Til jer med drenge især....

Tina2 skriver:



Det er skam prøvet men hjælper ikke...... Han fortsætter bare......
Må da kun være dejligt de ikke har været sådan, jeg synes det er lidt frustrerende det skal gå så hårdt ud over Filuca......

Det her passer meget godt på jer synes jeg....prøv at læse det-smiler: http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laessvar&kat=OPDRAGELSE&id=10076&stem=plus

Passer meget godt, men Milas får bare rigtig meget POSITIV opmærksomhed... Synes faktisk han får en del mere end Filuca, netop fordi han kræver det så meget.....

Timeout er efter min mening at barnet bliver sat på værelset eller lign nogle min med lukket dør.... Det gør vi ikke, jeg mener det vi gør er at sætte ham væk et par min fra det han ikke må (fx at slå løs på sin søster) Han er som sagt i kontakt med os og sidder kun et par meter fra os.....

 

Han sidder skam ikke alene:-) Han sidder 2-3 meter fra os og døren er åben....

Men intet andet har hjulpet her, vi HAR prøvet at aflede, fokuserer på det positive osv, men han er fløjtendes ligeglad....

Vi bruger også meget leg - som der står i Eva's indlæg (artikel). Nogle gange hjælpe det og afleder ham, men når han slår og bider storesøster, bruger vi altså IKKE legen. Her handler det også om at vise storesøster respekt, syntes jeg. Her taler jeg meget med ham, forklarer ham tingene osv.

Hos os fungere det altså med en pause alene på værelset, hvilket absolut ikke sker dagligt, måske kun 1-2 gange om ugen.
Inden han ryger på værelset har han fået fortalt flere gange, at det mp han ikke osv. Yderligere får han besked på, at næste gang ryger han på værelset - og så stopper det ofte. Han syntes jo det er drøn kedeligt at sidde derinde alene, og han ved godt jeg mener det, når jeg siger det.

Måske siger statistikkerne, at et barn på 2 år ikke kan forstå det, men her fungere det altså alligevel

lonemus skriver:



Vi bruger også meget leg - som der står i Eva's indlæg (artikel). Nogle gange hjælpe det og afleder ham, men når han slår og bider storesøster, bruger vi altså IKKE legen. Her handler det også om at vise storesøster respekt, syntes jeg. Her taler jeg meget med ham, forklarer ham tingene osv.

Hos os fungere det altså med en pause alene på værelset, hvilket absolut ikke sker dagligt, måske kun 1-2 gange om ugen.
Inden han ryger på værelset har han fået fortalt flere gange, at det mp han ikke osv. Yderligere får han besked på, at næste gang ryger han på værelset - og så stopper det ofte. Han syntes jo det er drøn kedeligt at sidde derinde alene, og han ved godt jeg mener det, når jeg siger det.

Måske siger statistikkerne, at et barn på 2 år ikke kan forstå det, men her fungere det altså alligevel

Præcis! Synes også det er vigtigt at Filuca ikke bare bliver overfaldet og kradset til blods eller slået løs på......

Jeg håber det blir bedre når hans sprog udvikler sig lidt mere....

Jeg har sendt dig en pb Tina2...

Kh Pia.

Pia skriver:

Jeg har sendt dig en pb Tina2...

Kh Pia.

Tak for dine beskeder, Pia... Har svaret dig.....

Puhha... Hvor kan jeg huske det...
Vores nr 2, Nicolaj, har virkelig været et teoristbarn!!!

Men nejjj hvor er han vokset sig til en virkelig skøn dreng
Der var virkelig tider, hvor jeg slet ikke troede, jeg kunne lide mit eget barn. Han var skrækkelig
Dp'en kunne ikke styrer ham mere, bh kæmpede også med ham og når vi skældte ud hjemme, fik vi som regel en traktor ell lign i nakken, når vi gik ud fra værelset igen. Han grinede bare og var total ligeglad.
Puhha hvor havde jeg lyst til at KLAPPE ham en!!

Men vi som forældre fik nogle redskaber til ham. Vi var simpelthen kørt ind i en ond ring.
Når han begyndte at lave ulykker, afledte vi ham med fx alm spørgsmål om ham selv. Fx hvad var det nu I fik til middag i bh'en i dag osv.

Hvis han virkelig gjorde skade på andre, prøvede vi at snakke med ham... Som man nu kan med et så lille barn. Men prøvede at vise ham, at hans adfærd her, gjorde det andet barn ked af det osv.

Gør I jo sikkert allerede...
Men jeg tror, det er bedst at være konsekvente, kærlige og acceptere ham som person, men ikke hans handlinger.
Giv ham nogle andre handlinger... Fx når han har slået søster, skal han vide, det er forkert at slå, men okay at kramme, ae ell spørge om hun vil lege osv osv osv.

Håber du forstår...

Nicolaj bliver snart 10 år og er så fantastisk en dreng... Også selvom han har et kæmpe stærkt temperament. Det er vores opgave at give drengen nogle redskaber til hvordan han kan lære at styre det kraftfulde temperament.
Ellers går det jo helt galt om nogle år...


