Gravid og lettere panisk!

Kære rare mennesker herinde,

I kender mig ikke endnu, for jeg har kun fulgt med fra sidelinien. Forventede at melde min ankomst i "Prøver at blive gravid" her omkring juletid, men skæbnen har altså valgt at smide en pind med to streger efter os nu, og det har sat en hel masse tanker igang..

Først og fremmest føles det enormt uvirkeligt, for på den ene side er jeg nødt til at forholde mig til, at jeg lige nu er gravid - og på den anden side så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at rigtig mange graviditeter går til grunde her i den første tid, og der er altså rigtig længe til 12. uge. Hvornår slipper man den frygt og tør tro på det?? Det er jo en graviditet, der trods at den ikke var planlagt nu, er rigtig meget ønsket. Alligevel føles det så uvirkeligt.

Dernæst kører det rundt i tankerne, at jeg jo ikke har vidst, at jeg var gravid, og derfor har drukket rødvin og øl i weekenderne, og ikke taget folinsyre som man skal og og og... Kort sagt, i mit hoved har jeg nærmest allerede ødelagt det her kommende barn, som altså ikke kan være lavet for mere end et par uger siden.. Med mindre min sidste menstruation var falsk! Åh alle de ting, jeg kan bilde mig selv ind..

Tror jeg har brug for at høre, om der er andre der går og er lige så forvirrede, og har lige så svært ved at forstå det hele - samtidig med, at man er smækfyldt med dårlig samvittighed over, at det ikke var perfekt fra start. For det var det jo i min forestilling: At vi så hinanden dybt i øjnene, lavede baby og undgik alskens farligheder allerede fra da beslutningen om at lave et barn blev taget. Men lige pt. ser det altså ikke ud til, at det blev sådan, det foregik.. pyh.

Tak fordi I læste med så langt, og fordi der er den her dejlige mulighed for at dele alt det, der kører rundt inde i hovedet på en..

Edit: Jeg fik ikke gjort mig anonym, men bør ikke kende nogen herinde IRL. Hvis jeg alligevel gør, så send mig en PB og vær ellers gerne helt stille omkring det her. Tak

0siv0 skriver:

Kære rare mennesker herinde,

I kender mig ikke endnu, for jeg har kun fulgt med fra sidelinien. Forventede at melde min ankomst i "Prøver at blive gravid" her omkring juletid, men skæbnen har altså valgt at smide en pind med to streger efter os nu, og det har sat en hel masse tanker igang..

Først og fremmest føles det enormt uvirkeligt, for på den ene side er jeg nødt til at forholde mig til, at jeg lige nu er gravid - og på den anden side så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at rigtig mange graviditeter går til grunde her i den første tid, og der er altså rigtig længe til 12. uge. Hvornår slipper man den frygt og tør tro på det?? Det er jo en graviditet, der trods at den ikke var planlagt nu, er rigtig meget ønsket. Alligevel føles det så uvirkeligt.

Dernæst kører det rundt i tankerne, at jeg jo ikke har vidst, at jeg var gravid, og derfor har drukket rødvin og øl i weekenderne, og ikke taget folinsyre som man skal og og og... Kort sagt, i mit hoved har jeg nærmest allerede ødelagt det her kommende barn, som altså ikke kan være lavet for mere end et par uger siden.. Med mindre min sidste menstruation var falsk! Åh alle de ting, jeg kan bilde mig selv ind..

Tror jeg har brug for at høre, om der er andre der går og er lige så forvirrede, og har lige så svært ved at forstå det hele - samtidig med, at man er smækfyldt med dårlig samvittighed over, at det ikke var perfekt fra start. For det var det jo i min forestilling: At vi så hinanden dybt i øjnene, lavede baby og undgik alskens farligheder allerede fra da beslutningen om at lave et barn blev taget. Men lige pt. ser det altså ikke ud til, at det blev sådan, det foregik.. pyh.

Tak fordi I læste med så langt, og fordi der er den her dejlige mulighed for at dele alt det, der kører rundt inde i hovedet på en..

 

Edit: Jeg fik ikke gjort mig anonym, men bør ikke kende nogen herinde IRL. Hvis jeg alligevel gør, så send mig en PB og vær ellers gerne helt stille omkring det her. Tak

Hej med dig . først et stort . 

