Kære alle
Har brug for et godt råd:
Min situation:
Efter en skrækkelig og langtrukken, ufrivillig abort for et års tid siden
er jeg nu gravid i uge 8 + 5.
Har været til en tidlig scanning alt fint med hjerteblink

Jubiiii! Begynder for alvor at tro/håbe på at det er lykkedes denne gang.

Desværre er jeg også arbejdsløs, højtuddannet.
Har virkelig knoklet for at komme ind på arbejdsmarkedet og er blevet "ramt" af de nye dagpengeregler. Så trods at jeg har arbejdet en del, både i en tidligere løntilskudsstilling og et par ordinære vikariater er mine dagpenge så småt ved at løbe op.
Jeg er ikke berettiget til kontanthjælp pt og for at kunne få barselsdagpenge er jeg nødt til at sætte mine dagpenge i bero i et par måneder (dvs. lever lige nu af af min (mindre) opsparing).
Mit store dilemma er nu, at drømmejobbet har henvendt sig og tilbudt mig en potentiel løntilskudsstilling, så vidt jeg forstår med start snarest muligt.
Jeg har ikke ikke givet lyd til arbejdspladsen endnu, da jeg er så meget i tvivl: Skal jeg fortælle dem, at jeg er gravid? Jeg kan først tilbyde at starte d. 1/11 2012 - og regner med at gå på barsel ca d. 25/3 2013.
Derfor er kontrakten nødt til at tage hensyn til min graviditet, hvis jeg ikke skal stå tomhændet under barsel (min kæreste tjener ikke ret meget og har to børn fra et tidligere forhold at forsørge, så vi er ret afhængige af at jeg også har en indkomst). Spørgsmålet er om, jeg skal være ærlig og fortælle arbejdspladsen, at jeg er nygravid - at mine dagpenge er ved at udløbe - og det er derfor, at jeg sandsynligvis "kun" kan tilbyde dem en kortere ansættelse?Synes ikke det er en særlig god "reklame", men det er sandheden.
Jeg vil virkelig gerne have jobbet og jeg har nogle relevante erfaringer og kompetencer at tilbyde dem. Jeg ved godt at graviditeten stadig er i et tidligt stadie og at den måske slet ikke kommer til at påvirke arbejdspladsen, men kontrakten er alligevel nødt til først at løbe fra 1/11.
Hvad ville I gøre? Sige det? I telefonen, på en mail, eller først til en eventuel samtale? Har formuleret en ærlig og positiv/arbejdsvillig mail, men kan ikke beslutte, om jeg skal sende den.
Har talt med a-kassen, de havde ikke nogen holdning til det. På Jobcenteret, sagde min søde og dygtige rådgiver at hun nok ville lægge kortene på bordet fra starten. Rent juridisk er jeg ikke forpligtet til det, men mon ikke det kan gå hen og blive ubehageligt, hvis jeg fortier nu?! Hvordan skal jeg fx forklare, hvorfor jeg ikke bare springer til med det samme, når jeg nu gerne vil have det job?!
Jeg risikerer jo desværre også at blive valgt fra pga graviditet, hvis de gerne vil kunne se et perspektiv i at ansætte mig "for alvor" på sigt.
Uh, jeg er forvirret - og synes jeg skal melde tilbage til arbejdsgiver snart, også for at vise interesse. Har søgt både opfordret og uopfordret hos dem flere gange.
PS: jeg er i 30erne og vil derfor ikke vente længere med at få børn - det er en livsdrøm.
Håber I har haft tålmodighed til at læse det hele og nogle gode råd og/eller tanker I vil dele med mig om dette "dilemma".
På forhånd tak!