Blandet følelser

Ville høre om der er nogle som har det på samme måde som mig.. Jeg venter barn nr. 3, men kan ikke finde ud af om jeg glæder mig eller ej.. Eller dvs. jeg ved godt jeg glæder mig, men den ene dag kan jeg ikke finde ud af det mens den anden der nusser jeg maven og sender den varme tanker.

Er der nogen som har det på samme måde???

Knus Maria

Nu har jeg kun to børn så matcher nok ikke helt den målgruppe du ønske svar fra, men jeg har glædet mig enormt meget hver gang. Og er sikker på at jeg også kommer til det ved nummer 3 og 4 da, det bliver ønskebørn/kærligheds børn mellem min nye kæreste og jeg. Venter bare på grønt lys er allerede mega skruk og den mindste er 21 mdr. så lokker for at der ikke skal blive for stor afstand imellem dem.

Hej Maria

Jeg har det praecis paa samme maade. Er 7+5 med 3. barn og jeg kan faa de samme tanker. Nogen dage taenker jeg kun paa at ligge og hygge med den liille paa maven hele dagen, mens de store er i skole, og andre taenker jeg paa om det kan gaa.

Men jeg er blevet enig med mig selv om at det er hormoner og nerver. Tre boern er jo alligevel mange og man taenker paa om det kan gaa, om man kan klare det og om man bare bliver en tvaer og stresest mor med 3 boern.

Jeg har stadig ikke vaeret til laegen (skal paa mandag) saa jeg kan ogsaa faa helt paranoia over om der maaske skulle vaere mere end én. Det er ikke  sandsynligt overhovedet, men bare tanken om 4 boern og ikke 3

Knus
Trine

Hej 

Nu har jeg kun en dejlig lille dreng men sådan havet jeg det os under hele min graviditet sådan tror jeg det er for de fleste der er jo så mange hormoner i kroppen og tanker der løber i gennem en.

Hej! Jeg er ikke i den samme situation, men jeg kan lidt forstå dig. Med første barn er especielt, for man ikke skal andet en tænke på 117 forskellige ting med graviditeten, baby shopping og alt muligt andet. Når man har to i forvejen er der næsten ingen tid til at tænke på den lille i maven, for der er så meget at lave. Og jeg gætter på, at man tænker en gang i mellem, om man kan overskue med to små børn og en lille baby! Men jeg tror, at efter den lille bliver født og I bliver tæt på, så begynder man at tænke, at du ville aldrig undgå din 3. vidunder...

Trine Spanien skriver:

Hej Maria

Jeg har det praecis paa samme maade. Er 7+5 med 3. barn og jeg kan faa de samme tanker. Nogen dage taenker jeg kun paa at ligge og hygge med den liille paa maven hele dagen, mens de store er i skole, og andre taenker jeg paa om det kan gaa.

Men jeg er blevet enig med mig selv om at det er hormoner og nerver. Tre boern er jo alligevel mange og man taenker paa om det kan gaa, om man kan klare det og om man bare bliver en tvaer og stresest mor med 3 boern.

Jeg har stadig ikke vaeret til laegen (skal paa mandag) saa jeg kan ogsaa faa helt paranoia over om der maaske skulle vaere mere end én. Det er ikke  sandsynligt overhovedet, men bare tanken om 4 boern og ikke 3

Knus
Trine

Jeg var os nervøs for om der var 2 der inde eller kun 1.. og blev så stresset af det at jeg fik kraftige smerter og blev sendt til scanning, og da de ikke kunne se noget så sendte de mig hjem med en ny tid en uge senere, og der var så et lille hjerte og en lille bitte krop. Det var en lettelse. men igen har stadig de dage hvor det bare er kan jeg klare det her, er jeg overhoved klar til det her. Og den næste dag så jeg bare op over det lyserøde skyer og glæder mig som et lille barn til jul.

Men er os sikker på det er homoner osv der gør det hele.

Nu venter jeg godt nok "kun" nr. 2, men YES! 
Jeg kender udemærket de følelser.
Jeg kan faktisk slet ikke kende mig selv denne gang og det er vildt frustrerende.

Sidste gang fik jeg skrevet om graviditeten hver evig eneste dag, lavede en bog om det, shoppede babytøj og sådan rigtig råhyggede.
Nu har jeg kun lige fået skrevet lidt de første par uger (Er 25 uger henne nu), orker overhovedet ikke at lave en bog og alt går bare mere op i rytmer og rutiner når den store er hjemme.

