At blive sat i gang

nielsen80 skriver:

Tak for det!

Puha sikke en omgang! Lidt dårligt de lod det køre så lang tid, håber at min fødsel vil gå lidt hurtigere. Du var godt nok også uheldig, at en læge fejler med blokaden, og en anden ikke træffer den rigtige beslutning noget før.
Fortryder du, at du ikke forlangte vedrop noget før?

P.s sikke et fantastisk billede - hvor er han bare sød!

Jeg fortryder lidt at jeg ikke slog i bordet og sagde NU er det altså nok, for 4 dage med igangsættelse uden søvn, tager hårdt på kroppen, jeg var så smadret i min krop i over 1 uge efter, hvor min kæreste tog det meste af slæbet, nu duede amningen desværre heller ikke, mit mælk var så tykt at det ikke kunne komme ud, og når man går så lang tid over tid, så har de små ofte brugt deres "madpakke" og er derfor ekstremt sultne, og jeg havde jo ingenting til ham, så havde også en baby der skreg og skreg, og ikke ville tage brystet (da han jo ikke kunne få mælken ud), så jeg malkede ud hver 2-3 time døgnet rundt..

og det oveni sådan en hård fødsen var lige ved at vælte mig omkuld, og jeg har ofte givet fødslen skylden for den svære start  

og jeg var endda heldig at jeg fik lov at blive sat igang et par dage før de normalt ville gøre det, fordi jeg har haft så mange gener gennem min graviditet og havde så meget væske i kroppen, bækkenløsning osv. så hvis jeg ikke havde fået lov at blive sat igang før tid, så havde jeg nok kommet til at gå en 16 dage over tid..

det med ve-drop, jeg bad jo om at få ve-drop dagen før jeg fik det, men de havde ikke rigtig tid på fg osv. ve-drop var det der fik min fødsel rigtig igang, men man risikere at få ve-storm af det, det fik jeg også, fik veer af ve-drop efterfulgt af mine egne veer, så havde på et tidspunkt næsten ingen pause fra veer, og det er lidt hårdt

jeg håber og  for at din fødsel bliver anderledes, men jeg har hørt om så mange der har haft super gode fødsler ved igangsættelse, og tror da også de fleste forløber lidt mere efter planen  

VIL lige tilføje, at på trods af en hård fødsel - så gjorde jeg det gerne IGEN, man glemmer hurtigt hvordan det var, især når man først har sit barn i armene

TrineMine86 skriver:

Jeg fortryder lidt at jeg ikke slog i bordet og sagde NU er det altså nok, for 4 dage med igangsættelse uden søvn, tager hårdt på kroppen, jeg var så smadret i min krop i over 1 uge efter, hvor min kæreste tog det meste af slæbet, nu duede amningen desværre heller ikke, mit mælk var så tykt at det ikke kunne komme ud, og når man går så lang tid over tid, så har de små ofte brugt deres "madpakke" og er derfor ekstremt sultne, og jeg havde jo ingenting til ham, så havde også en baby der skreg og skreg, og ikke ville tage brystet (da han jo ikke kunne få mælken ud), så jeg malkede ud hver 2-3 time døgnet rundt..

og det oveni sådan en hård fødsen var lige ved at vælte mig omkuld, og jeg har ofte givet fødslen skylden for den svære start  

og jeg var endda heldig at jeg fik lov at blive sat igang et par dage før de normalt ville gøre det, fordi jeg har haft så mange gener gennem min graviditet og havde så meget væske i kroppen, bækkenløsning osv. så hvis jeg ikke havde fået lov at blive sat igang før tid, så havde jeg nok kommet til at gå en 16 dage over tid..

det med ve-drop, jeg bad jo om at få ve-drop dagen før jeg fik det, men de havde ikke rigtig tid på fg osv. ve-drop var det der fik min fødsel rigtig igang, men man risikere at få ve-storm af det, det fik jeg også, fik veer af ve-drop efterfulgt af mine egne veer, så havde på et tidspunkt næsten ingen pause fra veer, og det er lidt hårdt

jeg håber og  for at din fødsel bliver anderledes, men jeg har hørt om så mange der har haft super gode fødsler ved igangsættelse, og tror da også de fleste forløber lidt mere efter planen  

VIL lige tilføje, at på trods af en hård fødsel - så gjorde jeg det gerne IGEN, man glemmer hurtigt hvordan det var, især når man først har sit barn i armene

Kan dælme godt forstå, du synes det har været en hård opstart! Puha, men igen dejligt at høre hvor ligeglad man er, når først miraklet er der.

