at opbygge mere selvværd

Lidt som udspring fra mit eget tidligere indlæg, og andre indlæg her inde omkring overvægt og lavt selvværd.

Flere siger at man skal have noget mere selvværd, men hvordan?? Hvordan for man det bedre med sig selv?
Jeg ved at det er lige meget om jeg var tyk eller tynd, så ville mit selvværd nok være det samme. Men hvordan fikser jeg mig selv igen, og finder den stolthed frem.

Jeg læste en artikel med skuespilleren Jens Arntzen(staves sådan ca), hvor han kommer med en fed postulat noget ala; " når man har haft en lorte barndom, så kan man ikke bare vide, at man er okay, uanset hvor store bedrifter man laver"

Det tror jeg præcis er der, hvor jeg er ramt. det er lige meget hvor mange 12 taller jeg laver, eller hvad jeg ellers præsterer, så føler jeg mig sgu bare ikke okay. Det lige meget hvor mange andre, der siger til mig, at jeg er okay som jeg er, det gør mig ikke okay med mig selv indeni.

Nå men det var lige lidt navlepilleri fra mig til jer Håber det giver lidt mening, hvad min undring er

Det er jo i sine unge år man bygger sit selvværd og sin selvtillid op. Så hvis det er skadet allerede under opbygningen så er det sikkert enormt svært at få det repareret igen.

Du ved hva jeg mener om dig og nu får du den igen selvom du siger ser ikke hjælper så er det altså rart at blive rost og så skal Du stå med åbne arme og tage i mod det og tillade dig selv at være stolt over de ord du bliver beskrevet med.

En utrolig stærk kvinde, en utrolig stærk mor, en mor der kan se det bedste for sit barn uden at lade egne behov overskygge.
En lytter, en god ven, troværdig, tålmodig, en kvinde med grænser og ben i næsen! Modig, udadvendt og en man kan mærke selvom man er på afstand!!!!

wamse skriver:

Lidt som udspring fra mit eget tidligere indlæg, og andre indlæg her inde omkring overvægt og lavt selvværd.

Flere siger at man skal have noget mere selvværd, men hvordan?? Hvordan for man det bedre med sig selv?
Jeg ved at det er lige meget om jeg var tyk eller tynd, så ville mit selvværd nok være det samme. Men hvordan fikser jeg mig selv igen, og finder den stolthed frem.

Jeg læste en artikel med skuespilleren Jens Arntzen(staves sådan ca), hvor han kommer med en fed postulat noget ala; " når man har haft en lorte barndom, så kan man ikke bare vide, at man er okay, uanset hvor store bedrifter man laver"

Det tror jeg præcis er der, hvor jeg er ramt. det er lige meget hvor mange 12 taller jeg laver, eller hvad jeg ellers præsterer, så føler jeg mig sgu bare ikke okay. Det lige meget hvor mange andre, der siger til mig, at jeg er okay som jeg er, det gør mig ikke okay med mig selv indeni.

Nå men det var lige lidt navlepilleri fra mig til jer Håber det giver lidt mening, hvad min undring er

Det er jo afsindigt svært at sige noget rigtig klogt om det, men hvad jeg selv i min naive søgen efter svar, har fundet frem til, er: det er egentlig lige meget om jeg er meget overvægtig eller tyndere, mit lave selvværd ligger i psyken, ikke i vægten. Så det der med bare at gå på kur er ikke min vej frem.

Jeg fandt mig heldigvis en skøn kæreste for snart 4 år siden som er fantastisk til at komplimentere mig, men nej, det har heller ikke fået bugt med den dårlige selvtillid.

For mig hjalp det at klæde mig anderledes. Ikke nødvendigvis hypermoderne, men jeg begyndte at blive mere opmærksom på hvordan pokker jeg selv ser ud, jeg opsøgte plussize modebloggere for at se hvordan de så ud, og derigennem finde tøj der klædte mig. Før gik jeg poset klædt i højhalsede T-shirts og alt for løse jeans. Idag føler jeg mig meget mere selvsikker fordi jeg har tøj og undertøj der passer og fremhæver det jeg selv kan se noget flot ved. Det giver mig et boost og hjælper helt sikkert på min udstråling og selvtillid Jeg bliver stadig ked af det, men jeg har fået det meget bedre med mig selv - og på et eller andet plan hjælper det mig også at snakke med folk i alle størrelser og aldre, der har de samme tanker som jeg. Det styrker mig i at det er psyken, ikke vægten, og at jeg kan være flot og selvsikker i den krop jeg har.

