Kejsersnit kontra vaginal fødsel?

Hej piger

Jeg er gravid igen og tænker meget over det med fødslen. Det var ikke den store succes sidste gang. Jeg fødte vaginalt (nægter at kalde det for "at føde normalt" for i mine øjne er det ligeså fint at få kejsersnit).

Nå sidst var fødslen lang og meget smertefuld da jeg blev sat i gang. Fik epi efter de første 8 en halv time for at holde det ud. Efter fødslen blev jeg utroligt syg og kunne intet i 14 dage. Kunne knap stå oprejst af bar udmattelse. Dette skyldes formentlig at jeg er kronisk smertepatient (bla fibromyalgi) og denne sygdom har en tendens til at reagere negativt på sådanne store anstrengelser. Det var virkelig hæsligt at ligge der og være så syg og bare måtte lade manden ordne alt med Amanda indtil hun var i alt fald 14 dage gammel hvor jeg kunne begynde at stå op igen og gå omkring i huset. En måned senere var jeg først ok igen.

Denne gang tænker jeg så på om det ville være bedre med et kejsersnit forstået på den måde at kroppen så ikke skulle igennem den udmattelse det er at have veer og gennemgå en fødsel.

Men så ville jeg gerne spørge: hvad er mest udmattende, kejsersnit eller vaginal fødsel? Hvor længe er man ukampdygtig efter kejsersnittet før man kan gå omkring der og passe børn osv (vi har en datter på 19 mdr og manden får max 14 dages barsel). Er der slemme smerter bagefter med kejsersnit osv osv. Kan I ikke dele ud af jeres erfaringer?

Amandas-mor skriver:

Hej piger

Jeg er gravid igen og tænker meget over det med fødslen. Det var ikke den store succes sidste gang. Jeg fødte vaginalt (nægter at kalde det for "at føde normalt" for i mine øjne er det ligeså fint at få kejsersnit).

Nå sidst var fødslen lang og meget smertefuld da jeg blev sat i gang. Fik epi efter de første 8 en halv time for at holde det ud. Efter fødslen blev jeg utroligt syg og kunne intet i 14 dage. Kunne knap stå oprejst af bar udmattelse. Dette skyldes formentlig at jeg er kronisk smertepatient (bla fibromyalgi) og denne sygdom har en tendens til at reagere negativt på sådanne store anstrengelser. Det var virkelig hæsligt at ligge der og være så syg og bare måtte lade manden ordne alt med Amanda indtil hun var i alt fald 14 dage gammel hvor jeg kunne begynde at stå op igen og gå omkring i huset. En måned senere var jeg først ok igen.

Denne gang tænker jeg så på om det ville være bedre med et kejsersnit forstået på den måde at kroppen så ikke skulle igennem den udmattelse det er at have veer og gennemgå en fødsel.

Men så ville jeg gerne spørge: hvad er mest udmattende, kejsersnit eller vaginal fødsel? Hvor længe er man ukampdygtig efter kejsersnittet før man kan gå omkring der og passe børn osv (vi har en datter på 19 mdr og manden får max 14 dages barsel). Er der slemme smerter bagefter med kejsersnit osv osv. Kan I ikke dele ud af jeres erfaringer?

Først skal du have et kæmpe skulderklap over at have klaret den fødsel! 

Bare det, at du fortæller at have fibromyalgi, får mig til at tænke, at et kejsersnit ville være en fin løsning! Og når du oveni har oplevet en rigtig hård fødsel, så kan jeg bestemt godt forstå dine tanker.

Jeg fik selv pks og var dybt skuffet, men det var heller ikke min beslutning! Det var lægernes og det gjorde mig så ked af det. Men det er jo næppe samme skuffelse du vil opleve!

