Hej piger 
For 3 uger siden begyndte jeg at styrketræne (75-90 minutter hver gang) 4-5 gange om ugen. Træner to dage, og holder 1 dags pause osv - derfor 4 - 5 dage i ugen. For to uger siden begyndte jeg så, at træne på Wii - Wii Fitness Plus. Jeg træner en time de dage jeg styrketræner (20 min. efter styrketræning, det giver nemlig iflg nyere forskning større forbrændning), og 1 - 1½ time de dage jeg ikke styrketræner. Nu overvejer jeg, at træne to timer som minimum. Jeg træner også med kettlebells, men skal have lavet om på tidspunktet at træne med dem på, da det ellers giver ondt i ryggen.
Derudover har jeg ændret i kosten. Spiser sundere, spiser mindre portioner, spiser sunde mellemmåltider, og drikker 2-3 liter vand om dagen, og er nu også begyndt, at drikke udrensene te.
Her er problemet så: Jeg vejer det samme, som jeg gjorde for 3 uger siden! Jeg har ikke tabt mig på trods af alle de timers træning (pulsen har været oppe, sveden er LØBET ned af panden, halsen, ryggen, benene - mine patter har kunne bruges som vandhane!) - og ændringer i kosten. Intet er sket! 
Er der nogen her, der kan fortælle mig hvad filan jeg gør forkert?
Det er ikke fordi jeg får større muskler - min vægt kan måle muskelmasse, og den står på nøjagtig det samme. Jeg er simpelthen så ked af det over jeg ikke taber mig (er overvægtig, og kan derfor ikke blive gravid - vejer 98,5 kg, og vil jo derfor gerne tabe mig) - bare at have tabt ét kg, havde gjort mig glad. Men vægten er den samme! Hvad fanden sker der??! 


Jeg har brug for at være anonym, da jeg synes det er pinligt, at jeg ikke har tabt mig... Håber I forstår...
Tak for, at du læste med 
Anmeld