Hvem skal bestemme antallet af børn?

For mig er det at få børn en beslutning begge parter skal være 100pct enige om...
Ellers sker det simpelthen ikke!! Hvis den ene part føler sig presset til noget han/hun ik er klar til, vil det efter min mening kan skabe problemer på et eller andet tidspunkt..

I mine øjne er der da ingentvivl.

Der er INGEN der bestemmer OVER den anden. Der er tale om en beslutning der er taget i fællesskab..

Hvis man(d) ikke vil have flere børn - så skal man da heller ikke have det.

Hilsen Katja

Hos os er vi helt klart enige...!!

Vi fik en dejlig datter i 2005 og venter nu nr 2 til september...
Vi er så begge enige om at det er den sidste...

Vi har valgt at se på det på den her måde... Vi er begge to ved at være i den alder hvor vi ser frem ad og hvor gamle vi er når vores børn er 18år osv. Jeg har dog længe sagt at jeg skulle ikke have flere børn når jeg blev 30... Det bliver jeg til Oktober så er ret heldig  

Grunden til vores beslutning er nok mest de år vi har kæmpet for at få børn... Og synes at vis jeg skal være 35 inden jeg bliver gravid med nr 3 så er jeg for gammel...

Men helt igennem skal man være enige om flere eller ikke flere børn
Ellers tror jeg det går galt

Helt klart enig i at det er en fælles beslutning.

Lige fra starten af vores forhold melde jeg klart ud at jeg ønskede mig et barn mere, heldigvis var manden på samme vogn.

Nå vi engang er så heldige at blive gravide er det også den sidste..
Jeg har hele tiden haft den holdning at jeg skulle have mine børn inde jeg blev 30.. kan jo ikke forsætte med at få børn hele livet
Manden har haft den samme holdning men måtte se i øjene at han nok når at runde de 32-33 før det er slut for hans vedkommende..
Som han siger vil han også kunne nyde lidt af live uden børn.

Jeg har det sådan at jeg vil ikke have børn med en mand der inderst inde ikke ønsker det. Vi har talt om tingene allerede nu og han siger 2, jeg siger 3 - men så har jeg det sådan at hvis han ikke vil have flere efter nummer to så er jeg heller ikke interesseret.

Et barn er som udgangspunkt ikke et soloprojekt, så hvis han ikke er med på den så bliver oplevelsen ikke så skøn som jeg ville ønske det. Som regel har man jo også et argument for hvorfor man ikke ønsker flere børn, og der synes jeg man skylder sin partner at respektere dette argument. Hvis man så snakker sammen om argumenterne for og imod og stadig ikke kan blive enige ville jeg acceptere at han har et standpunkt han står ved i stedet for at blive ved med at forsøge at overtale ham eller trække noget ned over hovedet på ham.

Man skal være ENIGE om at få et barn hvad end det er nummer 2, 3 eller 10



Kunne ikke have skrevet det bedre selv

Melder mig ogsaa enig i denne her.

Vi er også enige her hjemme. Jeg er 25 år og han er 27 år, vi har 4 skønne piger nu og det er vi enige om må være fint for os. Manden har bestildt tid til at få klippet strengene (efter eget ønske). Min grænse har også altid været at når jeg var 30 så skulle vi ikke ha flere.

Rosa skriver:

Jeg har det sådan at jeg vil ikke have børn med en mand der inderst inde ikke ønsker det. Vi har talt om tingene allerede nu og han siger 2, jeg siger 3 - men så har jeg det sådan at hvis han ikke vil have flere efter nummer to så er jeg heller ikke interesseret.

Et barn er som udgangspunkt ikke et soloprojekt, så hvis han ikke er med på den så bliver oplevelsen ikke så skøn som jeg ville ønske det. Som regel har man jo også et argument for hvorfor man ikke ønsker flere børn, og der synes jeg man skylder sin partner at respektere dette argument. Hvis man så snakker sammen om argumenterne for og imod og stadig ikke kan blive enige ville jeg acceptere at han har et standpunkt han står ved i stedet for at blive ved med at forsøge at overtale ham eller trække noget ned over hovedet på ham.

