sove i rum med BEGGE børn??

MosterA skriver:

Hvis du kan mærke på din datter at hun har ekstra brug for dig kan det sagtens være at det kunne være godt for hende at komme ind og sove ved jer, det er jo svært for mig at sige da jeg hverken kender din datter eller dig. Det kan jo også være det kun er for en periode at hun har brug for det.

Og det med hvornår de skal ind på eget værelse er jo en temperaments sag  og der tror jeg ikke vi har samme temperament 

helt sikkert. Hun kom i sin tid på eget værelse da hun sov igennem som 4 mdrs baby.. og det var super fint dengang, der sov hun jo alligevel bare. Men nu er hun jo en bevidst lile pige som giver udtryk for at hun savner mig og at hun vil være ved mig...  sikkert også en reaktion på at farmand ikke er hjemme.

PT skriver:

Begge mine børn sover i min seng om natten.

Den store har sit eget værelse med tilhørende seng, men hun føler sig udenfor, når lillebror og jeg ligger i soveværelset.

De kommer i seng samtidigt, så at putte for mig er ikke mere besværligt af, at de ligger sammen

flot at du kan have dem begge der Det har jeg ikke lyst til. Den lille kan jeg godt stadig have der, da han ligger i samme stilling hele natten. Den store mosler rundt i HELE sengen og er konstant ved at falde ud over kanten.. så hun skal ikke over i sengen.. bare ind på soveværelset

kristinaS skriver:

Ha ha griner ex. Fra din egen barndom, tror vist min var noget lignende . Havde jeg egentlig helt glemt.... Og sorry det var egentlig ikke svar på dit spm...

jeg husker det SÅ tydeligt.. lå der i smørhullet som 12 årig 

og aldrig igen hehe..

Jeg har 3 søskende og vi har sovet i samme værelse alle sammen indtil jeg blev 10/11 år - der valgte jeg selv at rykke ind på mit eget værelse og det har været det samme med resten af mine søskende

Min søster og jeg delte værelse da vores skriger af en lillebror kom og så sov mor og far og lillebror i værelset ved siden af.
Da han så var kommet over sin kolik kom vi alle på samme værelse igen :-)
En køgeseng, en dobbelt seng og en enkeltseng på et 17 kwm værelse.
Da vores yngste bror kom klemte vi en vugge der ind også :-)

Sammensovning HELE familien er godt, sundt og dejligt og sådan sover vi også i vores ikke helt så store familie.

Jeg syntes helt sikkert at du skal tage din datter ind til jer

jeg ville bestemt lade hende ligge på hendes værelse nu hun er kommet der ind tror det vil forvire hende at rygge hende nu og så igen sener så heller at lille bror kommer ind til hende hvis det er fordi hun ikke skal ligge alene

Kunne du ikke flytte hende over i junior seng i stedet så kan hun selv vælge om hun vil gå ind til dig og sove eller blive i sengen?

Ellers synes jeg det er fint de begge sover i soveværelset og så flytte dem når de begge 2 skal flyttes og dele værelse. Så er der ingen der føler sig uden for:-)

Men tænker også om hun allerede tænker over at lillebror sover hos dig og hun ikke gør? Tror nærmere at det er fordi hun bare gerne vil være sammen med dig? Hvilket vel er en naturlig reaktion nu hvor der er kommet kamp om opmærksomheden:-)

Vidunderligeunger skriver:

Hej derude..

Jeg har spekuleret over noget siden vi er kommet hjem fra sommerhustur..

Da vi var i sommerhus kom Emil (4 mdr) i seng kl. 18.30. Alberte (2 år og 2 mdr) kom i seng kl. 19.30/20.00 og det gik super fint, at de sov sammen..
Senere på aftenen gik min kæreste og jeg i seng, ligesom vi altid i hverdagene går i seng samtidig. og det var så skønt! At ligge der i dobbeltsengen med begge børn sovende i hver deres  seng lige ved siden af.. 
Lige pt er jeg meget alene med dem og jeg kan mærke på den store at hun føler sig en smule forladt derinde på det store værelse. Emil sover i min seng/vuggen alt efter hvad jeg lige føler for. 
Så jeg har tænkt på at rykke hendes seng ind til mig. Putte ham som jeg plejer kl. 18.30, så putte hende kl. 20 ca og så går jeg selv i seng mellen 22 0g midnat.. Så kan vi lægge der alle sammen
Men er det en dårlig ide?
Det er desuden meningen at de to skal dele værelse, hvis de kan, da jeg gerne vil have det ekstra værelse som kontor i forbindelse med min uddannelse. Der KAN godt stå en tremmeseng derinde, men det bliver ikke et decideret børneværelse.. Så jeg regner med de skal sove sammen.
Bliver det umuligt at flytte dem ind på deres eget værelse senere, hvis f.eks farmand kommer hjem  længere tid? Eller skal jeg bare lade hende sove på sit eget værelse som nu?

