nybagte forældre

Nu er vores datter godt nok halvandet.. Så stor forskel.. men jeg synes det var MONSTER hårdt i starten!! Jeg var også på vej ud i begyndende depression osv.. så klart at det tog på forholdet.. Men altså vi har ikke rigtig nogen til at tage vores datter engang imellem.. mange af dem jeg kender der har børn får passet deres med overnatning osv en gang om måneden eller noget.. er så misundelig  for det kunne vi bare SÅ godt bruge!!! Savner bare min kæreste helt vildt og det vi havde sammen før hende.. jeg savner bare at være os to og alt det sjov og hygge vi havde.. det bare væk..
Men så har vi jo fået hende..  håber dog vi finder hinanden igen og håber jeg også i gør

Anonym skriver:

Hvordan er/var jeres forhold da I lige var blevet forældre?... Jeg synes det er hårdt... savner min mand selvom vi går opad hinanden hele tiden....

Jeg tar mig af vores datter 97% af tiden.. og han holder sig for ørerne når hun græder!!... og så er han sur og vrissen når han er træt...  trods det at han får meget mere søvn end mig... Er nok bare lidt skuffet over ham.. havde forventet noget andet... men nu er det jo også så nyt det hele... hun er jo kun tre uger...

Hm, min mand fik en efterfødselsreaktion...

Han kunne ikke holde ud når vores søn var ked (gik simpelthen sin vej), tog ham ALDRIG om natten (gør han stadig ik - han hører intet, haha), ignorerede ham fuldstændig faktisk - undtagen når han var frustreret og vred over at han græd, suttelydende når han fik flaske og det faktum at Mor er træt når hun er alene med baby 24/7... Jeg turde dårligt snige mig til 15 min på badeværelset, og når jeg endelig gjorde det, var han derude med baby halvdelen af tiden...

Der gik 10 mdr - og nu er han verdens bedste Far. Men det har krævet hårdt arbejde at holde ud. Ingen tvivl om det.

Den lykkelige skriver:

Nu er vores datter godt nok halvandet.. Så stor forskel.. men jeg synes det var MONSTER hårdt i starten!! Jeg var også på vej ud i begyndende depression osv.. så klart at det tog på forholdet.. Men altså vi har ikke rigtig nogen til at tage vores datter engang imellem.. mange af dem jeg kender der har børn får passet deres med overnatning osv en gang om måneden eller noget.. er så misundelig  for det kunne vi bare SÅ godt bruge!!! Savner bare min kæreste helt vildt og det vi havde sammen før hende.. jeg savner bare at være os to og alt det sjov og hygge vi havde.. det bare væk..
Men så har vi jo fået hende..  håber dog vi finder hinanden igen og håber jeg også i gør

Det er rart at høre man ikke er alene.... Det er sgu hårdt... Håber også I findes hinanden igen =) 

Holbæktrunten skriver:

Hm, min mand fik en efterfødselsreaktion...

Han kunne ikke holde ud når vores søn var ked (gik simpelthen sin vej), tog ham ALDRIG om natten (gør han stadig ik - han hører intet, haha), ignorerede ham fuldstændig faktisk - undtagen når han var frustreret og vred over at han græd, suttelydende når han fik flaske og det faktum at Mor er træt når hun er alene med baby 24/7... Jeg turde dårligt snige mig til 15 min på badeværelset, og når jeg endelig gjorde det, var han derude med baby halvdelen af tiden...

Der gik 10 mdr - og nu er han verdens bedste Far. Men det har krævet hårdt arbejde at holde ud. Ingen tvivl om det.

Det lyder lidt ligesom her... 

Anonym skriver:

Hvordan er/var jeres forhold da I lige var blevet forældre?... Jeg synes det er hårdt... savner min mand selvom vi går opad hinanden hele tiden....

Jeg tar mig af vores datter 97% af tiden.. og han holder sig for ørerne når hun græder!!... og så er han sur og vrissen når han er træt...  trods det at han får meget mere søvn end mig... Er nok bare lidt skuffet over ham.. havde forventet noget andet... men nu er det jo også så nyt det hele... hun er jo kun tre uger...

Ok. Det virker da lidt besynderligt. Har du talt med ham om det?  Måske er han ikke forberedt på rollen og tingene er kommet bag på ham...