Anonym skriver:
Jeg er en 24-årige pige, der lige er kommet ud af et kort forhold med en 22-årig fyr, jeg forelskede mig vildt i. Det var et forhold der på intet tidspunkt var rigtig lykkeligt, jeg måtte aldrig vide, hvad han lavede - og hvis jeg spurgte endte det ud i lange anklager om jalouxi. Vores forhold sluttede brat for 3 uger siden, da jeg af ren nysgerrighed spurgte, hvem han skulle i sommerhus med og han fik nok af min "jalouxi" og slog op.
Ca. en uge efter opdager jeg, at jeg er gravid. Da lægen viser mig de to streger bryder jeg tudende sammen og forlanger en abort med det samme. Hun beder mig dog om at tænke tingene ordentlig igennem først og tale med min eks om det. Min eks reagerede som forventet, han ønskede ingen kontakt med hverken den lille eller jeg, hvis jeg valgte at beholde det. Han fortæller samtidig at han har fået en ny kæreste, som han skal flytte til USA med, så hvis jeg fortalte nogen, at det er hans barn ville han nægte alt.
Jeg hører ikke fra ham igen, før ugen efter hvor vi begge mødes til et arrangement, hvor han spørg, om jeg har tid til at snakke. Her begynder han igen at snakke om sin nye kæreste og den USA-tur de skal på - i samme åndedrag får han lige talt over sig, så jeg nu ved, at det ikke var en sommerhustur han prøvede at skjule men en date med hende, han blev kæreste med 3 dage efter vi slog op. Han ønsker stadig ingen kontakt og vil stadig nægte alt - hvorfor han hiver fat i mig, forstår jeg ikke, det var jo ting, jeg vidste i forvejen, og når han alligevel ikke vil være en del af barnets liv, forstår jeg ikke, hvorfor hans USA-tur skulle få mig til at få en abort.
Vi kommunikerer nu over mail. Hans mails er korte, selvmodsigende og med argumenter som "det var jo ikke planlagt og derfor er det eneste rigtige at få det fjernet". Argumenterne kommer ikke fra ham selv, men fra hans kæreste og mor.
Jeg er til daglig omgivet af veninder og familiemedlemmer, der alle snakker til mig, som om jeg har besluttet mig for at beholde det. Jeg er rigtig rigtig meget i tvivl. Økonomisk og i forhold til uddannelse så er der ingen problemer, hvis jeg vælger at beholde det. At være alene med det skræmmer mig heller ikke og jeg har et fantastisk bagland, der vil støtte mig.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har ingen, jeg kan snakke om muligheden for abort med - alle har næsten besluttet sig for at jeg beholder det. Den eneste, der er for abort, er min eks, men hans svar er mere frustrerende og sårende end en hjælp.
Til jer der har været i tvivl, hvilke overvejelser gjorde I jer?
Puuha, det er en svær situation du står i, må jeg sige.. Jeg kan ikke sige andet end at jeg synes du skal tænke godt over det.
Lav eventuelt en liste, med positive og negative ting omkring graviditet og se hvad der vejer mest.
HUSK at det er DIN beslutning og ikke din familie og venninders, selvom de (som du skriver) snakker som om du skal beholde barnet...
