Barn eller abort - hvem skal bestemme?

Jeg har selv stået i situationen, da jeg blev gravid med min datter (som nu snart bliver 6 år) .. Det var absolut ikke planlagt at vi skaulle have børn på det tidspunkt. Vores forhold havde kørt lidt op og ned i et stykke tid, og vi synes begge at vi var for unge (Jeg var på det tidspunkt 19 og min kæreste 24)

Vi snakkede i starten lidt frem og tilbage om abort, som på det tidspunkt var den eneste løsning for min kæreste, men jeg kunne bare mærke inderst inde, at det ikke ville være rigtigt for mig. Har altid været mere eller mindre imod abort, alt efter hvad grunden til det er. Men mener ikke at man kan, eller SKAL bruge abort som prævention og vi var jo begge lige gode om ikke at beskytte os.

Til sidst sagde jeg til min kæreste, jeg jeg blev NØDT til at få det barn, og så måtte det blive med eller uden ham. Og så måtte han selv bestemme hvor stor en del af barnets liv, han ville være.

Heldigvis blev han.. Og vi har nu lige fået barn nr. 2 ..

Og han er den BEDSTE far.. ever!!

Jeg mener slet ikke at man kan stille det så firkantet op.

For hver situation er forskellig. Så i nogle situationer ville jeg mene at en abort er på sin plads og andre ville jeg mene at kvinden skulle beholde barnet - også selv om det ville b etyde at parforholdet gik i stykker. For det er en stor risiko såfremt man vælger at få et barn der ikke er ønsket af begge parter.

Hilsen Katja

Jeg synes ikke uønskede børn skal sættes i verden...begge skal ønske og være indforståede ellers tror jeg på det kan koste et forhold.
Men målet må da være at blive enige om en løsning...synes ikke man kan stille det op på den måde at den ene skal bestemme eller have ret.
Knus Eva...som har fået fjernet et foster pga en x ikke ville.

Jeg copy-paster lige mit svar ind fra en anden tråd om et emne der ligner lidt:

Jeg har det sådan at jeg vil ikke have børn med en mand der inderst inde ikke ønsker det. Vi har talt om tingene allerede nu og han siger 2, jeg siger 3 - men så har jeg det sådan at hvis han ikke vil have flere efter nummer to så er jeg heller ikke interesseret.

Et barn er som udgangspunkt ikke et soloprojekt, så hvis han ikke er med på den så bliver oplevelsen ikke så skøn som jeg ville ønske det. Som regel har man jo også et argument for hvorfor man ikke ønsker flere børn, og der synes jeg man skylder sin partner at respektere dette argument. Hvis man så snakker sammen om argumenterne for og imod og stadig ikke kan blive enige ville jeg acceptere at han har et standpunkt han står ved i stedet for at blive ved med at forsøge at overtale ham eller trække noget ned over hovedet på ham.

Man skal være ENIGE om at få et barn hvad end det er nummer 2, 3 eller 10

PS. Det skærer mig i hjertet at høre om disse teenagedrenge der har skrevet herinde på det sidste som har gjort sin kæreste gravid ved et uheld, men HELE beslutningen ligger i hendes hænder. Man skal være to til at skabe et barn, men åbenbart kun EN om at vælge at få en abort eller ikke. De stakkels fyre bliver straks stemplet som værende umodne og tarvelige og bliver beskyldt for at "tvinge / presse pigen til en abort" så snart de ytrer sig om hvad de ønsker.   Hun har magten til at vælge - ikke  bare om hun vil være mor, men om han skal være far, og så forventer hun at han bare skal være KLAR og betale børnepenge fordi HUN bestemmer sig for at blive mor...

Det er i mine øjne langt mere modent at kunne erkende at man ikke er klar til at blive forælder end at vælge at få et barn fordi "det kunne være så sjovt / sødt / smukt" og så tilbyde sit barn ringere vilkår... (Uh det lød lidt hårdt og er ikke møntet på nogen speciel)

Rosa  - som er klar til at gennemgå en abort hvis det skulle blive nødvendigt, da jeg mener alle børn fortjener en far som ønskede sig dem.

Rosa skriver:

Jeg copy-paster lige mit svar ind fra en anden tråd om et emne der ligner lidt:

Jeg har det sådan at jeg vil ikke have børn med en mand der inderst inde ikke ønsker det. Vi har talt om tingene allerede nu og han siger 2, jeg siger 3 - men så har jeg det sådan at hvis han ikke vil have flere efter nummer to så er jeg heller ikke interesseret.

Et barn er som udgangspunkt ikke et soloprojekt, så hvis han ikke er med på den så bliver oplevelsen ikke så skøn som jeg ville ønske det. Som regel har man jo også et argument for hvorfor man ikke ønsker flere børn, og der synes jeg man skylder sin partner at respektere dette argument. Hvis man så snakker sammen om argumenterne for og imod og stadig ikke kan blive enige ville jeg acceptere at han har et standpunkt han står ved i stedet for at blive ved med at forsøge at overtale ham eller trække noget ned over hovedet på ham.