Jeg blev meget syg efter kejsersnittet, men det er fordi jeg ikke tåler bedøvelsen. Så jeg kastede op i et væk hele dagen. Men ud over det, så var jeg hurtigt på benene igen og kunne sagtens tage mig af min søn

Du er velkommen til at spørge, hvis du har flere spørgsmål

Amandas-mor skriver:

Hej piger

Jeg er gravid igen og tænker meget over det med fødslen. Det var ikke den store succes sidste gang. Jeg fødte vaginalt (nægter at kalde det for "at føde normalt" for i mine øjne er det ligeså fint at få kejsersnit).

Nå sidst var fødslen lang og meget smertefuld da jeg blev sat i gang. Fik epi efter de første 8 en halv time for at holde det ud. Efter fødslen blev jeg utroligt syg og kunne intet i 14 dage. Kunne knap stå oprejst af bar udmattelse. Dette skyldes formentlig at jeg er kronisk smertepatient (bla fibromyalgi) og denne sygdom har en tendens til at reagere negativt på sådanne store anstrengelser. Det var virkelig hæsligt at ligge der og være så syg og bare måtte lade manden ordne alt med Amanda indtil hun var i alt fald 14 dage gammel hvor jeg kunne begynde at stå op igen og gå omkring i huset. En måned senere var jeg først ok igen.

Denne gang tænker jeg så på om det ville være bedre med et kejsersnit forstået på den måde at kroppen så ikke skulle igennem den udmattelse det er at have veer og gennemgå en fødsel.

Men så ville jeg gerne spørge: hvad er mest udmattende, kejsersnit eller vaginal fødsel? Hvor længe er man ukampdygtig efter kejsersnittet før man kan gå omkring der og passe børn osv (vi har en datter på 19 mdr og manden får max 14 dages barsel). Er der slemme smerter bagefter med kejsersnit osv osv. Kan I ikke dele ud af jeres erfaringer?

Ved ikke lige hvad jeg skal råde dig til, men ville bare lige vise hvad jeg lige fandt

Taget fra dagenssundhed.dk:

- Mange kvinder med angst for at føde foretrækker kejsersnit, fordi de synes, at det er en fordel at vide præcis, hvornår det fødslen sker. Så de får det hurtigt overstået. Ulemperne er at, barnet ikke får foldet lungerne ud på samme måde som ved en vaginal fødsel. Barnet har derfor ofte problemer med vejetrækningen i starten og er længere tid om at komme sig. Det kan også være svært at tage sig af den lille med et sår i maven. En anden ulempe er at mælken løber senere til og det kan gå ud over amningen.

- I modsætning til kejsersnit er det ved en vaginal fødsel sværere at styre, hvor lang tid fødslen kommer til at vare. Barnets lunger bliver foldet bedre ud, og den kan lægges til brystet meget hurtigt. Der er mange kvinder, der har haft et traumatisk forløb bag sig, der oplever det som en stor personlig sejr, når de får succes med at føde vaginalt.

Nu fik jeg AKS. med min datter og hun er vores første barn så jeg kan ikke sammenligne det og så det med at føde vaginalt. Men jeg kan da komme med mine erfaringer

Samme aften jeg havde fået kejsersnittet. Hun blev født kl. 09.04 skulle jeg lige prøve på at komme op at stå lidt. Og jeg overdriver ikke når jeg siger at det gjorde meget ondt  Av, av. Jeg kunne slet ikke strække min krop op så jeg stod ret forøverbøjet. Og det at komme ned i sengen igen og bare det at dreje mig eller lige at rykke lidt på mig selv i sengen gjorde ondt  Da jeg jo var sengeliggende havde jeg fået et kateter da jeg ikke selv kunne komme komme på toilettet.

