Kejsersnit kontra vaginal fødsel?

Tulle28 skriver:

Jeg fik PKS sidst pga. min datter lå i sædestilling. Jeg har valgt at føde vaginalt denne gang, dels fordi jeg følte mig meget snydt sidst, men også fordi der ER nogle ting ved et kejsersnit der komplicerer livet, f.eks. må du ikke løfte i 8 uger efter og skal jo i det hele taget tage det lidt med ro. Min datter er 2,5 og jeg synes det vil gå ud over hende, hvis jeg får kejsersnit. At jeg så måske alligevel ender i et akut, det er jo så hvad det er, men det er der jo ingen garantier for.

Det skal lige siges at jeg havde en rigtig god oplevelse med PKS, og jeg var hurtigt på benene. Men der havde jeg også kun mig selv og lille bebs at tage mig af:-)

Ja det der har jeg nemlig også tænkt over. Det er svært ikke at måtte løfte i 8 uger når man har en datter, som er 2 år på det tidspunkt i forvejen og manden kun har 14 dages barsel formentligt.

Amandas-mor skriver:

Hej piger

Jeg er gravid igen og tænker meget over det med fødslen. Det var ikke den store succes sidste gang. Jeg fødte vaginalt (nægter at kalde det for "at føde normalt" for i mine øjne er det ligeså fint at få kejsersnit).

Nå sidst var fødslen lang og meget smertefuld da jeg blev sat i gang. Fik epi efter de første 8 en halv time for at holde det ud. Efter fødslen blev jeg utroligt syg og kunne intet i 14 dage. Kunne knap stå oprejst af bar udmattelse. Dette skyldes formentlig at jeg er kronisk smertepatient (bla fibromyalgi) og denne sygdom har en tendens til at reagere negativt på sådanne store anstrengelser. Det var virkelig hæsligt at ligge der og være så syg og bare måtte lade manden ordne alt med Amanda indtil hun var i alt fald 14 dage gammel hvor jeg kunne begynde at stå op igen og gå omkring i huset. En måned senere var jeg først ok igen.

Denne gang tænker jeg så på om det ville være bedre med et kejsersnit forstået på den måde at kroppen så ikke skulle igennem den udmattelse det er at have veer og gennemgå en fødsel.

Men så ville jeg gerne spørge: hvad er mest udmattende, kejsersnit eller vaginal fødsel? Hvor længe er man ukampdygtig efter kejsersnittet før man kan gå omkring der og passe børn osv (vi har en datter på 19 mdr og manden får max 14 dages barsel). Er der slemme smerter bagefter med kejsersnit osv osv. Kan I ikke dele ud af jeres erfaringer?

Nu er det jo en helt specielt situation du står i, med de smerter du desværre lider af  kan godt forstå det har været et rigtig hårdt efterforløb du har haft og at du overvejer at prøve et ks istedet 

jeg har kun prøvet kejsersnit, og dét vil jeg til en hver tid IKKE anbefale (dog var mit ks akut, ved ikke om der er forskel på efterforløbene, jeg havde jo været igang i 4 døgn inden).

dette jeg nu fortæller er det ikke for at skræmme dig på nogen måde - dette er jo blot MIN oplevelse af et ks

efter mit ks gik der lang tid, hvor jeg ikke følte jeg kunne gå, andet et par skridt af gangen, jeg havde frygtelig ondt og følte at jeg fik en mavepumper hver gang jeg tog et skridt, og derved hev efter vejret og blev frygtelig forpustet over INGENTING. Mit ar sprang efterfølgende lidt op igen og måtte på sygehuset for at få det tapet sammen.

selve kejsersnittet synes jeg var noget af det mest ubehagelig jeg har været udsat for (og er altså blevet opereret 7 gange før mit ks), jeg følte slet slet ikke at jeg var en del af det, kunne mærke hvordan de hev, flåede, skubbede og pressede for at få ham ud, virkelig ubehageligt  

Jeg fik kejsersnit (akut) 1. gang og fødte vaginalt 2. gang.

Jeg var klar og "på benene" meget hurtigt efter den vaginale fødsel. Havde ingen smerter efterfølgende og ingen problemer med toiletbesøg og lign. (udover at mine ballemuskler var VILDT ømme så jeg sad på sammenrullede håndklæder )

Kejsersnittet tog noget længere at komme over. Omkring 14 dage hvis ikke mere!
Det gjorde ondt at komme op af sengen og ondt at bukke mig, løfte osv.

Men jeg ville dog alligvel vælge kejsersnit ved en 3. fødsel da den vaginale fødsel var SÅ skrækkelig!

Amandas-mor skriver:

Det lyder som en ordentlig omgang. Det må virkelig ikke have været rart med så mange smerter

Det var det også mentalt ihvertfald. Havde ikke i den vildeste fantasi drømt om at jeg skulle have kejsersnit men nu blev det også akut så man var jo slet ikke mentalt indstillet på det  Smerterne var slemme de første 2-3 dage synes jeg. Håber ikke at jeg har afskrækket dig!  for det var bestemt ikke meningen!

