HVILKE familier kommer I selv fra?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

20. maj 2009

wamse

Jeg er vokset med 2 yngre brødre, som jeg elsker højt. Vi er vokset op med en alkoholiseret far og en mor der gjorde alt hvad hun kunne for os, undtagen at sige: Jeg elsker dig.
Min far plejede at komme hjem fra værtshuset og så rasere lejligheden, altså smadre en masse pga et eller andet latterligt. Jeg har set ham slå min mor en gang, og set ham tage fat i hende utallige gange. Mig slog han et par gange, altså ikke en i røven, men i hovedet. Det værste han gjorde var at stille os 3 børn op på en række, og så bare svine os til med frygtelige ting, som en forældre ALDRIG bør sige til sine børn.Min mor valgte endelig at forlade min far for 12 år siden. I dag bor min far alene i sin lejlighed, jeg har stort set ingen kontakt til ham, min datter aner ikke hvem han er, og han kommer til at dø alene!
Så jeg har haft alt andet end en kernefamilie, og jeg døjer for meget med sårene efter dette. Jeg prøver bedst muligt at skille mig af med nogle dumme reaktionsmønstre, ,men ting tager tid

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. maj 2009

BinaMor

jeg levede i en "hippi" familie...

hashpiber var typiske ting på hylderne. nøgenhed var naturligt og kærlighed var der masssser af.....

Anmeld

20. maj 2009

cille22

min barndom startede trygt og godt i det indre kbh, men min far havde fået en fix ide om at vi skulle flytte til Ærø, så ja efter han havde været på ferie der over havde han sørme købt et hus, vel og mærket uden min mors sammentykkelse.
Jeg var lige fyldt 2 da vi flyttede der over, så ja jeg blev en lille øboer!
Vi er 3 søskende med samme far og mor.

Kan desværre ikke huske så meget fra min dejlige og trygge barndom, da den endte med en skilsmisse da jeg var 13år, og den overskygger desværre det hele, da den var ret grum, min far begik indbrud i vores hus, min bedste forældre slog hånden af os og jeg kan komme med mange andre eksempler.
Det værste er at min far var min mor utro da hun ventede min lillebror og han lagde ikke engang skjul på det for omverden!!! Min mor prøvede at tilgive ham, men det gik selvf ikke og det kunne mærkes.
Min far flyttede frem og tilbage, da han vidst ikke helt kunne finde udaf hvad han ville! Men han endte med at flytte sammen med elskerinden og er den dag idag gift med hende, vi har stadig ikke kontakt med ham, da jeg syntes han har opført sig meget forkert!!!!

Min mor har nu endelig fundet en sød og rar mand som behandler hende med respekt.

Min opvækst har gjort at jeg virkelig håber på at min mand og jeg lever lykkelig til vores dages ende, da jeg ikke vil ønske denne opvækst  for min værste fjende...

Ja det blev vidst en længer roman..

Hilsen cecilie

Anmeld

20. maj 2009

Moderator

Profilbillede for Moderator
Jeg kom fra en familie med mor, far og mig, de første 8 år. Da jeg blev 8 år, faktisk 2 dage efter min fødselsdag, fik jeg atvide at min mor og far skulle flytte fra hinanden. Det blev jeg meget ked af. Heldigvis var de første 4-5 år, efter min mor og far flyttede fra hinanden rigtig gode. De så hinanden tit og var en slags halv-kærester i den periode.

Vi havde det godt, i min familie. Der var meget kærlighed, men selvfølgelig har hver sin familie sine ting.

I min familie havde vi ikke ret mange penge. Faktisk er det noget af det værste jeg ved. Jeg har totalt traumer overfor økonimi og jeg kan slet ikke have det, hvis der er rod i det. Idun skal aldrig opleve at blive kaldt op til katederet og skulle stå til ansvar overfor at klasse kassen eller noget ikke var betalt  Grr.. eller se rykkeren komme for skolebillederne.
Det var også det mine forældre skændes om, da de flyttede fra hinanden. Hvem skulle betale hvad for mig... Grrr..

MEN - Det kan jeg jo heldigvis lave om på nu.