Nå, men næste dag skulle jeg så lige prøve at komme op igen og ud på gangen og gå lidt. Samtidig kunne jeg lige tage mig et brusebad. Dog blev jeg nødt til at sidde på en badebænk og det at skulle tørre mig eller komme ned og vaske mine ben var næsten umuligt da jeg jo stadig havde mange smerter. Men det hele gik faktisk overraskende godt. Langsomt men godt  

De efterfølgende dage blev det hele bare bedre og bedre og smerterne mindre og mindre. Fik selvfølgelig smertestillende. Jeg var indlagt fra tirsdag til søndag. Havde det rigtig godt da jeg kom hjem. Jeg fik klips i maveskindet som så skulle ud igen ca. 1 uge efter operationen. Det var slet ikke slemt overhovedet og den dag i dag er mit ar rigtig fint. Jeg er følelsesløs der på maven og nogle gange kan det godt klø lidt men ellers er jeg ikke generet af det den dag idag

nu har jeg født 3 gange og sist fik jeg kejsersnit, det var da en anderledes oplevelse, men når jeg tinker tilbage og ja jeg var mega bange for at føde så kejsersnit var fint med mig, men havde jeg vist at kroppen kommer til at se så forfærlig ud her efter og de smerter som jeg stdi har og tanken om det ik sikker jeg kan få flere børn og vis så er der stor cjangse for det bliver kejsersnit igen, ja så vis jeg havde haft et vald så ville jeg heller ha født nomal , men ja viste det jo ik 

Hov jeg kom lige i tanke om en "detalje". 

Det gik nemt for mig med pks fordi jeg var fuldt smertedækket. Jeg fik piller fra hospitalet de første 14 dage og skulle da selv forsætte med paracetamol og ibuprofen. Jeg mærkede efter og tog dem med mere og mere mellemrum for at finde ud af om jeg havde brug for dem.

Men nu hvor du har fibromyalgi, så vil du vel ikke kunne smertedækkes på samme måde?  For så er jeg ikke sikker på at kejsersnit vil være optimalt. Jeg var på smertestillinde 3 gange om dagen en måneds tid, mener jeg.

Jeg fik PKS sidst pga. min datter lå i sædestilling. Jeg har valgt at føde vaginalt denne gang, dels fordi jeg følte mig meget snydt sidst, men også fordi der ER nogle ting ved et kejsersnit der komplicerer livet, f.eks. må du ikke løfte i 8 uger efter og skal jo i det hele taget tage det lidt med ro. Min datter er 2,5 og jeg synes det vil gå ud over hende, hvis jeg får kejsersnit. At jeg så måske alligevel ender i et akut, det er jo så hvad det er, men det er der jo ingen garantier for.

Det skal lige siges at jeg havde en rigtig god oplevelse med PKS, og jeg var hurtigt på benene. Men der havde jeg også kun mig selv og lille bebs at tage mig af:-)

Hej med dig...

Først lige et kram til dig over alle dine forvirrende tanker, kan sagtens følge dig, selvom jeg ikke kender til din sygdom.

Jeg fik planlagt kejsersnit sidst i april i år, og var lettet da beslutningen blev taget, fordi min søn vendte forkert og vendingsforsøget ikke lykkedes. De begyndte at fortælle om risikoen ved en sædefødsel, chancerne for akut kejsersnit osv, og endte med at råde mig til KS. Sagde ja tak og følte mig lettet.

Selvom de havde forberedt mig godt, kom det bag på mig hvor stor en operation det var. Jeg havde så mange smerter at jeg slet ikke kunne se på at de målte og vejede min søn og at han fik tøj på for første gang. Først da jeg fik morfin direkte i droppet og en sprøjte i låret, lysnede det lidt. Efterfølgende gik der 14 dage før jeg selv kunne komme op af seng, sofa mm, og jeg kunne ikke strække kroppen ud før 3-4 uger efter. De første 2 uger måtte manden klare alt herhjemme og give mig Sigurd når han skulle ammes osv.

MEN med det du fortæller, vil det jo være sådan for dig med en almindelig fødsel, og i forhold til mange andre, har min krop taget lang tid om at komme ovenpå igen.

Sirgud var ikke mærket af kejsersnittet, han skreg med det samme, scorede 10 i apgar og tog på med det samme. Min mælk løb til på 2. - 3. dagen, bruger dog suttebrikker pga små/flade brystvorter.

