Barn eller abort - hvem skal bestemme?

Jvnf. en anden og meget interessant debat om, hvem der skal bestemme, hvor mange børn man skal have ( se debatten her), synes jeg, at det kunne være interessant at vende den om:

Et par er i et godt og stabilt forhold, kvinden bliver uplanlagt gravid, hun vil have barnet, han vil ikke. Hvem skal træffe beslutningen om barn eller abort? Er det ok at få barnet mod hans vilje? Er det ok at tvinge en kvinde til at få en abort mod hendes vilje?

Mvh
Karoline

Jeg har stemt i moderens favør det er hende der skal gennemleve aborten og ved at det kan give psykiste men resten af livet. Det er bestemt ikke noget man skal tage let på, så hvis hun ikke vil det det skal hun ikke presses og dermed må det være hendes beslutning at beholde barnet.

Uff.. Det er altså en af de grumme, synes jeg
For her taler man jo om et "projekt" hvor der uanset valg bliver 1 stk. vinder og 1 stk "taber".
Og hvem skal så give sig?

Nu har jeg kun svaret ud fra min egen personlige holdning og ikke på vegne af hvad jeg synes andre skal gøre.
Jeg ville ALDRIG kunne få en abort som vores situation ser ud lige nu.
(Altså.. Ikke at jeg er gravid i uge 25, men mere rammerne omkring   )

Hvis jeg havde været alene med 1 stk. barn, stået uden et bagland til at bakke mig op og ved hvor hårdt det i forvejen er at have et barn, havde situationen måske set anderledes ud

Jeg ville aldrig kunne få en abort os selv om faderen ikke ønsker barnet. 

Jeg har selv være rigtig bange for jeg allerede er gravid igen men det skulle da være utroligt hvis jeg var da vi har beskyttet os hver gang men fordi jeg er så bange for at blive gravid igen lige nu at jeg tænker på det hele tiden har jeg haft alle symtomerne (staves) og der har vi snakket meget om hvad nu hvis og der er han heldigvis fuld forståelig for at jeg ikke kan få en abort men HOLD DA OP JEG VILLE BLIVE KED AF DET HVIS JEG ALLEREDE VAR GRAVID IGEN men ville ikke kunne få en abort. 

Jeg synes ikke man skal få børn hvis begge parter ikke er indforstået med det.

Man risikerer at ødelægge den gode familie man har ved at få et barn mere som faren ikke ønsker sig. Selvfølgelig ender det ofte med at faren alligevel bliver glad for "smutteren", men synes det er noget af en chance at tage.

Ved godt det er moren der skal gennemgå aborten, og det bliver frygtelig hårdt for hende (har selv prøvet at få en abort mod min vilje), men her synes jeg man bliver nødt til at tænke på det ufødte barn og ikke mindst de børn man har i forvejen.
Ingen børn har fortjent at have forældre der ikke ønskede dem!!

Hvis jeg stod i den situation ville jeg naegte at faa en abort. Uheldet er jo sket for os begge, og mens jeg uden tvivl ville staa med en usigelig daarlig smag i munden hvis jeg skulle have en abort, saa ville min mand faa et dejligt barn som han uden tvivl ville elske selvom det ikke var planlagt.

Jeg har valgt at det er morens valg!

Jeg har selv lige stået i situationen, og vi overvejede virkelig en abort. Det har altid været imod min overbevisning at få en abort, og selvom min mand var meget imod endnu et barn kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at få fjernet det lille menneske indeni mig!

Jeg er nu i 18. uge, og min mand er begyndt at glæde sig til at der kommer en lille 3'er. Det hele vendte efter NF, og vi glæder os selvom vi godt kan se at det bliver hårdt med masser af se til...

Så jeg synes helt klart at moren må være den der har det sidste ord, da det er hende der skal gennemgå enten en graviditet eller en abort med alt hvad der førlger med...

Knus Kathrina

Jeg stemmer også på morens valg, fordi jeg ikke selv ville kunne få foretaget en abort. Er man først blevet gravid, må man tage "konsekvenserne" med.

Der er vel også den omvendte situation, hvor manden ønsker at beholde barnet, men kvinden ønsker abort.  Hvad gør man så? Hvem har så "ret" til at få sin vilje?

jeg blev også gravid ved et "uheld" og på det tidspunkt var forholdet lidt op og ned.. Men jeg kunne heller ikke sige ja til en abort.. Han valgte fra over for barnet og jeg står også selv med det men ved jeg klarer den.. Han skal slet ikke have noget med det at gøre da vi har valgt alt kontakt fra... Det gør sindssyg ondt, men jeg valgte konsekvensen og beholdte det.. Men ville heller ikke gå gennem det smerte helvede der er ved en abort.. Det er et ar på sjælen resten af sit liv...

Vores nr 3 her er et uheld....

Vi snakkede tingene frem og tilbage og henrik var meget imod.... jeg endte med at være totalt kold i måsen og fortælle ham at selvom det var et uheld så var vi der begge to. Og da han kender min indstilling til abort (har gjort det en gang mod min vilje for 11 år siden, gør det ALDRIG igen) så vidste han oxo hvad han havde at forholde sig til


/Mette 24+4