Hvem skal bestemme antallet af børn?

Tbcp.. Så hvis du blev gravid ved et uheld,så ville du på stedet få en abort,hvis ikke manden ønskede barnet?? Vi har kun et barn,og han er det eneste barn i familien og hverken kærestens søster eller mine søskende har børn og får det næbbe..  Jeg syntes det er sørgeligt at tænke på hvor alene min søn bliver en dag,når vi ikke er der længere.. Og så var upseren bestemt ikke min fejl alene,vi var 2 om det...

MaleneGærup skriver:

Ville aldrig kunne være sammen med en mand der slet ikke ville have børn, men jeg syntes at man skal tale om hvor mange man skal have for det er jo et fælles ansvar og man er jo fælles om pasningen

Vi snakkede om det for flere år siden,da vi var nyforelskede.. Dengang var vi ret enige om at vi begge ville have 2 børn. Men da jeg vendtede den første,var det ligefør at han også var uønsket.  jeg fortalte ham også dengang,at jeg aldrig kunne drømme om at få en abort.. Så hvorfor han mener at jeg har skiftet mening den dag idag,aner jeg ikke...

efter Daniella´s meget hårde start blev vi enge om vi ikke skulle have fler børn, men så en dag da vi var inde og få skannet hendes hjerte og vi fik at vide at sandsynligheden for at jeg fødte for tidligt igen var lille begyndte jeg at føle at jeg gerne vil have et barne mere men det vil manden ikke...

En aften sidder vi så og snakker og jeg siger til ham at dette måtte han ikke tag fra mig jeg vil også have lov at opleve at være gravid, amme, føde osv. Også sagde han okay men at så skulle der ihvertfald gå 4-5år så vi nåede frem til enighed ved at være åben og ærlige overfor hinanden, og fik snakket ud om tingenden, men vi skal under ingen omstændigheder haver flere end to og det er vi meget enige om, og når vi skal være gravid igen skal daniella være startet i børnehave klassen...

Stina

Ja som du jo nok ved er vi endnu ikke nået til enighed om nr 3. Han vil gerne se tiden an inden han for alvor beslutter om det skal stoppe me de 2 vi har.
Og som vi jo snakkede om har jeg fortalt ham at jeg desværre ikke uden videre kan godtage et nej.
Og at hvis han nu beslutter han absolut ikke vil have flere børn, ja så vil jeg være rigtig rigtig ked af det meget længe.
Og ja, det vil påvirke vores forhold meget, ingen tvivl. Men man kan ike ksulle for så brændende et ønske bare fordi man får et nej fra ens mand. Det vil jo stadig være der det ønske om at få endnu et ønskebarn.
Så jeg har fortalt ham at hvis det bliver beslutningen, så vil jeg overleve, men jeg vil have dage jeg vil være sur, ked, tvær og bebrejde ham at jeg ikke fik flere børn når ønsket var så strto.
Synes jeg lige så godt kunne være ærlig og fortælle ham hvordan jeg ville have det med og at det sikkert ville være sådan i flere år. At der vil være dage jeg ikke tænker for meget over det, og dage hvor jeg vil være rigtig ked af det og føle mig snydt for den oplevelse.Med tiden vil det sikkert blive bedrew for vores forhold vil blive rigtig godt, men det VIL tage tid for mig at acceptere hvis jeg aldrig skal opleve at blive mor igen.
Men lad os nu se om 1-2 år om det bliver til noget eller ej, kan jo være han er med på ideen når begge unger er noget større.:-)

Tynen skriver:

Nu vi snakker så meget om børn og graviditet herinde i tiden (Hvilket i sig selv jo er ret så underligt for en babyside   ), hvem står så med det sidste ord i jeres forhold? Eller evt. kommende forhold?

Ville I være villige til at gå på kompromis med flere børn eller helt at skulle undvære flere børn, hvis det var sådan manden ville det?
Eller ville I sige "Ellers tak, så er det ikke os 2", hvis man vitterligt ikke kan blive enige.

Nu lyder det nok mere drabeligt end det er
Jeg tænker bare meget over det, da min kæreste har slemt travlt med at snakke sterilisation for hans vedkommende, da han IKKE ønsker flere børn overhovedet i en alder af 25 år.
Jeg derimod, synes det er en fesen ting at få gjort allerede - Både set fra et super egoistisk synspunkt (Nemlig MIT håb om en 3ér engang) og hvis han nu skulle fortryde og det ikke kan laves om.

Jeg bliver nok lidt trodsig og tøsefornærmet - For hvem siger egentlig at det er ham der skal bestemme hvor mange børn VI skal have?
Og hvem har nogensinde sagt at jeg skulle have min mening trumfet igennem? 

Nu er det ikke så meget min situation jeg ønsker drøftet, men mere hvordan I ville tackle eventuelle "uenigheder"

Da jeg mødte Brian VILLE han ha' 3 børn....jeg har hele tiden kun ville ha' max. 2, men IKKE for hver en pris (det var IKKE til forhandling for mit vedkommende!).  Efter vi så har fået Daniella er han blevet enig med mig og vil også kun ha' 2 børn, så heldigt

Man kan sige at risikoen selvfølgelig ville være at han havde sagt til mig at vi så ikke skulle være sammen, men så måtte det være sådan Så heldigt for mig at han ikke gjorde det