Har ikke født vaginalt før, så kan ikke sammenligne, men nu har du min version af et kejsersnit. Held og lykke

Knus Nadia

Ka+Ma=Be skriver:

Først skal du have et kæmpe skulderklap over at have klaret den fødsel! 

Bare det, at du fortæller at have fibromyalgi, får mig til at tænke, at et kejsersnit ville være en fin løsning! Og når du oveni har oplevet en rigtig hård fødsel, så kan jeg bestemt godt forstå dine tanker.

Jeg fik selv pks og var dybt skuffet, men det var heller ikke min beslutning! Det var lægernes og det gjorde mig så ked af det. Men det er jo næppe samme skuffelse du vil opleve!

Jeg blev meget syg efter kejsersnittet, men det er fordi jeg ikke tåler bedøvelsen. Så jeg kastede op i et væk hele dagen. Men ud over det, så var jeg hurtigt på benene igen og kunne sagtens tage mig af min søn

Du er velkommen til at spørge, hvis du har flere spørgsmål

Mange tak for dit søde og forstående svar. Det varmer at blive forstået Det du skriver er også sådan lidt det jeg selv har overvejet.

Det var synd at du skulle have den dårlige oplevelse med at blive tvunget til kejsersnit når det ikke var det du ønskede.

Det du skriver længere nede ang. smertedækning osv er lige præsis min største bekymring ifm kejsersnit. Når selv raske mennesker siger at det var en drøj omgang så blive jeg nervøs, for jeg ved at mennesker med fibromyalgi gennemsnitligt kommer sig langsommere over operationer og heler langsommere og generelt er syg længere og svære at smertedække. Så det skal jeg tænke meget over ved jeg. Min overvejelse går også lidt på at hvis jeg nærmest ville blive lige så syg af kejsersnittet som jeg ville blive af at føde normalt, så kan jeg lige så godt pine mig igennem en vaginal fødsel og så undgå operationen. Så kan jeg jo altid håbe på at det går lettere denne gang for denne gang vil jeg nægte igangsættelse med stikpiller og dermed vil veerne måske være mildere og der vil måske gå kortere tid.

Omsorgsgiver skriver:

Nu fik jeg AKS. med min datter og hun er vores første barn så jeg kan ikke sammenligne det og så det med at føde vaginalt. Men jeg kan da komme med mine erfaringer

Samme aften jeg havde fået kejsersnittet. Hun blev født kl. 09.04 skulle jeg lige prøve på at komme op at stå lidt. Og jeg overdriver ikke når jeg siger at det gjorde meget ondt  Av, av. Jeg kunne slet ikke strække min krop op så jeg stod ret forøverbøjet. Og det at komme ned i sengen igen og bare det at dreje mig eller lige at rykke lidt på mig selv i sengen gjorde ondt  Da jeg jo var sengeliggende havde jeg fået et kateter da jeg ikke selv kunne komme komme på toilettet.

Nå, men næste dag skulle jeg så lige prøve at komme op igen og ud på gangen og gå lidt. Samtidig kunne jeg lige tage mig et brusebad. Dog blev jeg nødt til at sidde på en badebænk og det at skulle tørre mig eller komme ned og vaske mine ben var næsten umuligt da jeg jo stadig havde mange smerter. Men det hele gik faktisk overraskende godt. Langsomt men godt  

De efterfølgende dage blev det hele bare bedre og bedre og smerterne mindre og mindre. Fik selvfølgelig smertestillende. Jeg var indlagt fra tirsdag til søndag. Havde det rigtig godt da jeg kom hjem. Jeg fik klips i maveskindet som så skulle ud igen ca. 1 uge efter operationen. Det var slet ikke slemt overhovedet og den dag i dag er mit ar rigtig fint. Jeg er følelsesløs der på maven og nogle gange kan det godt klø lidt men ellers er jeg ikke generet af det den dag idag

Det lyder som en ordentlig omgang. Det må virkelig ikke have været rart med så mange smerter