Jeg har tabt nogle gange før desværre. En klog kvinde sagde til mig, da jeg havde de samme bekymringer som dig "Nyd det, vær sikker på du er gravid, og Glæd dig over at skulle være mor". For hvis du mister vil du blive ked af det, uanset om du har glædet dig eller været fuld af bekymringer". og Hun havde så ret.. Denne gang har  heller ikke været nem for mig jeg har pletblødt i en måned i denne gravditet, tideligt i graviditeten, og prinsessen ligger alligevel rigtig godt i min mave nu og vokser sig stor. 

Der findes jo sådan set historier hvor kvinder ikke har vidst de var gravide før de fødte havde været til fester med mere, og alligevel fået raske børn. Jeg har en veninde der gav den max gas og fandt først ud af hun var gravid i uge 8. Hun har en sund og rask dreng den dag idag. Skynd og at købe noget Folsyre og gravitamin og begynd så, det begyndte jeg altså først på da jeg fandt ud af jeg var gravid, og der er intet rygmarvsbrok hos min lille pige  

Stort tillykke med graviditeten og Nyd det nu, din lille spirer skal nok vokse sig stor og stærk. 

0siv0 skriver:

Kære rare mennesker herinde,

I kender mig ikke endnu, for jeg har kun fulgt med fra sidelinien. Forventede at melde min ankomst i "Prøver at blive gravid" her omkring juletid, men skæbnen har altså valgt at smide en pind med to streger efter os nu, og det har sat en hel masse tanker igang..

Først og fremmest føles det enormt uvirkeligt, for på den ene side er jeg nødt til at forholde mig til, at jeg lige nu er gravid - og på den anden side så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at rigtig mange graviditeter går til grunde her i den første tid, og der er altså rigtig længe til 12. uge. Hvornår slipper man den frygt og tør tro på det?? Det er jo en graviditet, der trods at den ikke var planlagt nu, er rigtig meget ønsket. Alligevel føles det så uvirkeligt.

Dernæst kører det rundt i tankerne, at jeg jo ikke har vidst, at jeg var gravid, og derfor har drukket rødvin og øl i weekenderne, og ikke taget folinsyre som man skal og og og... Kort sagt, i mit hoved har jeg nærmest allerede ødelagt det her kommende barn, som altså ikke kan være lavet for mere end et par uger siden.. Med mindre min sidste menstruation var falsk! Åh alle de ting, jeg kan bilde mig selv ind..

Tror jeg har brug for at høre, om der er andre der går og er lige så forvirrede, og har lige så svært ved at forstå det hele - samtidig med, at man er smækfyldt med dårlig samvittighed over, at det ikke var perfekt fra start. For det var det jo i min forestilling: At vi så hinanden dybt i øjnene, lavede baby og undgik alskens farligheder allerede fra da beslutningen om at lave et barn blev taget. Men lige pt. ser det altså ikke ud til, at det blev sådan, det foregik.. pyh.

Tak fordi I læste med så langt, og fordi der er den her dejlige mulighed for at dele alt det, der kører rundt inde i hovedet på en..

 

Edit: Jeg fik ikke gjort mig anonym, men bør ikke kende nogen herinde IRL. Hvis jeg alligevel gør, så send mig en PB og vær ellers gerne helt stille omkring det her. Tak

Tillykke med graviditeten - håber det bliver en rigtig dejlig tid for dig! 

Jeg kan sætte mig ind i rigtig meget af det du skriver, meget af det er 100% gengendeligt fra mig selv; Jeg fandt ud af at jeg var gravid i uge 6 fordi jeg havde haft "tømmermænd" i 5 dage med opkast  Havde haft en meget festlig indflytterfest i vores hus, med rigeligt, vin, øl og vodka/Red Bull - Jeg skammede mig og sagde undskyld til lille spire, mere var der jo ikke rigtigt at gøre ved det og har md tiden tilgivet mig selv for det...

