Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få skrevet min beretning.
Fredag den 24-08-2012
kl 8.10
Vi møder op til igangsættelse på barselafsnittet. En sød JM henter os, og undersøger mig. Hun konstater, at jeg stadig er meget umoden – det vil sige fuldstændig lukket. Nåh jeg indstiller mig på, at dette bliver et meget langt fødselsforløb.
Den søde JM ligger en stikpille, som skulle sætte gang i veerne, og vi aftaler vi skal møde igen kl. 14.30 for at få lagt en ny. Vi tager hjem, tager i babysam og køber de sidste ting, tager i storcenteret og får noget frokost. Jeg kan mærke, at jeg nu har plukveer. Det gør ikke ondt som sådan, men der sker da noget.
Kl 14.30
Den samme JM tager imod os, og hun undersøger mig igen. Hun spørger om, jeg har mærket noget, og jeg fortæller, at jeg har lidt plukveer. På CTG strimlen konstatere hun dog, at det vist er rigtige veer, jeg oplever?.
JM konstatere jeg er 2 CM åben, og det er lige nøjagtig nok til, at hun kan tage mit vand. Hun kontakter FG, og de har plads til at tage os nu?. JM går så i gang med at forsøge at tage mit vand…..det er ikke nemt for hende, men efter en 15 min, mener hun det lykkes. Hun er dog usikker på, om det er de yderste fosterhinder eller om vandet rent faktisk er gået. Hun ringer til fødegangen og beder dem om at undersøge en ekstra gang, om nu mit vand er gået, når vi møder op.
Vi bliver bedt om at gå op og ned af gangen for at sætte skub i veerne, også melde os til FG kl. 16.00.
Kl 16.00
Vi møder på fødegangen, hvor vi bliver hilst af vores JM Nanna. Nanna undersøger mig, og konstatere, at mit vand vist ikke er gået, hun er dog usikker og tilkalder en kollega. De prøver sammen at tage det sidste, men efter flere forgæves forsøg giver de op. Mine veer er nu meget regelmæssige, og de bliver enige om at give det lidt tid, også tage vandet, når veerne har åbnet mig lidt mere. Vi får af vide, vi skal få lidt at spise, og gå lidt rundt og hente vores taske – også komme tilbage på stuen kl 18.30, hvor de så igen vil forsøge at tage mit vand.
Vi gør som de siger – jeg har veer, men synes ikke rigtig de bider……så er stadig ikke optimist mht. at føde i dag. Synes jo det skulle gøre mere ondt.
Kl 18.30 – 19.00
Vi er tilbage på stuen, og Nanna kører en CTG og konstatere der er godt gang i mine veer – der er cirka 3 min imellem og de varer 1 min. De har en god styrke. Forsøget på at tage vandet og evt. sætte mig på vedrop droppes, da jeg tydeligvis selv er i fødsel uden hjælp.
19.00 – 20.00
Veerne tiltager i styrke med voldsom kraft og de er meget hyppige. De kommer med under 1 min mellemrum. Nanna undersøger mig – og ser at jeg nu er 5-6 cm åben – med et lidt chokeret udtryk, spørger hun mig, om min mor fødte meget hurtigt. Dertil svarer jeg ja, men ikke så hurtigt! Pludselig ændrer veerne karakter, og jeg får en vanvittig pressetrang. Dette er jo alt for tidligt og bekymre Nanna. Hun undersøger mig, og konstaterer at lillepigen er kommet ned i bækkenet som stjernekigger. Der sættes derfor ekstra udstyr på hende. Jeg har nu vestorm med presseveer selvom jeg kun er 5-6 cm åben, og Nanna samt den tilsynsførende JM anbefaler at vi lægger en blokade.
20.00 – 21.00
Blokade lægges og jeg kæmper nu ikke på samme måde, kan stadig mærke veerne, men det er ikke som en smerte – nærmere en ”jeg skal på toilettet trang?”.
Jeg ligger mig på siden, og pludselig falder babys hjertelyd – Nanna beder mig om hurtig at ligge mig på ryggen igen. Hjertelyden stabiliseres. Nanna tilkalder læge og tilsynsførende JM, Nanna er tydeligvis bekymret selvom hun intet siger. Både den tilsynsførende JM og lægen synes dog, at alt er ok, og anbefaler fødselen forsætter normalt.
Nanna er fantastisk, vi snakker om hun er gravid, og hvor meget hun glæder sig til det bliver hendes tur. Den blokade gjorde, at jeg havde vildt meget overskud. Mine veer forsætter og jeg er nu 7- 8 cm åben. Lige pludselig - fuldstændig uprovokeret - falder hjerterytmen igen. Lægen bliver tilkaldt, og de kan ikke få den op igen. NU GÅR DET STÆRKT. Nanna siger, det er kejsersnit, og det er NU. De siger til min kæreste, at han nu bliver efterladt alene, han kysser mig siger at han elsker mig – der er nok 10 mennesker i stuen. Jeg bliver kørt meget hurtigt af sted til operationsstuen, en narkoselæge præsentere sig – også er jeg væk.
21.08
Min lillepige kommer til verden ved akut kejsersnit. Hun havde navlesnoren om halsen 3 gange, og mistet derfor ilt som hun kom længere ned i bækkenet. Hun kommer sig dog hurtigt, og kl. 21.20 sidder min kæreste med hende i armene.
Kl 21.55
Kæresten kommer med min datter i armene, og personalet hjælper med at ligge hende til. Hun sutter for første gang, og jeg er lykkelig.
Det blev ikke en drømmefødsel, men jeg fik mit drømmebarn. Og takke være et fantastisk personale på Kolding sygehus, blev det faktisk en rigtig god oplevelse – jeg følte mig i trygge hænder hele vejen igennem, og jeg er overbevist om, de har truffet de rigtige beslutninger for mig og min guldklump.
Billeder kan ses under min profil og navnet er endnu ikke bestemt?
Anmeld
