Føler mig tavelig men..

Christina9870 skriver:

Min ærlige mening..
Kan godt se det er meget at skulle lytte til hveranden da, men jeg synes, det lyder lidt som om, at du er lidt nærtagende (og måske en smule usikker på dit forhold?), hvis du bliver så ked af, at hører om hans fortid, at han ikke kan være i nærheden af dig. Vi har alle en fortid, andet ville være mærkeligt, og kan man ikke acceptere den fortid ens kæreste kommer med og hører på den, uden at lukke sig inde i sig selv, så forstår jeg ikke hvad man laver sammen...

Helt enig Voks op og vær ligeglad, gu har de minder og de har lov at mindes dem. Du har selv valgt en mand med en fortid, en rigtig dejlig en i form af en datter endda- så må du også være moden nok til at hører om disse ting, og glæd dig med dem frem for at føle tingene bliver gjort mod dig. Det er lidt umodent du skaber dig så manden ikke kan være i nærheden af dig synes jeg. Og det er synd for ham, må han slet ikke mindes sin datters fødsel, første skridt eller noget hvor moren også er med uden du 'ikke er til at være i nærheden af'? for så skulle du da have valgt en mand uden barn altså. Og det er ikke sagt for at lyde led, men come on. Selfølgelig skal der være plads til at snakke minder selv om du er med.

KarinaA skriver:

måske, men nu har de ikke været sammen i mere end 4 måneder.. såå, helt hvor seriøst det er, ved jeg ikke, det må tiden jo vise.. men jeg ville ikke synes det var okay, og det er trods alt MIN datter, ikke hendes, så det er bare noget hun ville være nødt til at acceptere  

ellers ville jeg også sætte mig gevaldigt på tværs .. for hun skal kende sin plads, og hun skal ikke begynde at lege mor overfor MIT barn.. for det er hun ikke  

Må jeg spørge, hvorfor du omtaler hende som dit barns stedmor? Det er jo en, der er trådt i mors sted, hvis moren enten er død eller ingen kontakt med barnet har, og derfor virker det stik modsat dine tanker om, at de ikke er så tætte endnu. 

KarinaA skriver:

måske, men nu har de ikke været sammen i mere end 4 måneder.. såå, helt hvor seriøst det er, ved jeg ikke, det må tiden jo vise.. men jeg ville ikke synes det var okay, og det er trods alt MIN datter, ikke hendes, så det er bare noget hun ville være nødt til at acceptere  

ellers ville jeg også sætte mig gevaldigt på tværs .. for hun skal kende sin plads, og hun skal ikke begynde at lege mor overfor MIT barn.. for det er hun ikke  

Skal lige påpege min kæreste og jeg har været sammen i over et år og vi er forlovet + bor sammen og planlægger pb om et halvt til et helt år så jo vi er rimelig seriøse

TeamRocket skriver:

Helt enig Voks op og vær ligeglad, gu har de minder og de har lov at mindes dem. Du har selv valgt en mand med en fortid, en rigtig dejlig en i form af en datter endda- så må du også være moden nok til at hører om disse ting, og glæd dig med dem frem for at føle tingene bliver gjort mod dig. Det er lidt umodent du skaber dig så manden ikke kan være i nærheden af dig synes jeg. Og det er synd for ham, må han slet ikke mindes sin datters fødsel, første skridt eller noget hvor moren også er med uden du 'ikke er til at være i nærheden af'? for så skulle du da have valgt en mand uden barn altså. Og det er ikke sagt for at lyde led, men come on. Selfølgelig skal der være plads til at snakke minder selv om du er med.

Jeg har accepteret at de har en fortid osv, men forstår ikke hvorfor jeg skal blandes ind i det ? hun nævner ALDRIG deres fortid når min kæreste bare kommer med hende alene. Og min kæreste snakker ikke med om minderne det er kun hende der kommer med "årh kan du ikke huske at ih og åh så skønt et eller andet var"  han svare bare med et "ja ja"

At min kæreste ikke kan komme i "nærheden af mig" er måske også en overdrivelse men jeg er i dårligt humør når hun gør sådan føler mig meget uønsket når hun kommer med sådanne ting.. Måske det er lidt umodent men har svært ved at acceptere at jeg skal trædes på.. Hun ønsker mig ude af hendes datters liv for alt i verden... I stedet for at acceptere at der er en der også kan lide hendes datter...

Mettefpigen skriver:

Ajj 4 måneder er heller ikk længe..... Men tænkte bare at forstår ikk helt at man skal være gift eller have børn for at have et seriøst forhold... Hvad er forskellen?...

Vi har været sammen over et år, vi er forlovet og planlægger pb om et halvt til et helt år.. Forstår ikke lige hvor hun får de 4 måneder fra? det syntes jeg ikke at have skrevet nogen steder

Chel1992 skriver:

Vi har været sammen over et år, vi er forlovet og planlægger pb om et halvt til et helt år.. Forstår ikke lige hvor hun får de 4 måneder fra? det syntes jeg ikke at have skrevet nogen steder

jeg synes at I alle 3 skal tage en snak omkring de ting, der går dig på. Hvorfra ved du at tingene hænger sådan sammen som du går ud fra?

fairlady skriver:

jeg synes at I alle 3 skal tage en snak omkring de ting, der går dig på. Hvorfra ved du at tingene hænger sådan sammen som du går ud fra?

Går ud fra det fordi hun har udtalt sig at min kæreste, deres datter og moren er en familie og jeg er ikke en del af den familie. Plus fra dag 1 i vores forhold har hun sagt at jeg bare var en forbigående ting. Måske en god ide at vi sætter os ned alle sammen og snakker... ved bare ikke hvordan..

Mettefpigen skriver:

Ajj 4 måneder er heller ikk længe..... Men tænkte bare at forstår ikk helt at man skal være gift eller have børn for at have et seriøst forhold... Hvad er forskellen?...

nu er de jo meget unge, og ingen af dem har børn hjemmeboende, så det er meget druk osv. 

forskellen er bare at man er meget mere bundet af hinanden når man er det min datter er da meget mere knyttet til min mand end hendes BF .. men det nok også fordi manden har været der fra dag et.. tror hun ville bliver synder knust hvis han ikke var en del af hendes liv mere.. 

altså jeg som ikke kender nogen af dem ret godt på det personlige, jeg ville se det som værende mere seriøst hvis de var judrisk bundet af hinanden på en eller anden måde ..  

Chel1992 skriver:

Skal lige påpege min kæreste og jeg har været sammen i over et år og vi er forlovet + bor sammen og planlægger pb om et halvt til et helt år så jo vi er rimelig seriøse

men uanset om i så havde været sammen i 10 år, så ville du være nødt til at acceptere de krav hun har .. for det er hende der er moren.. glæd dig til du får din egen, så bestemmer du helt selv over det med billeder osv 

Mor og meget mere skriver:

Må jeg spørge, hvorfor du omtaler hende som dit barns stedmor? Det er jo en, der er trådt i mors sted, hvis moren enten er død eller ingen kontakt med barnet har, og derfor virker det stik modsat dine tanker om, at de ikke er så tætte endnu. 

mest fordi at det er sådan at min x synes jeg skal omtale hende  

går ikke så meget op i det med titler, bare hun ikke begynder at lege mor overfor min datter.. 

men nej, i realiteten er hun ikke stedmor.. hun er bare min x's nye kæreste .. og bliver heller ikke omalt stedmor foran min datter .. meen, hun tror også at det er min mand der er hendes far, hun er jo ikke helt i den alder hvor man kan forklare sådan noget til hende endnu ..