Jeg er blevet sygemeldt vildt tidligt med plukveer denne gang og skal ikke regne med at komme tilbage som det ser ud nu.
Dette giver anledning til dårlig samvittighed og jeg føler jeg er gået fuldstædig i stå.
Så ja - Jeg kan klart mærke en forskel fra første gang.
 

Trine Spanien skriver:

Hej Maria

Jeg har det praecis paa samme maade. Er 7+5 med 3. barn og jeg kan faa de samme tanker. Nogen dage taenker jeg kun paa at ligge og hygge med den liille paa maven hele dagen, mens de store er i skole, og andre taenker jeg paa om det kan gaa.

Men jeg er blevet enig med mig selv om at det er hormoner og nerver. Tre boern er jo alligevel mange og man taenker paa om det kan gaa, om man kan klare det og om man bare bliver en tvaer og stresest mor med 3 boern.

Jeg har stadig ikke vaeret til laegen (skal paa mandag) saa jeg kan ogsaa faa helt paranoia over om der maaske skulle vaere mere end én. Det er ikke  sandsynligt overhovedet, men bare tanken om 4 boern og ikke 3

Knus
Trine

Jeg kender de tanker og føler på samme måde.... Jeg slås så oxo med en ikke særligt deltagende kæreste der lider af vi-har-jo-været-det-hele-igennem-før syndrom så han mener ikk  at der er den store grund til at snakke og mine/vores "babyfølelser". Samtidig sys jeg oxo at tiden til at tænke på lillebror går med at gøre rent, vaske op, aflevere og hente de 2 andre, arbejde, skælde ud og lave mad i stedet.


Tiden til at flyve væk i sin egen lille drømme verden er der bare ikk


Mette 24+4

Tynen skriver:

Nu venter jeg godt nok "kun" nr. 2, men YES! 
Jeg kender udemærket de følelser.
Jeg kan faktisk slet ikke kende mig selv denne gang og det er vildt frustrerende.

Sidste gang fik jeg skrevet om graviditeten hver evig eneste dag, lavede en bog om det, shoppede babytøj og sådan rigtig råhyggede.
Nu har jeg kun lige fået skrevet lidt de første par uger (Er 25 uger henne nu), orker overhovedet ikke at lave en bog og alt går bare mere op i rytmer og rutiner når den store er hjemme.

Jeg er blevet sygemeldt vildt tidligt med plukveer denne gang og skal ikke regne med at komme tilbage som det ser ud nu.
Dette giver anledning til dårlig samvittighed og jeg føler jeg er gået fuldstædig i stå.
Så ja - Jeg kan klart mærke en forskel fra første gang.
 

Føler med dig.. Jeg ved hvordan det er.. For jeg går selv hjemme med plukkeveer, jeg har bare ikke givet lægen besked endnu, for så er alt slut for mig.. Jeg har i forvejen svært ved at holde på fosteret.. Havde de samme problemer med 1 og nr. 2. især nr. 2.. Så jeg er meget spændt på hvordan den her kommer til at gå.. Puuh, lang tid til december.

Men ligeså snart jeg begynder og beklage mig over smerter og plukkeveer så slutter alt sjovt for mig.. Så, så længe jeg selv kan håndter mine smerter så gider jeg ikke sige noget videre.

Jeg går desværre hjemme i forvejen pga en kraftig depression over min skilsmisse.. Så syns sku det hele bare køre der ud af.. Suk.. Det er bare så svært og få alle følelser til at munde ud i et og være lykkelige..

Musen5 skriver:



Jeg kender de tanker og føler på samme måde.... Jeg slås så oxo med en ikke særligt deltagende kæreste der lider af vi-har-jo-været-det-hele-igennem-før syndrom så han mener ikk  at der er den store grund til at snakke og mine/vores "babyfølelser". Samtidig sys jeg oxo at tiden til at tænke på lillebror går med at gøre rent, vaske op, aflevere og hente de 2 andre, arbejde, skælde ud og lave mad i stedet.


Tiden til at flyve væk i sin egen lille drømme verden er der bare ikk


Mette 24+4

Ja, saadan er min mand ogsaa lidt. Den med "been there done that". Men saadan var han faktisk allerede med nummer 2. Der ville han ihvertfald ikke med til laegebesoeg eller andet. Han er en af den slags maend der ikke "forstaar" eller interessere sig for det foer bebsen er kommet til verden.

Det eneste han hidtil har kommenteret med glaede er at mine bryster er blevet stoerre.

Og du ved allerede det bliver en lille dreng

Men naar maendende ikke gider deltage, saa letter det lidt at have piger herinde der gider at hoere paa vores tanker og bekymringer.

Knus