I kolding hvor jeg er tilknyttet, får alle tilbud om igangsættelse 10 dage over tid, så skal heldigvis ikke gå 16 dage selvom min graviditet har været meget nem. Får hindeløsning, hvis muligt, allerede 41+0, men det er jo ikke sikkert den sætter gang i noget.

Håber fødselen bliver ok, men som sagt er det vigtigste jo, at lillepigen har det godt, når hun kommer ud og under forløbet. Er bare meget nervøs lige nu, fordi jeg ved fødselen ligger lige om hjørnet, også hjælper det vildt meget at få afmystificeret hele forløbet gennem andres beretninger, også selvom det går galt. Så tusind tak igen for svar. Det hjælper faktisk meget.

nielsen80 skriver:

Århh tusind tak fordi du gav dig tid til at fortælle den sucesshistorie så dejligt at høre det også kan gå så godt, selvom man får et lile skub. Det hjalp faktisk lidt på et ellers lidt opgivende morgenhumør

Jamen det var da så lidt

Kan godt huske den der følelse af nederlag hver morgen når man vågner og der stadig ikke er sket noget. Og når man går i seng om aftenen og der STADIG ikke er sket noget..

Men bare rolig. .Hun skal nok komme ud. Og hun vil ikke være mindre dejlig af at være kommet efter en igangsættelse Og du vil ikke være mindre stolt af den grund..

Jeg blev sat i gang på terminsdagen, pga. sukkersyge.

Skulle møde op kl. 19, og fik lagt stikpiller efter undersøgelse og en omgang med elektroder på maven

Der skete absolut ingenting, og blev i huj og hast og midt i morgenmaden hevet ned på jordemoderstuen til ny undersøgelse og elktroder på. FAndt aldrig ud af hvorfor det lige pludselig skulle gå så stærkt. Fik bare at vide at der var sket en fejl, da jeg havde fået at vide, at jeg først skulle møde op dernede igen kl 12.

Nå, men der skete stadig ingenting, og ved 13-tiden blev vi sendt ned at spise, og jeg gik i bad, og SÅ startede veerne. Meget voldsomt, og jeg blev pænt forskrækket, men fik at vide længe efter, at det er normalt at igangsættelses-veer starter hårdt ud. Jeg kunne jo kun tænke på at jeg havde fået at vide at veer ville tiltage i forløbet, så kunne slet ikke lige overskue smerten, men var samtidig glad for at der var udsigt til snart at blive mor

Jeg skulle møde op på jordemoderstuen igen kl 15, og de blev glade for at veerne var i gang, men de blev ved med at komme ind og kigge på strimlen og gå igen, og til sidst fik vi at vide at vi skulle på over på fødestuen.

Derovre fortalte lægen så, at de ikke var særlig glade for hans hjertelyd, den dykkede hver gang jeg havde veer, så hun foreslog kejsersnit, og vi sagde ja med det samme.

17.04 blev han født, og det viste sig, at der var en stor død plet på moderkagen, så han fik ingen ilt eller næring under veer, og blev meget stresset.

Veer havde jeg jo så ikke ret længe, men vil bare forberede dig på at de altså starter kraftigt ud, men det er ganske normalt.

Håber dog at du går i gang af dig selv lige om lidt, så du slipper for alt det

Nessie skriver:

Jeg blev sat i gang på terminsdagen, pga. sukkersyge.

Skulle møde op kl. 19, og fik lagt stikpiller efter undersøgelse og en omgang med elektroder på maven

Der skete absolut ingenting, og blev i huj og hast og midt i morgenmaden hevet ned på jordemoderstuen til ny undersøgelse og elktroder på. FAndt aldrig ud af hvorfor det lige pludselig skulle gå så stærkt. Fik bare at vide at der var sket en fejl, da jeg havde fået at vide, at jeg først skulle møde op dernede igen kl 12.

