jeg er selv meget ærlig som du, og er nok (ER) meget følsom, så jeg ville nok knibe en tåre, når jeg skulle sige det, men det viser også, at man gerne VIL DET HER, så det ville jeg ikke være bange for

Men jeg håber meget for dig, at du får snakket med dem, og de bare siger: NEEEEJ, hvor dejligt, så kan vi jo lære dig at godt kende, inden du går på barsel

Ja, igen har du fuldstændig ret

Jeg er (også) mega følsom og måske også derfor så ærlig. Jeg er nødt til at stå ved de kvaliteter/personlighedstræk - også på en potentiel arbejdsplads.

Jeg vil helt sikkert blive berørt og sårbar ved at fortælle om graviditeten face-to-face. Som jeg skrev til Nymark89, er det stadig hemmelig for de nærmeste omgivelser - det kombineret med min forhistorie (den skrækkelige abort og et tidligere forhold med en mand, der viste sig at være steril), gør det endnu mere sårbart/følelsesladet for mig.

Så ja, ved du hvad jeg må styrke mig med mod og få et møde (en samtale) i stand og der være helt ærlig. Men også vise dem, hvor sej og dygtig jeg er - for de er altså også ret heldige, hvis de vælger at ansætte mig