Eva skriver:
Kære søde Pernille...
Er glad for du kunne bruge mit svar...og kan sagtens følge dig i at det er svært at gå fra den ene rolle til den anden. Det er alt andte lige meget nemmere når man bare er sammen med barnets far, MEN, der kan det altså også være svært at gå fra at være fuldtidsspædbarnsmor og til at skulle være den lille sexede kone som tages hårdt på køkkenbordet..så tror faktisk mange kender lidt eller meget til de følelser du har. Det gør det så ikke nemmere at man som enlig skal møde en ny og denne på en eller anden måde vader ind over vores trygge "rene" liv uden sex og skumle mænd...men igen, så er det jo også en del af vores liv. Men du har da ret, børnene skal ikke møde alle mulige...slet ikke...jeg har jo kunne se nogle når jeg ikke havde børn. Inden jeg mødte min x var jeg jo helt alene me Jeppe og der havde jeg altså besøg når han sov og han er aldrig vågnet....og så er det vel ok at have venner på besøg, bare man ike går og kysser og præsenterer dem som en ny kæreste...du skal jo også have en muliged for at se om din datter kan lide manden.
Spring ud i det...evt med dating på nettet, så er de trods alt lidt væk og du kan selv sortere-smiler- hvad med ham fra byen, kunne det ikke være noget...I kunne jo bare gå en tur i skoven og snakke og der synes jeg sagtens du kan tage din datter med i barnevogn.
Men nyd de, nyd det, nyd det...du er en lækker kvinde og det er ok at begære og blive begæret...din datter skal da have en hel mor, skal hun ikke...og det er du kun hvis også du er kvinde,..med seksuelle behov og behov for omsorg fra en mand...det behov skal din datter ikke dække...
Knus til dig..
Eva
HAhahahaha..... Som du dog kan sige det Eva
Ja det er svært lige at skulle finde ud af at kombinere de to ting... altså den "sexede kvinde" og "den skønne mor", når man er vant til at være det sidste nævnte på fuld tid!! Jeg nyder opmærksomheden, og nyder at komme lidt mere ud (er begyndt at søge mere kontakt til vennerne, selv om jeg har lillepigen med mig
)
Det kan sågar mærkes på lille-pigen, at hun er positivt påvirket af det. Hun har ikke lavet andet end at grine konstant hele ugen
Men det føles ærligt talt som om jeg må starte helt forfra.... Jeg vil jo heller ikke såres... det vil jo netop komme til at gå ud over lille-pigen, hvis jeg render rundt og er trist.
Det føles virkeligt forkert at lade rammene blive lidt løsnet og lade andre komme ind i vores liv. Men hvis jeg nu tager det stille og roligt, går det nok.
Jeg har taget springet, og inviteret Casper på besøg søndag aften EFTER at lille-pigen er puttet. Jeg tror det bliver super hyggeligt, og har helt sommerfugle i maven over det!!
Jeg synes heller ikke man skal kysse foran barnet før det er gået over i at blive et af de seriøse forhold. Og jeg vil slet ikke kunne holde til at gøre det, så det kommer helt af sig selv
Jeg har meldt ud til Casper, at jeg ikke vil han skal møde lille-pigen de første par gange. Jeg vil jo gerne lære ham at kende først. Det har han fuld forståelse for, selv om han siger han glæder sig vanvittigt meget til at møde hende
Jeg er endnu engang super glad for dit indlæg, det har endnu engang givet stof til eftertanke. Jeg er stadig trist over mine handlinger sidste weekend. Men på en eller anden måde en det en process for mig, at bearbejde mit måske alt for knyttet bånd til lille-pigen..... tag ikke fejl, jeg mener bestemt ikke at jeg vil give hende mindre kærlighed eller opmærksomhed. Jeg mener bare at jeg måske som du også skriver har lagt mig selv lidt for meget i Mor-rollen.... Jeg må på en måde give mere slip, uden at vi går glip af hinanden...
Knus Pernille
Og ha en super duper weekend