Jeg kender også det md den lettere panik: Min kæreste og jeg havde snakket om at vi gerne ville have et barn indenfor en 2-3-års periode og BUM så var jeg gravid - en uge efter jeg stoppede md p-piller (som jeg har taget uafbrudt i 16 år).       Man kan sige at vores barn også er utrolig ønsket, men det chokkede mig lidt, at hun var så hurtig til at indfinde sig i maven

Og ja, det er en mærkelig ambivalent tilgang man har til graviditeten - særligt i starten -, man skal være forberedet på at det kan gå galt, og også forberedt på, at om under 9 mdr. kan man have en familieforøgelse - jeg tror du vil opleve, at efter som tingene skrider frem med NF-scanning, jordemoderbesøg, lægebesøg osv. bliver det mere og mere virkeligt for dig og bekymringen for at miste træder langsomt mere og mere i baggrunden - Så lad dig selv have følelsen af lettere panik kombineret med en ubeskrivelig glæde og spænding, det hele skal nok gå godt og selv om der er en øget risiko for at miste i de første 12 uger, er langt de fleste graviditeter jo levedygtige og kan gennemføres til fødslen

Tillykke igen, du skal nok finde ro og glæde omkring det hele, det er ikke unaturligt der er mange tanker (og hormoner!) på spil i dit hoved lige nu - du skal for pokker jo være mor, der findes jo ikke noget større!

Mange hilsner fra Camilla.

Camillos skriver:

Hej med dig . først et stort . 

Jeg har tabt nogle gange før desværre. En klog kvinde sagde til mig, da jeg havde de samme bekymringer som dig "Nyd det, vær sikker på du er gravid, og Glæd dig over at skulle være mor". For hvis du mister vil du blive ked af det, uanset om du har glædet dig eller været fuld af bekymringer". og Hun havde så ret.. Denne gang har  heller ikke været nem for mig jeg har pletblødt i en måned i denne gravditet, tideligt i graviditeten, og prinsessen ligger alligevel rigtig godt i min mave nu og vokser sig stor. 

Der findes jo sådan set historier hvor kvinder ikke har vidst de var gravide før de fødte havde været til fester med mere, og alligevel fået raske børn. Jeg har en veninde der gav den max gas og fandt først ud af hun var gravid i uge 8. Hun har en sund og rask dreng den dag idag. Skynd og at købe noget Folsyre og gravitamin og begynd så, det begyndte jeg altså først på da jeg fandt ud af jeg var gravid, og der er intet rygmarvsbrok hos min lille pige  

Stort tillykke med graviditeten og Nyd det nu, din lille spirer skal nok vokse sig stor og stærk. 

Tusind tak for dit svar. Jeg er ked af at høre, at du har måttet opleve at miste, men det er nogle meget kloge ord, du videregiver.. dem vil jeg helt sikkert tage med mig  Dejligt at din lille babypige vokser og har det godt, trods en vanskelig start!

Og hvor er jeg glad for, at man ikke nødvendigvis har ødelagt sit kommende barn ved at være lidt sent på den med at opdage det - jeg har købt Matas' vitaminpiller til gravide i dag, så der burde være dækket ind med folsyre und alles.

Jeg vil prøve at nyde det og glæde mig, og så tage det, som det kommer. Måske et dumt spørgsmål, men.. Skal man egentlig til lægen for at få det bekræftet, eller vil de ikke se en før den første lægeundersøgelse?  Det synes jeg ikke, jeg kan finde info om..

Camilla30 skriver:

Tillykke med graviditeten - håber det bliver en rigtig dejlig tid for dig! 

Jeg kan sætte mig ind i rigtig meget af det du skriver, meget af det er 100% gengendeligt fra mig selv; Jeg fandt ud af at jeg var gravid i uge 6 fordi jeg havde haft "tømmermænd" i 5 dage med opkast  Havde haft en meget festlig indflytterfest i vores hus, med rigeligt, vin, øl og vodka/Red Bull - Jeg skammede mig og sagde undskyld til lille spire, mere var der jo ikke rigtigt at gøre ved det og har md tiden tilgivet mig selv for det...

