Jeg var 5 år gammel da jeg fik mine søskende, det er et af de største og klareste minder jeg har fra min barndom.
De er tvillinger og min mor fødte dem naturligt, det var en eftermiddag jeg blev passet af mormor og morfar. Jeg ved ikke hvordan vi kom til sygehuset, vi må have kørt. Men at blive præsenteret for de to små sjæle, liggende i hver deres vugge inde på stuen - det husker jeg stadig.
Den ene med det kulsorte hår, på trods af vi aldrig har haft en med sort hår i familien og den anden med det helt lyse hår og de helt mørkeblå øjne. Så lå de der med deres små nuttede lyde og sov veltilfreds...
Jeg ville også lade de to små gøre sig bekendte for sig selv, det er et ganske særligt øjeblik for den store, ansvarsbevidstheden kommer meget hurtigt op i en, når man er 2 er det jo ens primære opgave at få hjemmet til at dreje rundt (tror de) .. Som andre også siger, så en lift på gulvet eller de to på et gulvtæppe, det indbyder til intim hygge 
Når jeg læser jeres tråde om søskende, får det lysten op i en til at lave en til - mine egne minder om mine egne søskende, så fine og helt nye, hjælper slet ikke faktisk 
Anmeld