 

mvh Mitzie som kunne have dem begge oppe i sengen resten af deres liv hihi

Jeg kan ikke svare på hvad I skal gøre, men jeg vil gerne dele min egen erfaring med dig.

Vores første barn skulle naturligvis sove i egen seng på eget værelse, for det siger 'alle' bare er SÅ godt, og det er vigtigt for ens parforhold. Så det gjorde han. I starten stod hans seng i vores soveværelse, men  han skulle ihvertfald ikke ligge i dobbeltsengen.

Han var næsten 2 år gammel da lillebror blev født. Nu var vi blevet meget mere sikre i vores forældreroller, og meget bedre til at gøre det VI gerne ville og ikke det andre synes vi skulle gøre. Lillebror skulle ikke ligge i egen seng, men derimod i dobbeltsengen. Det var både hyggeligt og smart i forhold til at amme om natten. Så far, mor og lillebror lå og rå-hyggede inde i dobbeltsengen, imens storebror på knapt 2 år lå alene, i egen seng på eget værelse. Det føltes helt forkert!!!! så vi flyttede storebror ind i dobbeltsengen Omgivelserne reagerede ca. sådan her  Det troede det var løgn!!! de var rystede og vi fik SÅ mange skrækscenarier at høre. Det barn ville være ødelagt for livstid!!! Han ville ALDRIG ALDRIG nogen siden flytte ud af dobbelsengen igen. og når vi grinede lidt og sagde: Jamen så må vi se om han stadig ligger der når han er 25år gammel, kiggede folk på os med forfærdelse, over at vi slet ikke tog deres trusler alvorligt.

Der gik ca. et årstid og da storebror var omkring 3 år gammel spurgte han en dag om hvor længe han skulle sove i vores seng. Vi svarede at det skulle han lige indtil han gerne ville sove i sin egen seng. Der gik et stykke tid (kan ikke huske det præcis, men omkring 1 mdr) så sagde han en dag: Mor, nu vil jeg gerne sove i min egen seng. Samme aften flyttede vi hans seng ind i soveværelset, så han rykkede fra dobbeltsengen over i hans egen seng. Da der var gået yderligere et ½ år, spurgte han om hvor længe han skulle sove i sin senge inde i vores soveværelse, og om hvornår han skulle sove på  sit eget værelse. Igen svarede vi at så snart han gerne ville ind på sit eget værelse, så kom han det. Ligesom da han flyttede ud af dobbeltsengen, så gik der en månedstid og så kom han og sagde en dag, at nu ville han gerne prøve at sove inde på hans eget værelse. Samme dag flyttede vi sengen ind på hans værelse, og der har han sovet lige siden. I dag er han 8 år gammel og starter i 2.klasse efter sommerferien.

Omgangskredsen er helt holdt op med at snakke om at han ALDRIG flytte om, til gengæld har vi et vennepar som altid har forvist deres børn fra soverværelset, for det var forældrenes og KUN til forældrene. Deres store pige på 10 år kommer stadig ind til dem om natten (og bliver smidt ud igen). Det kommentere vi selvfølgelig ikke, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om den stakkels pige har haft et behov for at være tæt på sine forældre, men bare ikke fået det behov dækket, siden hun stadig søger sine forældre. (MEN selvfølgelig er der også MEGET forskel på børn!!!!)

Vores 3. barn har ligget i vores dobbeltseng indtil hun var omkring 2 år, så kom hun ind på sit eget værelse. (men der var hun også så stor at vi kunne 'snakke' med hende om det, og hun kunne komme ind til os hvis hun havde behov for os om nattet. I dag tænker det er skrækkeligt med de små babyer der ligger alene og som ikke ved egen hjælp kan søge forældrene, men det er en anden snak).