 

Jeg kender også det md den lettere panik: Min kæreste og jeg havde snakket om at vi gerne ville have et barn indenfor en 2-3-års periode og BUM så var jeg gravid - en uge efter jeg stoppede md p-piller (som jeg har taget uafbrudt i 16 år).       Man kan sige at vores barn også er utrolig ønsket, men det chokkede mig lidt, at hun var så hurtig til at indfinde sig i maven

Og ja, det er en mærkelig ambivalent tilgang man har til graviditeten - særligt i starten -, man skal være forberedet på at det kan gå galt, og også forberedt på, at om under 9 mdr. kan man have en familieforøgelse - jeg tror du vil opleve, at efter som tingene skrider frem med NF-scanning, jordemoderbesøg, lægebesøg osv. bliver det mere og mere virkeligt for dig og bekymringen for at miste træder langsomt mere og mere i baggrunden - Så lad dig selv have følelsen af lettere panik kombineret med en ubeskrivelig glæde og spænding, det hele skal nok gå godt og selv om der er en øget risiko for at miste i de første 12 uger, er langt de fleste graviditeter jo levedygtige og kan gennemføres til fødslen

Tillykke igen, du skal nok finde ro og glæde omkring det hele, det er ikke unaturligt der er mange tanker (og hormoner!) på spil i dit hoved lige nu - du skal for pokker jo være mor, der findes jo ikke noget større!

Mange hilsner fra Camilla.

Mange tak for dit svar, jeg er simpelthen så glad for at høre, at jeg ikke er alene med alle de her underlige tanker. Det er præcis som du skriver, at man både skal forberede sig på at det ikke bliver til noget, og samtidig at der er stor sandsynlighed for, at man om ikke særlig lang tid får vendt hele livet på hovedet! Det synes jeg er en svær én at balancere rundt med, også fordi det endnu ikke rigtigt "føles"; det er svært at forholde sig til en test med streger på, når man hverken er tykkere eller tyndere eller anderledes, end man plejer.

Min kæreste er god til at være mere "det er dejligt, men rolig nu. Vi ser, hvad der sker, lad være med at bekymre dig" - men det er jo heller ikke hans krop, der vokser noget inden i  og heller ikke hans hormoner, der får en til at gå i tudemode, bare fordi man læser lidt i en bog om graviditet. Suk.. det er en god blanding af frygt, spænding og enormt PMS med ekstra krydderi lige nu, og så kan man ikke rigtigt gøre andet end at vente og håbe

Hej

Det kan faktisk være rigtig hårdt at være gravid grundet de mange bekymringer. Lige når man står med den positive test er man overlykkelig, men så kommer tankerne som du beskriver dem.

Er selv gravid for 4. gang og hver gang har jeg været bange, bekymret, til tider angst og panisk og fyldt op med tanker om alt det der kunne gå galt fra start til slut. Selvfølgelig bliver man lidt mere tryg når man rammer de magiske 12 uger og ser den lille til den første scanning, hvis man vælger det. Så afventer man næste scanning og håber baby er sund og rask og først når den er ovre og forhåbentlig gået vel, synes jeg selv man begynder at tro lidt mere på det. Men personligt er jeg overhovedet ikke rolig før jeg står med den lille i armene.

Starten er dog ekstra hård, fordi man ved risikoen for at miste er størst og kan godt forstå alle dine beykymringer. Det føles som en lang proces at komme igennem og alverdens trøstende ord hjælper ikke på det faktum, at man er bange for at miste. Jeg mistede i min 2. graviditet, men har da fået to skønne børn ud af de andre graviditeter og har lige været til 2. scanning igår i min nuværende graviditet og den lille så fin, sund og rask ud og føler nu her halvvejs, at jeg kan begynde at glæde mig lidt mere.Men der skal ikke gå længe mellem den lille sparker derinde, før jeg er bekymret igen

Der går ikke en dag her uden bekymringer for babys velbefindende og synes det nogen dage er rigtigt hårdt at spekulere så meget. Men ja det er nok en del af forældreforberedelsen og den kærlighed man føler til sit barn, som sikrer tilknytningen og omsorgen er der når den lille ankommer.Den lille er jo alle de mange bekymringer værd.

Håber det allerbedste for dig og babyen og prøv at tro på det og nyd det så meget du kan.

Meget nemmere sagt end gjort ved jeg godt.  

0siv0 skriver:

Tusind tak for dit svar. Jeg er ked af at høre, at du har måttet opleve at miste, men det er nogle meget kloge ord, du videregiver.. dem vil jeg helt sikkert tage med mig  Dejligt at din lille babypige vokser og har det godt, trods en vanskelig start!