TrineMine86 skriver:

Nu er det jo en helt specielt situation du står i, med de smerter du desværre lider af  kan godt forstå det har været et rigtig hårdt efterforløb du har haft og at du overvejer at prøve et ks istedet 

jeg har kun prøvet kejsersnit, og dét vil jeg til en hver tid IKKE anbefale (dog var mit ks akut, ved ikke om der er forskel på efterforløbene, jeg havde jo været igang i 4 døgn inden).

dette jeg nu fortæller er det ikke for at skræmme dig på nogen måde - dette er jo blot MIN oplevelse af et ks

efter mit ks gik der lang tid, hvor jeg ikke følte jeg kunne gå, andet et par skridt af gangen, jeg havde frygtelig ondt og følte at jeg fik en mavepumper hver gang jeg tog et skridt, og derved hev efter vejret og blev frygtelig forpustet over INGENTING. Mit ar sprang efterfølgende lidt op igen og måtte på sygehuset for at få det tapet sammen.

selve kejsersnittet synes jeg var noget af det mest ubehagelig jeg har været udsat for (og er altså blevet opereret 7 gange før mit ks), jeg følte slet slet ikke at jeg var en del af det, kunne mærke hvordan de hev, flåede, skubbede og pressede for at få ham ud, virkelig ubehageligt  

 

Tak fordi du delte din oplevelse.

Hvor var det synd du fik sådan en grim oplevelse

Amandas-mor skriver:

Mange tak for dit søde og forstående svar. Det varmer at blive forstået Det du skriver er også sådan lidt det jeg selv har overvejet.

Det var synd at du skulle have den dårlige oplevelse med at blive tvunget til kejsersnit når det ikke var det du ønskede.

Det du skriver længere nede ang. smertedækning osv er lige præsis min største bekymring ifm kejsersnit. Når selv raske mennesker siger at det var en drøj omgang så blive jeg nervøs, for jeg ved at mennesker med fibromyalgi gennemsnitligt kommer sig langsommere over operationer og heler langsommere og generelt er syg længere og svære at smertedække. Så det skal jeg tænke meget over ved jeg. Min overvejelse går også lidt på at hvis jeg nærmest ville blive lige så syg af kejsersnittet som jeg ville blive af at føde normalt, så kan jeg lige så godt pine mig igennem en vaginal fødsel og så undgå operationen. Så kan jeg jo altid håbe på at det går lettere denne gang for denne gang vil jeg nægte igangsættelse med stikpiller og dermed vil veerne måske være mildere og der vil måske gå kortere tid.

Ja, der er lige pludseligt en del andre ting der skal gennemtænkes.

Er det ikke muligt at tale med nogle læger om det? (tænker at det er mere relevant end jordemoderen, som nok ikke ved så meget om fibromyalgi)

Jeg fik kejsersnit for 2-et-halvt år siden og for 7 uger siden. 

Har ikke prøvet andet, så har intet a samligne med. 

I forhold til hvad du skriver, så er man også udmattet i 2-3 uger, mest pga helningsproces og smerter. 

Man har ondt, det er utroligt svært at vende sig i sengen og du må jo ikke løfte din store pige. Det er svært a overholde, men enormt vigtigt. 

Derudover synes jeg kejsersnit er fantastisk men det skulle være en meget anderledes oplevelse end fødsel. 

Snak med din jordemoder og evt læge. 

Sys det er nogen gode overvejelser du gør dig. 

Ka+Ma=Be skriver:

Ja, der er lige pludseligt en del andre ting der skal gennemtænkes.

Er det ikke muligt at tale med nogle læger om det? (tænker at det er mere relevant end jordemoderen, som nok ikke ved så meget om fibromyalgi)

Du skal altid snakke med en fødselslæge inden kejsersnit

Jeg har fået kejsersnit to gange. Det første akut og det andet planlagt. Jeg føler mig på INGEN måde snydt for to fødsler overhovedet, jeg har fået to dejlige piger ud af fødslerne.

Smertemæssigt er vi så forskellige, og jeg kan fornemme at mange har haft rigtig mange smerter.

Det havde jeg IKKE, hverken førsté eller anden gang.  Jeg kunne på ingen måde mærke noget under operationen, og hvis man kan det, er det fordi at man ikke er ordentlig smertedækket.

Der er 1½ år mellem mine så jeg skulle løfte begge piger, og det hele gik altså meget fint uden de store problemer.

Forskellen på fødslen og kejsersnittet er du at kan tage det stille og roligt, få din søvn og planlægge i forhold til pasning af dit barn, der er ro på under et planlagt kejsersnit, stemningen er god og du er afslappet.. Efterforløbet er sværere at forudsige..

Ka+Ma=Be skriver:

Ja, der er lige pludseligt en del andre ting der skal gennemtænkes.

Er det ikke muligt at tale med nogle læger om det? (tænker at det er mere relevant end jordemoderen, som nok ikke ved så meget om fibromyalgi)

Desværre er det et stort problem at finde en læge der ved ret meget om fibromyalgi i dk og desuden er der desværre ikke forsket i kvinders graviditet og fødsel kontra fibromyalgi overhovedet