Jeg er vokset op i byen. Brønshøj, Nordvest og Frederiksberg. Hele sommeren boede jeg i bellehøjbadet, når jeg ikke var i skole.
Jeg har ikke særlig meget andet familie, jeg har min farmor og farfar, min faster, havde min mormor og morfar (de er ikke døde, jeg ser dem bare ikke mere) og min moster. - Det er så det

Da jeg blev 15 blev min far kærester med verdens sødeste Vivi, som jeg elsker rigtig højt. Hun har aldrig været en 'ekstra mor' for mig, men en rigtig god ven for mig og fortrolig - og her fik jeg så en kæmpe bonus familie med kusiner og en fætter og tanter og onkler osv. Det er bare FEDT 

Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 16, fordi jeg ikke kunne holde ud at flytte rundt mellem mine forældre mere, og jeg ville ikke vælge den ene fremfor den anden

Mmm... jeg kunne sikkert skrive en afhandling mere om min familiestruktur, men det var da sådan lidt

Anmeld

20. maj 2009

ekzunz

Jeg er også opvokset i en typisk dansk kernefamilie. Mine forældre mødte hinanden da min mor var 20 og min far var 19.....1 md. senere var min mor gravid med min storesøster......og idag - 38 år senere er de stadig gift. Vi er 3 børn - jeg har en storesøster (2 år ældre) og en lillebror (5 år yngre).

Vi boede omkring Næstved, og mine forældre arbejdede i lang tid i København, så de havde meget lange dage - ingen nybagte boller da vi kom hjem fra skole. Min mor arbejdede i reklame/dagbladsbranchen og min far er programmør (kan huske at vi legede med hul-kort da vi var små)
Mor blev meget karriere minded da vi blev lidt større, og læste cand.merc og kom med i bestyrelsen for Business Danmark og blev kredsformand for Venstre osv, så hun var ikke meget hjemme.

Hvis i ser "Fint skal det være" så har i et meget godt billede af mine forældre.....der er en grund til at de hader den serie

Anmeld

20. maj 2009

Diana...

Jeg er skiltmisse barn. mine forældre blev gift da min lille søster skulle døbes de blev skilt da jeg var 10 fordi min far var utro. Min far fandt så en ny som han fik en lille pige med så så jeg har en lillesøster på 23 og en lillesøster på 13 så gik de os fra hinanden og min far blev så gift med sin nuværende dame så der giftet han sig til 2 sønner 1 på 22 og en på 16. Min mor fandt så sammen med vores gamle nabo og det har været sammen lige siden og har ingen børn sammen synes det bedste der er sket er at mine forældre er blevet skilt. Min mor arbejder med forsøgsdyr min BONUS-far arbejder for BMW min rigtige far er alt mulig mand bygger huse river huse ned alt mulig min pap-mor er sygemeldt pga dep og har været det i al den tid jeg har kend hende. 
Jeg har altid boet hos min mor og BONUS-far og vi boet i hus i Bjæverskov nede ved køge og de bor stadig i huset jeg ELSKER det hus og håber jeg en dag kan købe det af dem selv om det er DYRT.

Knus Diana

Anmeld

20. maj 2009

Miamaja

sabina22 skriver:

jeg levede i en "hippi" familie...

hashpiber var typiske ting på hylderne. nøgenhed var naturligt og kærlighed var der masssser af.....



hehe hvor FEDT

Anmeld

20. maj 2009

Miamaja

Znuzke skriver:

Jeg er også opvokset i en typisk dansk kernefamilie. Mine forældre mødte hinanden da min mor var 20 og min far var 19.....1 md. senere var min mor gravid med min storesøster......og idag - 38 år senere er de stadig gift. Vi er 3 børn - jeg har en storesøster (2 år ældre) og en lillebror (5 år yngre).

Vi boede omkring Næstved, og mine forældre arbejdede i lang tid i København, så de havde meget lange dage - ingen nybagte boller da vi kom hjem fra skole. Min mor arbejdede i reklame/dagbladsbranchen og min far er programmør (kan huske at vi legede med hul-kort da vi var små)
Mor blev meget karriere minded da vi blev lidt større, og læste cand.merc og kom med i bestyrelsen for Business Danmark og blev kredsformand for Venstre osv, så hun var ikke meget hjemme.

Hvis i ser "Fint skal det være" så har i et meget godt billede af mine forældre.....der er en grund til at de hader den serie


haha eeelsker fint skal det vaere. jeg tror alle kender nogen der minder om hyacinth

Anmeld

20. maj 2009

DK

Mine forældre var begge gift før de mødte hinanden, og havde tilsammen 5 børn hver for sig. Så blev de gift, og jeg voksede op med MEGET forelskede forældre i et nybygget hus i Haderselv, som de selv havde bygget under kartoffelkuren i de tidligere 1980´ere. Min mor taler stadig om hvordan hun sparede op i 3 mdr. for at få råd til at købe en bregne. Jeg havde jo en masse ældre søskende som kom hver anden weekend. De kaldte jo mine forældre Stine/Erik og Mor/Far, så derfor nægtede jeg at kalde dem mor og far, men kaldte dem for Erik og Stine de første par år. Min mor siger at når de spurgte hvorfor jeg ikke kaldte hende mor, så svarede jeg at de jo heller ikke kaldte mig Datter. I Haderslev var min mor pædagog, som også er hendes udd.