Og hvor er jeg glad for, at man ikke nødvendigvis har ødelagt sit kommende barn ved at være lidt sent på den med at opdage det - jeg har købt Matas' vitaminpiller til gravide i dag, så der burde være dækket ind med folsyre und alles.

Jeg vil prøve at nyde det og glæde mig, og så tage det, som det kommer. Måske et dumt spørgsmål, men.. Skal man egentlig til lægen for at få det bekræftet, eller vil de ikke se en før den første lægeundersøgelse?  Det synes jeg ikke, jeg kan finde info om..

du skal ikke nødvendigvis til læge og have.det  bekræftiget hvis du ved hvornår du sidst havde mens og ved hvor langt du er henne ca  så skal du bare bestille tid.til. første lægeundersøgelse smiler

tilslutter mig alle de andre kloge ord der er sagt her på siden og vil bare ønske dig tillykke Måske der er mere mellem himmel og jord for det var da ihvertfald en graviditet der ikke kunne vente til jul

Frygten og alle tankerne kan jeg ikke hjælpe dig af med, for det hele kommet til alle. Og ja ved at tiden er lang indtil uge 12, hvor man får det "bekræftet", på det måde forstået at man ser lille blop, som ligger derinde og spræller, men derefter flyver tiden altså bare afsted. Kan godt sige til dig at du skal nyde det, og slappe af, men ved at det hjælp ikke på mig.

Men det med øl og rødvin i weekenden, så har jeg hørt, og læst at det første stykke tid, lever baby af en "madpakke", og modtager stort set ikke noget fra moderen. Så tror ikke at du skal være bekymret.

Ved godt at det er svært, men prøv og slappe af, og nyd det lille vidunder inde i maven

herfra

Kellie skriver:

Hej

Det kan faktisk være rigtig hårdt at være gravid grundet de mange bekymringer. Lige når man står med den positive test er man overlykkelig, men så kommer tankerne som du beskriver dem.

Er selv gravid for 4. gang og hver gang har jeg været bange, bekymret, til tider angst og panisk og fyldt op med tanker om alt det der kunne gå galt fra start til slut. Selvfølgelig bliver man lidt mere tryg når man rammer de magiske 12 uger og ser den lille til den første scanning, hvis man vælger det. Så afventer man næste scanning og håber baby er sund og rask og først når den er ovre og forhåbentlig gået vel, synes jeg selv man begynder at tro lidt mere på det. Men personligt er jeg overhovedet ikke rolig før jeg står med den lille i armene.

Starten er dog ekstra hård, fordi man ved risikoen for at miste er størst og kan godt forstå alle dine beykymringer. Det føles som en lang proces at komme igennem og alverdens trøstende ord hjælper ikke på det faktum, at man er bange for at miste. Jeg mistede i min 2. graviditet, men har da fået to skønne børn ud af de andre graviditeter og har lige været til 2. scanning igår i min nuværende graviditet og den lille så fin, sund og rask ud og føler nu her halvvejs, at jeg kan begynde at glæde mig lidt mere.Men der skal ikke gå længe mellem den lille sparker derinde, før jeg er bekymret igen

Der går ikke en dag her uden bekymringer for babys velbefindende og synes det nogen dage er rigtigt hårdt at spekulere så meget. Men ja det er nok en del af forældreforberedelsen og den kærlighed man føler til sit barn, som sikrer tilknytningen og omsorgen er der når den lille ankommer.Den lille er jo alle de mange bekymringer værd.

Håber det allerbedste for dig og babyen og prøv at tro på det og nyd det så meget du kan.

Meget nemmere sagt end gjort ved jeg godt.  

               

Åh jeg er glad for at høre, at det vist er meget normalt med alle de her tanker, og at man ikke helt kan glæde sig uden også at være bange. Du har nok ret i, at det er en del af forældretræningen, men for pokker da hvor havde jeg aldrig troet, at det ville føles så stærkt. Indtil jeg stod med den test i hånden, har jeg haft en meget afslappet holdning til statistik og fakta, og set på diverse risici som noget, man måtte tage med - men det var før, hormonerne gik amok

Og ja det er nemmere sagt end gjort at være rolig, men det hjælper nu alligevel meget, at I siger sådan nogle rare ting

Den hænger på endnu, den lillebitte. Og idag har jeg turde glæde mig lidt