Nå, men der skete stadig ingenting, og ved 13-tiden blev vi sendt ned at spise, og jeg gik i bad, og SÅ startede veerne. Meget voldsomt, og jeg blev pænt forskrækket, men fik at vide længe efter, at det er normalt at igangsættelses-veer starter hårdt ud. Jeg kunne jo kun tænke på at jeg havde fået at vide at veer ville tiltage i forløbet, så kunne slet ikke lige overskue smerten, men var samtidig glad for at der var udsigt til snart at blive mor

Jeg skulle møde op på jordemoderstuen igen kl 15, og de blev glade for at veerne var i gang, men de blev ved med at komme ind og kigge på strimlen og gå igen, og til sidst fik vi at vide at vi skulle på over på fødestuen.

Derovre fortalte lægen så, at de ikke var særlig glade for hans hjertelyd, den dykkede hver gang jeg havde veer, så hun foreslog kejsersnit, og vi sagde ja med det samme.

17.04 blev han født, og det viste sig, at der var en stor død plet på moderkagen, så han fik ingen ilt eller næring under veer, og blev meget stresset.

Veer havde jeg jo så ikke ret længe, men vil bare forberede dig på at de altså starter kraftigt ud, men det er ganske normalt.

Håber dog at du går i gang af dig selv lige om lidt, så du slipper for alt det

Tak for dit svar nessie

Lyder som en lidt hård omgang, min største frygt er bare at lillepigen ikke har det godt under forløbet. Smerter er en ting, men det andet er næsten værre- godt at det endte godt!

nielsen80 skriver:

Tak for dit svar nessie

Lyder som en lidt hård omgang, min største frygt er bare at lillepigen ikke har det godt under forløbet. Smerter er en ting, men det andet er næsten værre- godt at det endte godt!

Hårdt var det egentlig ikke, blev bare lidt forskrækket over styrken på veerne, og ville da egentlig godt have vidst det på forhånd

Det gik heldigvis godt, men vi har lægen og hendes mavefornemmelse at takke for det, for som hun sagde, så dykkede hjertelyden ikke nok til at skulle være meget bekymret, men han havde ikke overlevet en normal fødsel.....

Fordelen ved at blive sat i gang (følte jeg), at der hurtigt var kontrol med hvordan det stod til inde  i maven

nielsen80 skriver:

Hej dejlige piger!

Jeg er nu gået 2 dage over termin, og har ingen tegn på en nært forstående fødsel(ingen plukveer, slimprop, tegnblødning eller andet), og jeg begynder derfor at forbedre mig mentalt på at skulle sættes i gang. Har fået tid til hindeløsning på tirsdag, og jeg tilbydes derefter i gangsættelse 3 dage senere.

Jeg er blevet gravid efter ivf, og må indrømme, at jeg er lidt ked af min krop tilsyndladende endnu engang ikke aner, hvordan den bør opføre sig men det vigtigste er jo, at lillepigen kommer ud og har det godt!

Jeg ville høre om nogle af jer ville dele jeres fb, hvor I er blevet sat i gang?. Har kigget lidt på de beretninger der er herinde, men kan ikke skille dem ud som er blevet sat i gang. Desuden ville jeg høre om jeres oplevelse af forløbet i forhold til et normalt forløb - følte I at I var ligeså meget i kontrol på trods af den eksterne stimuli? Jeg mener, var smerten sværere at arbejde med, fordi det ikke var kroppen selv som producerede veer?

Vil lige give min historie med selvom det nok ikke er sådan man ønsker en fødsel skal gå, men rart at vide på forhånd hvad man kan komme igennem.

Jeg blev sat i gang 12 dage over tid da jeg havde for lidt fostervand. Jeg var 2 cm åben, så de kunne tage mit vand med det samme. Da mine veer ikke gik igang af sig selv, fik jeg vedrop. Veerne var kraftige og smertefulde, og havde ingen pauser imellem dem. Jeg fik en epiduralblokade for at jeg kunne få lidt ro, men fik den hurtigt taget fra igen fordi det stoppede mine veer. Jeg nåede til presseveerne og kæmpede en kamp for at få hende presset ud, men hun havde vent sig forkert, så kunne ikke presse hende ud selv. Imens jordmoderen og fødselslæge og diverse andre som var inde på stuen var igang med at tage en beslutning om det videre forløb blev jeg syg og kastede voldsomt op, fik meget høj feber og så var beslutningen taget. Det blev et akut kejsersnit fordi hun var meget påvirket af at jeg reagerede så kraftigt på vedroppen/epiduralen. Efterfølgende var vi indlagt i 6 døgn fordi hun skulle i antibiotisk behandling og det samme skulle jeg.