Man skal være ENIGE om at få et barn hvad end det er nummer 2, 3 eller 10

PS. Det skærer mig i hjertet at høre om disse teenagedrenge der har skrevet herinde på det sidste som har gjort sin kæreste gravid ved et uheld, men HELE beslutningen ligger i hendes hænder. Man skal være to til at skabe et barn, men åbenbart kun EN om at vælge at få en abort eller ikke. De stakkels fyre bliver straks stemplet som værende umodne og tarvelige og bliver beskyldt for at "tvinge / presse pigen til en abort" så snart de ytrer sig om hvad de ønsker.   Hun har magten til at vælge - ikke  bare om hun vil være mor, men om han skal være far, og så forventer hun at han bare skal være KLAR og betale børnepenge fordi HUN bestemmer sig for at blive mor...

Det er i mine øjne langt mere modent at kunne erkende at man ikke er klar til at blive forælder end at vælge at få et barn fordi "det kunne være så sjovt / sødt / smukt" og så tilbyde sit barn ringere vilkår... (Uh det lød lidt hårdt og er ikke møntet på nogen speciel)

Rosa  - som er klar til at gennemgå en abort hvis det skulle blive nødvendigt, da jeg mener alle børn fortjener en far som ønskede sig dem.

Er SÅ enig....Og så er du bare så super velformuleret og intelligent at "høre" på i dine indlæg..for dælen da...smiler
Knus Eva..

Eva skriver:



Er SÅ enig....Og så er du bare så super velformuleret og intelligent at "høre" på i dine indlæg..for dælen da...smiler
Knus Eva..

Tak   Man er jo nødt til at stramme sig an hvis man skal kunne hamle op med jer kloge koner herinde

Rosa skriver:



Tak   Man er jo nødt til at stramme sig an hvis man skal kunne hamle op med jer kloge koner herinde

Hæhæ---tror vidst det er den anden vej rundt...men respekt for dig og dine kloge og vise ord...
Knus..

Rosa skriver:

Jeg copy-paster lige mit svar ind fra en anden tråd om et emne der ligner lidt:

Jeg har det sådan at jeg vil ikke have børn med en mand der inderst inde ikke ønsker det. Vi har talt om tingene allerede nu og han siger 2, jeg siger 3 - men så har jeg det sådan at hvis han ikke vil have flere efter nummer to så er jeg heller ikke interesseret.

Et barn er som udgangspunkt ikke et soloprojekt, så hvis han ikke er med på den så bliver oplevelsen ikke så skøn som jeg ville ønske det. Som regel har man jo også et argument for hvorfor man ikke ønsker flere børn, og der synes jeg man skylder sin partner at respektere dette argument. Hvis man så snakker sammen om argumenterne for og imod og stadig ikke kan blive enige ville jeg acceptere at han har et standpunkt han står ved i stedet for at blive ved med at forsøge at overtale ham eller trække noget ned over hovedet på ham.

Man skal være ENIGE om at få et barn hvad end det er nummer 2, 3 eller 10

PS. Det skærer mig i hjertet at høre om disse teenagedrenge der har skrevet herinde på det sidste som har gjort sin kæreste gravid ved et uheld, men HELE beslutningen ligger i hendes hænder. Man skal være to til at skabe et barn, men åbenbart kun EN om at vælge at få en abort eller ikke. De stakkels fyre bliver straks stemplet som værende umodne og tarvelige og bliver beskyldt for at "tvinge / presse pigen til en abort" så snart de ytrer sig om hvad de ønsker.   Hun har magten til at vælge - ikke  bare om hun vil være mor, men om han skal være far, og så forventer hun at han bare skal være KLAR og betale børnepenge fordi HUN bestemmer sig for at blive mor...

Det er i mine øjne langt mere modent at kunne erkende at man ikke er klar til at blive forælder end at vælge at få et barn fordi "det kunne være så sjovt / sødt / smukt" og så tilbyde sit barn ringere vilkår... (Uh det lød lidt hårdt og er ikke møntet på nogen speciel)

Rosa  - som er klar til at gennemgå en abort hvis det skulle blive nødvendigt, da jeg mener alle børn fortjener en far som ønskede sig dem.

Super godt skrevet.

Hvor er I søde - nogen tips til hvordan man overfører sin baby.dk-visdom til f.eks. en skriftlig eksamensopgave?

Jeg har skrevet at det er morens valg.. Det synes jeg fordi at det er moren, der skal leve med denne abort og det er hende der skal igennem alt det hårde.. Det er hendes krop, det går udover og det er hende som skal leve med den beslutning resten af livet.. Derfor synes jeg moren skal bestemme det...