christina92 skriver:
Hej tøser og mandfolk 
Glædelig fredag aften og god weekend..
Jeg har haft en rigtig øv dag i dag. Jeg er 31 fulde uger i morgen og jeg glæder mig vanvittig til at skulle være mor. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om at det bare er det helt perfekte tidspunkt for mig og kæresten at få en lille. 
Men, dagen i dag har bare været fyldt med en masse irriterende og negative tanker, da jeg bare har sådan en dag hvor jeg tuder hele tiden og er mega sur på samme tid og kan ikke finde ud af overhovedet hvad jeg vil. Kunne ikke engang tage stilling til aftensmaden.
Jeg er ikke i tvivl om hvor det bunder men har det bare svært med at indrømme det da jeg jo virkelig ønsker vores datter, men hold op hvor har jeg bare lige nu svært ved at alt omkring mig bliver difineret af at jeg er gravid. Jeg føler folk fuldstændig har glemt at jeg jo også stadig er MIG og ikke kun gravid.
Det er blevet endnu værre nu hvor fødslen kommer nærmere med heftige skridt. Kan mærke jeg har brug for stadig at fastholde nogle af de ting der er mig, men folk behandler mig som om jeg er indvalid og ikke gravid. Jeg kan altså godt selv.
Jeg har en periode lige nu hvor jeg har meget meget svært ved at finde mit nye jeg som kommende mor, og det kommer bag på mig det er et problem allerede inden den lille overhovedet er kommet, ved jo at nærmest alt ændre sig når hun først kommer.
Jeg GLÆDER mig som et barn til jul til mig datter kommer til verdenen, men savner dengang folk så på mig og så mig, og ikke kun babyhulen 
- Har bare brug fro at dele det med noget så tak fordi du læste