 Da jeg var 5 år så kom der en lillesøster til verden. Vi flyttede til Horsens og min far stoppede som chef for HR afdelingen i ISS, og startede sit eget konsulentfirma. Han fik soveværelset i huset og havde kontor der, og min lillesøster og jeg delte værelse, mens mine forældre havde det andet børneværelse i huset. Min mor arbejdede i en brugshåndværk butik de første par år, hvor hun bl.a. solgte hendes egne patchwork ting og mønstre. Min far fik hurtigt meget succes, og  min mor stoppede med hendes job, og startede hendes egen patchwork butik derhjemme, som voksede under hele min opvækst, til den til sidst var den største i Danmark. Vi var tit på messer både i DK og udland, hvor jeg var med som en lille og senere stor butiksassistent-slave.
Vi flyttede til en kæmpe stor liebhavervilla i Horsens da de to firmaer i et lille almindeligt parcelhus hurtigt blev trangt. Der havde min far ordentlige kontorfaciliteter og kursuslokaler i stuerne når han afholdt lederkurser og den slags. Min mor brugte ligeledes stuerne når hun afholdt patchwork kurser.
Pengene skiftede meget. I starten tjente han en for os "formue" og vi levede i sus og dus og var et år på skiferie 3 gange. Men så kom restskatten, og vi var ludfattige da de skulle betale deres almindelige skat på 45.000 kr hver mdr. plus 200.000 kr i sep/okt/nov mdr. Jeg kan huske mine forældre talte med os om at nu skulle vi spare og have brugt tøj og min mor solgte hendes bil. Men altså det var nu ikke noget jeg sådan tænkte over helt vildt, da der heldigvis stadig var overskud af hjertevarme, og min mor var super god til at finde på ting og udflugter der var "gratis". Heldigvis fik min far lidt mere styr på det der med at huske skat og moms, og det gik støt derud af, indtil min mor fik kræft da jeg var 15 år. Det var et KÆMPE chok for hele vores familie. Vi fik ingen hjælp, og vi var alle meget umodne og lod som om hun ikke var syg og snakkede aldrig om det. Mine forældres forhold led et knæk, og jeg blev voksen Min lillesøster derimod holdt helt op med at udvikle sig, og tager i dag som 21 årig stadig slet slet ikke ansvar for sig selv.
Mine forælders forhold kom ikke rigtigt over det, og min far fik et "sammenbrud/overgangsalderpip" nogle år efter, hvor han lukkede firmaet, solgte sommerhuset og autocamperen og bilen, og huset, og til sidst blev separeret fra min mor. Min mor var ulykkelig og det var forfærdeligt. Min far slog sig på flasken i en periode på et halvt år, hvorefter han krøb tilbage til min mor. De flyttede sammen igen, og har sidste sommer fejret sølvbryllup. De er idag igen forelskede og glade heldigvis. Min far er begyndt at arbejde igen, og de er ved at forberede der pension, som de håber de kan tilbringe i deres nye sommerhus. Min mor havde forrige år igen kræft, men kommer forhåbentligt over det. Det har ikke spredt sig. Denne gang har vi dog som familie talt om det, og også fået talt om sidste gang hun havde det, og det har været en befrielse at vi alle har været mere voksne.

De bedste minder jeg har fra min barndom er bl.a. fra messerne i udlandet hvor jeg sled super hårdt i det, men også blev accepteret og regnet som en fuld ud voksen og vigtig holdspiller af mine forældre. Det har været fedt at vokse op med begge mine forældre derhjemme, og samtidig set og lært at intet kommer af sig selv, og at man skal knokle for at få det man vil. Det har også været hårdt og trælst i de perioder hvor de begge har arbejdet meget, og i den periode min mor havde kræft, naturligvis.

Anmeld

20. maj 2009

louisepigen23

Lige indtil jeg var 18 har jeg boet sammen med min mor, far og lillebror som er 6 år yngre end mig... Så fandt min far ud af at han ikke ville være sammen med min mor mere og det viste sig da også at han havde en anden... Han bor i Skjern sammen med hende nu og hendes 2 børn på henholdsvis 20 og 17 år... Min mor har været sammen med en men de har så lige slået op igen, så nu er hun single...

Min bror er meget syg og har været ude i en hel masse... Han er psykisk syg, tvangstanker, damp osv... Derudover har han prøvet samtlige stoffer og lavet forskellig kriminalitet... sidst men ikke mindst har han været meget voldelig overfor min mor og alt det har så også ført til at han har været på adskillige opholdssteder hvor han er stukket af fra og senest i ungdomsfængsel...
Nu er han heldigvis kommet nogenlunde på ret køl, han har lejlighed, kæreste og snart kørekort og bil. Så længe han tager sin medicin går det godt... Så der har været meget drama i min familie....

Knus Louise

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.