tascia skriver:
Det lyder som min lille rødhåret "emil"!!
Robert er samme alder som din og gør nøjagtig det samme. går tingene imod ham slår, bider og kradser han, kaster sig ned på gulvet og opfører sig hysterisk, så skønt.
vi har længe haft problemer med bidderriet i Vs,men i takt med sproget har udviklet sig er det blevet MEGET bedre.
han er over alt og i alt, uden opsyn i 2 min. og drengen hænger i gardinerne eller sidder på reolerne!!!
til tider tror jeg at NEJ for ham er JA og jo flere gange vi siger det jo mere griner han..
Når han er helt slem og intet andet virker løfter vi ham ind i sækkestole og så kan han sidde der og køle lidt af.
Jeg ved at de i VS bruger noget af den samme metode, altså rykker ham lidt væk fra de andre uden at skælde ud, blot for at markere at det ikk er okay det han gør, for det er bare ikke okay at han bidder de andre!
Når han til gengæld takler tingene på en rigtig måde får han ros, for hvis han udelukkende får negativ opmærksomhed, tror han det er vejen frem, og det jo helt galt
Jeg håber og ber til at det blivere bedre med tiden
så jeg kan sagtens sætte mig i dit sted, men gode råd har jeg ikke mange af
//Natascia
HI-HI, kan ikke lade være med at grine lidt ad det, selvom det ikke er sjovt at stå i situationen, men for pokker hvor kan de kære små nogle gange drive en til vanvid

MIn søn fylder 2 år til august og han gør lidt det samme - går tingene imod ham slår, bider og kradser han, skriger højt, kaster sig ned på gulvet og opfører sig hysterisk. - som regel er det mest storesøster det går ud over

.
Vi lærer så storesøster at hun skal sige noget til ham, og så går vi over og flytter ham væk og forklarer det ikke er tilladt. Han bliver hurtigt god igen og giver storesøster en krammer

MEN, de dage han ikke bliver hurtigt god igen, oftest ved middagsbordet, jamen så kommer han ind på værelset og lige få en pause.....han sidder for åben dør og siger ikke noget, men sidder lige for sig selv lidt eller læser en bog, og så kommer han ind til os andre igen. Derefter forklarer vi ham, hvorfor han kom på værelset. Efter et par minutter alene på værelset, er han god igen.
I vuggestuen er han en engel og laver aldrig ballade.....men det kommer så, når han kommer hjem

Jeg vil give dig ret i, at det hele er blevet bedre efterhånden som sproget udvikler sig, så tror bare det er deres frustrationer over manglende sprog...selvfølgelig er det ikke acceptabelt, men jeg er sikker på det bliver bedre

Han har dog aldrig stået og grinet af mig, når han har lavet noget! Men han har mere respekt for mig, end deres far - det har storesøster også! Deres far kan de sno om deres lillefinger, men de ved godt når jeg siger noget, så er det alvorligt.
Det skal nok snart blive bedre

Lone