Man skal være ENIGE om at få et barn hvad end det er nummer 2, 3 eller 10

PS. Det skærer mig i hjertet at høre om disse teenagedrenge der har skrevet herinde på det sidste som har gjort sin kæreste gravid ved et uheld, men HELE beslutningen ligger i hendes hænder. Man skal være to til at skabe et barn, men åbenbart kun EN om at vælge at få en abort eller ikke. De stakkels fyre bliver straks stemplet som værende umodne og tarvelige og bliver beskyldt for at "tvinge / presse pigen til en abort" så snart de ytrer sig om hvad de ønsker.   Hun har magten til at vælge - ikkebare om hun vil være mor, men om han skal være far, og så forventer hun at han bare skal være KLAR og betale børnepenge fordi HUN bestemmer sig for at blive mor...

Det er i mine øjne langt mere modent at kunne erkende at man ikke er klar til at blive forælder end at vælge at få et barn fordi "det kunne være så sjovt / sødt / smukt" og så tilbyde sit barn ringere vilkår... (Uh det lød lidt hårdt og er ikke møntet på nogen speciel)

Jamen jeg kan kun sige at jeg er SÅ enig. I det hele!

her hjemme er der ikke nogen der bestemmer, vi er ening om hvor mange børn vi kunne tænke os...

vi er to til og lave dem og to til at tage beslutningerne...

hilsen sandra med en plangt søn fra denn 7/6-2008 og for håbenlig kommer der gang i projekt baby nummer 2 enden året er omme...

Tynen skriver:

Nu vi snakker så meget om børn og graviditet herinde i tiden (Hvilket i sig selv jo er ret så underligt for en babyside   ), hvem står så med det sidste ord i jeres forhold? Eller evt. kommende forhold?

Ville I være villige til at gå på kompromis med flere børn eller helt at skulle undvære flere børn, hvis det var sådan manden ville det?
Eller ville I sige "Ellers tak, så er det ikke os 2", hvis man vitterligt ikke kan blive enige.

Nu lyder det nok mere drabeligt end det er
Jeg tænker bare meget over det, da min kæreste har slemt travlt med at snakke sterilisation for hans vedkommende, da han IKKE ønsker flere børn overhovedet i en alder af 25 år.
Jeg derimod, synes det er en fesen ting at få gjort allerede - Både set fra et super egoistisk synspunkt (Nemlig MIT håb om en 3ér engang) og hvis han nu skulle fortryde og det ikke kan laves om.

Jeg bliver nok lidt trodsig og tøsefornærmet - For hvem siger egentlig at det er ham der skal bestemme hvor mange børn VI skal have?
Og hvem har nogensinde sagt at jeg skulle have min mening trumfet igennem? 

Nu er det ikke så meget min situation jeg ønsker drøftet, men mere hvordan I ville tackle eventuelle "uenigheder"

Her er det besluttet i fælleskab at vi ik skal ha flere, så ingen der bestemmer over andre i den sammenhæng her

herhjemme er vi enige om hvor mange vi vil have.. nemlig to stk.

men hvis nu manden ville have 2 og jeg ville have 3 og han begrundede det godt så synes jeg bestemt ikke at jeg ville lave nr.3 idet at barnet så ikke er fuldt ud ønsket..!

men man kan jo sagtens prøve t spørge nogle gange.. det er måske også lidt svært for manden at tænke på flere børn når nu du er gravid og har en stella også.. det er måske lidt uvirkeligt for en mand at forstille sig med to børn.. det var jo nok svært at forstille sig at ud af maven kom lille stella før hun nu var der..
måske man skulle prøve at give det lidt tid og se tiden an..

synes ikke man bør gøre sig steril.. for tænk hvis man fortrød..