Ikke ligefrem en drømmefødsel, men det var jo selvfølgelig i barnets tarv at få det ud hurtigt. Jeg gør det gerne igen hvis det er nødvendigt. Men havde det meget svært med fødslen den første måneds tid efter og jeg græd og græd og græd.

Skriver det ikke for at skræmme dig på nogen måde. Vil bare fortælle hvordan jeg oplevede det.

Krydser fingre for du går i gang af dig selv

jeanett1988 skriver:

Vil lige give min historie med selvom det nok ikke er sådan man ønsker en fødsel skal gå, men rart at vide på forhånd hvad man kan komme igennem.

Jeg blev sat i gang 12 dage over tid da jeg havde for lidt fostervand. Jeg var 2 cm åben, så de kunne tage mit vand med det samme. Da mine veer ikke gik igang af sig selv, fik jeg vedrop. Veerne var kraftige og smertefulde, og havde ingen pauser imellem dem. Jeg fik en epiduralblokade for at jeg kunne få lidt ro, men fik den hurtigt taget fra igen fordi det stoppede mine veer. Jeg nåede til presseveerne og kæmpede en kamp for at få hende presset ud, men hun havde vent sig forkert, så kunne ikke presse hende ud selv. Imens jordmoderen og fødselslæge og diverse andre som var inde på stuen var igang med at tage en beslutning om det videre forløb blev jeg syg og kastede voldsomt op, fik meget høj feber og så var beslutningen taget. Det blev et akut kejsersnit fordi hun var meget påvirket af at jeg reagerede så kraftigt på vedroppen/epiduralen. Efterfølgende var vi indlagt i 6 døgn fordi hun skulle i antibiotisk behandling og det samme skulle jeg.

Ikke ligefrem en drømmefødsel, men det var jo selvfølgelig i barnets tarv at få det ud hurtigt. Jeg gør det gerne igen hvis det er nødvendigt. Men havde det meget svært med fødslen den første måneds tid efter og jeg græd og græd og græd.

Skriver det ikke for at skræmme dig på nogen måde. Vil bare fortælle hvordan jeg oplevede det.

Krydser fingre for du går i gang af dig selv

Tak for din historie, jeg tager den bestemt ikke som et skræmmeforsøg! Jeg spurgte netop for at kunne forbedre mig bedst muligt, og i det skal man jo høre både det gode og onde.

Kan godt forstå du synes, det var meget hårdt håber du får din drømmefødsel, når/hvis du skal i gang igen.

nielsen80 skriver:

Tak for din historie, jeg tager den bestemt ikke som et skræmmeforsøg! Jeg spurgte netop for at kunne forbedre mig bedst muligt, og i det skal man jo høre både det gode og onde.

Kan godt forstå du synes, det var meget hårdt håber du får din drømmefødsel, når/hvis du skal i gang igen.

Det var godt Mange tak. Skal have 1 - 2 børn mere, så håber også jeg får oplevelsen af at kunne føde selv, men mon ikke det kan lade sig gøre.

Nessie skriver:

Hårdt var det egentlig ikke, blev bare lidt forskrækket over styrken på veerne, og ville da egentlig godt have vidst det på forhånd

Det gik heldigvis godt, men vi har lægen og hendes mavefornemmelse at takke for det, for som hun sagde, så dykkede hjertelyden ikke nok til at skulle være meget bekymret, men han havde ikke overlevet en normal fødsel.....

Fordelen ved at blive sat i gang (følte jeg), at der hurtigt var kontrol med hvordan det stod til inde  i maven

Jeg tror, jeg er forbedredt så godt jeg kan på smerterne ikke at jeg tror man rigtig kan tænke sig til de smerter man skal igennem....må jo tage det som det kommer.

Håber forøvrigt, at alt går godt med spis dig gravid principperne