Hvem skal bestemme antallet af børn?

Her er vi heldigvis ikke uenige på det punkt, men jeg kan da forestille mig, hvor hårdt det må være, hvis man ikke var enige. Jeg mener også, at man skal være enige om at lave et barn mere. Der kommer ikke noget godt ud af at tvinge det ned over hovedet på manden. Og tænk at være et barn, der ikke er ønsket af far.

Forestil jer lige, at det var omvendt. Du har fået dem, du vil have, du har ikke lyst til at skulle igennem endnu en graviditet og arbejdet med en lille baby, MEN manden vil inderligt gerne have en til og presser hele tiden på for at få sit ønske opfyldt. Ville det ikke bare være ubehageligt? Jeg tror jeg ville føle det som et overgreb.

- Line

Spændende læsning på en onsdag aften
Det er altid sjovt at se hvordan andre tænker på tingene!

Just for the record så er det ikke noget vi overhovedet har snakket videre om, så lad os nu se om han overhovedet får det gjort  
(Venter stadig i spænding på at få sat badeværelse op efter 1års venten    )

Øv at det er sådan et gammelt emne,for jeg står netop nu og skal tage et valg.. jeg er blevet gravid ved et uheld,jeg har altid ønsket mig 2 børn. Men kæresten ønsker ikke flere. Så nu står jeg her med valget om en abort,af et for mig,ønskebarn.. jeg ved at jeg ikke ville kunne gennemføre en abort,jeg ville tudbrøle hvis kæresten tvang mig,og jeg er ikke sikker på at jeg ville holde af ham bagefter.. jeg ville savne det lille væsen,som aldrig blev til noget,aaalt for meget.. jeg tror jeg ville hade ham pga at han fik mig til det. Så..

Desuden.. Han deler ligeså meget skylden for denne her "upser" som jeg gør,måske endda mere,for han er den der type der påstår at sex ikke er lige så fedt,med et gummi på!Så ville i andre lytte efter hans ønske om en abort?

Her er vi os 100 % enige... 2 og så slut....

Suki-ling skriver:

Øv at det er sådan et gammelt emne,for jeg står netop nu og skal tage et valg.. jeg er blevet gravid ved et uheld,jeg har altid ønsket mig 2 børn. Men kæresten ønsker ikke flere. Så nu står jeg her med valget om en abort,af et for mig,ønskebarn.. jeg ved at jeg ikke ville kunne gennemføre en abort,jeg ville tudbrøle hvis kæresten tvang mig,og jeg er ikke sikker på at jeg ville holde af ham bagefter.. jeg ville savne det lille væsen,som aldrig blev til noget,aaalt for meget.. jeg tror jeg ville hade ham pga at han fik mig til det. Så..

Desuden.. Han deler ligeså meget skylden for denne her "upser" som jeg gør,måske endda mere,for han er den der type der påstår at sex ikke er lige så fedt,med et gummi på!Så ville i andre lytte efter hans ønske om en abort?

under ingen omstændigheder!
hvis du ved du ikke ville blive det samme menneske efter en abort, så skal du da BESTEMT ikke gennemgå det... har han sagt han ikke vil være med hvis I får det barn? eller hvad er hans udmelding omkring det at du er gravid igen?
Måske han i virkeligheden gerne vil når det kommer til stykket men bare lige skal "komme sig over chokket"?
Jeg forstår fuldt ud hvorfor du ikke vil have en abort, og hvorfor du ville bære nag overfor ham resten af livet hvis han "tvinger" dig til det - hvilket han jo ikke kan!!
Hvis du har tv3 og mulighed for at tænde tv'et nu, så prøv lige at kigge... Dr. Phil i dag handler netop om fædre der føler sig "snydt" til et barn og ikke vil være en del af det... ganske spændende!
(tillykke med den lille spire )
Knus Caroline 14+4

Jeg får også det barn,uanset om han vil være en del af det eller ej...! Jeg skal nok klare mig Jeg ved ikke helt hvordan inu,men vil tro at min eller for den sag skyld hans familie vil være der for mig..