Kloster

Kloster skriver:

Puhha... Hvor kan jeg huske det...
Vores nr 2, Nicolaj, har virkelig været et teoristbarn!!!

Men nejjj hvor er han vokset sig til en virkelig skøn dreng
Der var virkelig tider, hvor jeg slet ikke troede, jeg kunne lide mit eget barn. Han var skrækkelig
Dp'en kunne ikke styrer ham mere, bh kæmpede også med ham og når vi skældte ud hjemme, fik vi som regel en traktor ell lign i nakken, når vi gik ud fra værelset igen. Han grinede bare og var total ligeglad.
Puhha hvor havde jeg lyst til at KLAPPE ham en!!

Men vi som forældre fik nogle redskaber til ham. Vi var simpelthen kørt ind i en ond ring.
Når han begyndte at lave ulykker, afledte vi ham med fx alm spørgsmål om ham selv. Fx hvad var det nu I fik til middag i bh'en i dag osv.

Hvis han virkelig gjorde skade på andre, prøvede vi at snakke med ham... Som man nu kan med et så lille barn. Men prøvede at vise ham, at hans adfærd her, gjorde det andet barn ked af det osv.

Gør I jo sikkert allerede...
Men jeg tror, det er bedst at være konsekvente, kærlige og acceptere ham som person, men ikke hans handlinger.
Giv ham nogle andre handlinger... Fx når han har slået søster, skal han vide, det er forkert at slå, men okay at kramme, ae ell spørge om hun vil lege osv osv osv.

Håber du forstår...

Nicolaj bliver snart 10 år og er så fantastisk en dreng... Også selvom han har et kæmpe stærkt temperament. Det er vores opgave at give drengen nogle redskaber til hvordan han kan lære at styre det kraftfulde temperament.
Ellers går det jo helt galt om nogle år...


Kloster

Tak for dit indlæg Kloster:-) Synes dog ikke Milas er helt så ekstrem, men nu er han jo også kun i DP lige nu, så håber da ikke det varer ved til han kommer i børnehave......

Jeg håber virkelig det hjælper når sproget blir bedre- vi øver meget :-) Og han synes det er sjovt med nye ord, så det er da altid noget:-)

Vi gør meget ud af at fortælle og vise ham at man skal ae og kramme, og det gør han bestemt også :-) Men ind imellem farer der lige en flint i ham og så bliver hans aen til slag.....

Har altid fået at vide vores datter ligner mig og hun har mit temperament *gg* Milas var den nemmeste lille baby, der var intet, og alle sagde "nej hvor han ligner sin far og har sin fars rolige temperament"... He he......
Skal love for det rolige temperament har ændret sig efter han er blevet ældre:-)

Han går så også i dagpleje med tre drenge, så der er gang i den:-)

Vil helt sikkert bruge den med at spørge ham om ting om ham selv når han bliver lidt ældre. Lige nu hjælper det intet, da han ikke kan svare på det alligevel og han ignorerer os ved den slags spørgsmål....

Men han er sgu den dejligste dreng!! Han charmer og er (for det meste) kærlig og sød..... Han er bare mamas boy:-)

lonemus skriver:



 HI-HI, kan ikke lade være med at grine lidt ad det, selvom det ikke er sjovt at stå i situationen, men for pokker hvor kan de kære små nogle gange drive en til vanvid

MIn søn fylder 2 år til august og han gør lidt det samme - går tingene imod ham slår, bider og kradser han, skriger højt, kaster sig ned på gulvet og opfører sig hysterisk. - som regel er det mest storesøster det går ud over .
Vi lærer så storesøster at hun skal sige noget til ham, og så går vi over og flytter ham væk og forklarer det ikke er tilladt. Han bliver hurtigt god igen og giver storesøster en krammer

MEN, de dage han ikke bliver hurtigt god igen, oftest ved middagsbordet, jamen så kommer han ind på værelset og lige få en pause.....han sidder for åben dør og siger ikke noget, men sidder lige for sig selv lidt eller læser en bog, og så kommer han ind til os andre igen. Derefter forklarer vi ham, hvorfor han kom på værelset. Efter et par minutter alene på værelset, er han god igen.

I vuggestuen er han en engel og laver aldrig ballade.....men det kommer så, når han kommer hjem
Jeg vil give dig ret i, at det hele er blevet bedre efterhånden som sproget udvikler sig, så tror bare det er deres frustrationer over manglende sprog...selvfølgelig er det ikke acceptabelt, men jeg er sikker på det bliver bedre

Han har dog aldrig stået og grinet af mig, når han har lavet noget! Men han har mere respekt for mig, end deres far - det har storesøster også! Deres far kan de sno om deres lillefinger, men de ved godt når jeg siger noget, så er det alvorligt.

Det skal nok snart blive bedre

Lone

jep jep det kender vi osse her hvor er det skont andre med 2 aarige kender til det