Vores datter har jeg altid ligget hos i dobbeltsengen indtil hun faldt i søvn. Det kunne godt tage lang tid nogle aftener!!!

Da hun kom ind på eget værelset, lagde jeg hende ned i sengen, sagde godnat og gik ud af værelset. Jeg stod lige uden for døren, for jeg tænkte at jeg sikkert skulle derind mindst 1 million gange før hun faldt i søvn. Jeg hørte ikke en lyd fra hende og blev helt bekrymret. Jeg kiggede ind til hende,-og hun SOV!!! Nå, begynder- held tænkte jeg. Men efter at have stået foran hendes dør i en uge og ventet på at hun skulle kalde på mig, så begyndt jeg at indse at hun åbentbart sagtens kunne falde i søvn selv, også selvom hun var vant til at jeg lå ved siden af hende og lullede hende i søvn. I dag er hun 4 år gammel, og vi har ALDRIG problemer med at lægge hende. Hun sover bare!!!

Så jeg tror ikke længere på at man skal tvinge/træne sine børn til at sove selv (det er heller ikke det du spørger til! Det er jeg med på!). Vores børn har fået lov til at sove hos os, og når de har været klar til at 'give slip' på mor og far har vi grebet chancen og ladet dem blive 'selvstændige' og sove selv.

Ja, det var lidt om hvordan det har fungeret for os. Jeres familie er en anden, og I skal finde ud af hvad der passer til netop jeres familie

Aagaard skriver:

Jeg har 3 søskende og vi har sovet i samme værelse alle sammen indtil jeg blev 10/11 år - der valgte jeg selv at rykke ind på mit eget værelse og det har været det samme med resten af mine søskende

Min søster og jeg delte værelse da vores skriger af en lillebror kom og så sov mor og far og lillebror i værelset ved siden af.
Da han så var kommet over sin kolik kom vi alle på samme værelse igen :-)
En køgeseng, en dobbelt seng og en enkeltseng på et 17 kwm værelse.
Da vores yngste bror kom klemte vi en vugge der ind også :-)

Sammensovning HELE familien er godt, sundt og dejligt og sådan sover vi også i vores ikke helt så store familie.

Jeg syntes helt sikkert at du skal tage din datter ind til jer

hyggeligt!!! det er virkelig familiehygge der batter..

Jeg var enebarn såååh "vi" fyldte ik så meget

Missq4 skriver:

jeg ville bestemt lade hende ligge på hendes værelse nu hun er kommet der ind tror det vil forvire hende at rygge hende nu og så igen sener så heller at lille bror kommer ind til hende hvis det er fordi hun ikke skal ligge alene

jamen det er også lidt det jeg tænker, om han skal derind.. men jeg er nok mest på den med at hun sover i sin seng, inde ved mig.. Ellers er lisbeth's forslag også ret godt

Kunne du ikke flytte hende over i junior seng i stedet så kan hun selv vælge om hun vil gå ind til dig og sove eller blive i sengen?

Ellers synes jeg det er fint de begge sover i soveværelset og så flytte dem når de begge 2 skal flyttes og dele værelse. Så er der ingen der føler sig uden for:-)

Men tænker også om hun allerede tænker over at lillebror sover hos dig og hun ikke gør? Tror nærmere at det er fordi hun bare gerne vil være sammen med dig? Hvilket vel er en naturlig reaktion nu hvor der er kommet kamp om opmærksomheden:-)

Junioeseng??  Så falder hun ud.. gør hun ik? eller kommer ind til os(mig) om aftenen i stuen? Jeg tør næsten ikke prøve men det kan godt være det er det der skal til. Var faktisk en god ide.. hm.. men så skal hun jo ind til mig i sengen og det var ikke heeelt meningen, for så får jeg ikke sovet da hun jo er overalt i sengen og nemt kan falde ned.. FOr i vores seng har hun INGEN fornemmelse for hvad det er kanter og midte  

hvad gør I egentlig?

hun nævner at lillebror sover hos mor og berte sover alene.. det er kommet samtidig med at Jesper er begyndt at være meget væk igen, så måske det er en reaktion på det.. her til aften sad jeg og nussede hendes kind til hun sov, da hun bare havde så meget brug for at jeg var derinde. Der havde det jo være nemt hvis hun "bare" sov inde hos mig..