Jeg elsker min søn over alt på jorden og kan slet ikke forestille mig,at hans lillebror/søster ikke skulle få lov til livet.. Tænk at få fjernet sådan en lille pragtfuld væsen.. ALDRIG i livet! Hvis kæresten ønsker jeg skal igennem en abort,så er vi alligevel slutte med hinanden.. Så hvorfor ikke vælge den lille klump,hans valg om han vil være en del af den lilles liv! (Min Gud jeg håber at han vil!)

Suki-ling skriver:

Jeg får også det barn,uanset om han vil være en del af det eller ej...! Jeg skal nok klare mig Jeg ved ikke helt hvordan inu,men vil tro at min eller for den sag skyld hans familie vil være der for mig..

Jeg elsker min søn over alt på jorden og kan slet ikke forestille mig,at hans lillebror/søster ikke skulle få lov til livet.. Tænk at få fjernet sådan en lille pragtfuld væsen.. ALDRIG i livet! Hvis kæresten ønsker jeg skal igennem en abort,så er vi alligevel slutte med hinanden.. Så hvorfor ikke vælge den lille klump,hans valg om han vil være en del af den lilles liv! (Min Gud jeg håber at han vil!)

forstår dig fuldt ud! og som du netop siger får du er SKØN bebser ud af det uanset hvad
Min kæreste panikker lige for tiden, og ved ikke om han vil være en del af vores (planlagte) barns liv alligevel - og derved også mit... Jeg håber af HELE mit hjerte at han vil, men hvis ikke, så får jeg et skønt liv med min lille guldklump og støtte fra en HEL masse mennesker.. det er bare så svært når man pludselig skal se sig selv i en hel anden situation end man havde ønsket og håbet, men man må se på det positive i alt
Er glad for at høre du vil beholde din lille spire uanset hvad... og jeg tror nok du skal klare dig uanset hvad der sker al den kærlighed du har til dine børn er nok til at alt nok skal blive fint, hvis manden ikke vil være med!

stort knus Caroline

Suki-ling skriver:

Jeg får også det barn,uanset om han vil være en del af det eller ej...! Jeg skal nok klare mig Jeg ved ikke helt hvordan inu,men vil tro at min eller for den sag skyld hans familie vil være der for mig..

Jeg elsker min søn over alt på jorden og kan slet ikke forestille mig,at hans lillebror/søster ikke skulle få lov til livet.. Tænk at få fjernet sådan en lille pragtfuld væsen.. ALDRIG i livet! Hvis kæresten ønsker jeg skal igennem en abort,så er vi alligevel slutte med hinanden.. Så hvorfor ikke vælge den lille klump,hans valg om han vil være en del af den lilles liv! (Min Gud jeg håber at han vil!)

 Jeg hørte i radioen i går, at man bliver ikke ked af et barn man har fået, man bliver ked af et man ikke har fået...

Så jeg synes du skal følge dit hjerte, og ja så må det briste eller bære med hensyn til ham...

Vi har stået i situationen.

Eller helt fra start ville min mand aldrig have børn, men da vi havde kendt hende 1/2 års tid begyndte vi alligevel at snakke om det og fik jo så Liva i aug 2007.

Sidste år havde vi lidt krise og mande snakkede om at vi absolut ikke skulle have flere børn.

Senere tog vi en god snak hvor jeg sagde til ham at jeg meget gerne ville have et barn mere, men at det for mig ikke betød noget om der gik 2-4 eller 6 år inden den næste kom.
Jeg bad ham sige om det var helt udelukket.... for var det det skulle jeg lige synke den oplysning og så ville jeg glæde mig ekstra meget over den dejlige tøs vi allerede havde fået.
Jeg kunne ikke finde på at gå fra ham hvis han ikke ville have flere børn. Jeg elsker ham jo som min mand, min elskede, den han er.... og ikke kun fordi han har "doneret sæd" til mit barn.

Heldigvis sagde han at han gerne ville have et barn mere om nogle år. Det var fint for mig. Jeg ville bare have noget at forholde mig til.

Havde han sagt "ikke flere børn" ville jeg blive ked af det, men ville aldrig tvinge ham til at få flere eller lave en "upser".

Det skal være både mor og far der vil have det barn og jeg vllle ikke bryde mig om at den ene af os mere eller mindre var blevet snydt/presset til det.

Ville aldrig kunne være sammen med en mand der slet ikke ville have børn, men jeg syntes at man skal tale om hvor mange man skal have for det er jo et fælles ansvar og man er jo fælles om pasningen