Anonym skriver:
vi har et dilemma...
mig og min kæreste står og skal finde ud af hvor vi skal holde jul..
han vil gerne ud til hans mor meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeen nu er jeg sku ik helt så glad for hende og hendes mand.. ik noget ondt. syns bare hans mor er lidt mystisk.. og mega påstålig.. og hendes mand er bare underlig..
vi har også snakket om at tag hjem til min søster hvor mine forældre også kommer..
vores lille fis er omkring 3-4 mdr på det tidspunkt.
og det med at holde jul hjemme alene det gider vi ik rigtig..
skulle bare lige ud med mine tanker..
Ja den slags er aldrig let.
Dengang min far levede hold vi ALTID jul hos mine forældre, men det var så også en stor og dejlig familiejul, hvor vi havde og har nogle helt specielle familietraditioner, og mine 2 x-mænd og den nuværende, vidste fra start af, at sådan var det. Der blev IKKE holdt jul andre steder.
De første par år efter min fars død og salget af familiens store gård, holdt vi det hos min mor i hendes nye hus, men de sidste par år, har vi så holdt det her hos os. Vi har ganske enkelt flyttet traditionerne videre til vores hjem, og det fungerer godt.
NU er der jo så kommet børnebørn og partner til hos den store af mine piger, og de har så valgt, at holde hver anden jul her og hveranden hos svigerforældrene. Og det synes jeg er en fin løsning indtil videre.
I år skal vi være uden børnebørn og den ældste, så det bliver meget stille og roligt.
Min mor kommer selvfølgeligt, samt den mellemste, så det skal nok blive hyggeligt.
Vi har så snakket om, at næste jul, når børnebørn og den ældste + mand igen skal være med, at lægge det ned til dem, fordi det er langt det letteste aht. børnene. Der er jo 3 stks, og det vil være godt for dem, at det foregår hjemme hos dem selv, hvor deres senge er og aht. til båndene til hjemmet, da de to ældste er delebørn. Men nu får vi se.
Hvordan I lige skal løse jeres problem, ved jeg ikke, men I må jo feks. trække lod 
Og så kan I jo begynde at holde jeres egen jul selv til næste år og så kan de, der vil komme være med.

Kærligst
Sussie