Gav det mening? I don't know - jeg synes det er svært at forklare...

skrukkrukken skriver:

Det er jo afsindigt svært at sige noget rigtig klogt om det, men hvad jeg selv i min naive søgen efter svar, har fundet frem til, er: det er egentlig lige meget om jeg er meget overvægtig eller tyndere, mit lave selvværd ligger i psyken, ikke i vægten. Så det der med bare at gå på kur er ikke min vej frem.

Jeg fandt mig heldigvis en skøn kæreste for snart 4 år siden som er fantastisk til at komplimentere mig, men nej, det har heller ikke fået bugt med den dårlige selvtillid.

For mig hjalp det at klæde mig anderledes. Ikke nødvendigvis hypermoderne, men jeg begyndte at blive mere opmærksom på hvordan pokker jeg selv ser ud, jeg opsøgte plussize modebloggere for at se hvordan de så ud, og derigennem finde tøj der klædte mig. Før gik jeg poset klædt i højhalsede T-shirts og alt for løse jeans. Idag føler jeg mig meget mere selvsikker fordi jeg har tøj og undertøj der passer og fremhæver det jeg selv kan se noget flot ved. Det giver mig et boost og hjælper helt sikkert på min udstråling og selvtillid Jeg bliver stadig ked af det, men jeg har fået det meget bedre med mig selv - og på et eller andet plan hjælper det mig også at snakke med folk i alle størrelser og aldre, der har de samme tanker som jeg. Det styrker mig i at det er psyken, ikke vægten, og at jeg kan være flot og selvsikker i den krop jeg har.

Gav det mening? I don't know - jeg synes det er svært at forklare...

... og nåååh ja, bare lige for at pointere at jeg ikke er mega overfladisk, selvtillid kommer indefra, ikke fra ens tøj, men hvis ens største selvværdsproblem er udseendet, er tøjet jo en væsentlig faktor, der kan hjælpe en med at være den man ønsker at være

sarahb skriver:

Det er jo i sine unge år man bygger sit selvværd og sin selvtillid op. Så hvis det er skadet allerede under opbygningen så er det sikkert enormt svært at få det repareret igen.

Du ved hva jeg mener om dig og nu får du den igen selvom du siger ser ikke hjælper så er det altså rart at blive rost og så skal Du stå med åbne arme og tage i mod det og tillade dig selv at være stolt over de ord du bliver beskrevet med.

En utrolig stærk kvinde, en utrolig stærk mor, en mor der kan se det bedste for sit barn uden at lade egne behov overskygge.
En lytter, en god ven, troværdig, tålmodig, en kvinde med grænser og ben i næsen! Modig, udadvendt og en man kan mærke selvom man er på afstand!!!!

Jeg prøver også at være åben for de ord, som jeg får af vide af andre, men det er bare som om, at jeg egentligt inde i mig tænker, at jeg ikke fortjener bedre, når livet har givet slag. Det er et mønster, som jeg rigtig gerne ville ændre

Jeg ved, at det er et mønster, som jeg har lært som helt lille i de opvækstvilkår jeg har haft, men jeg gider ikke at et resultat af mine forældres fejl, men finde styrken inde i mig. Men ved bare ikke, hvordan man gør det.

Jeg går i terapi hos en terapeut, som roser mig op over skyerne for den udvikling jeg er i, og den kampgejst jeg har. Min hjemmehosser roser mig også for det samme, og for at have en kampgejst uden lige når det gælder mine børn.

tak for dine ord, det er virkelig noget der varmer

skrukkrukken skriver:

Det er jo afsindigt svært at sige noget rigtig klogt om det, men hvad jeg selv i min naive søgen efter svar, har fundet frem til, er: det er egentlig lige meget om jeg er meget overvægtig eller tyndere, mit lave selvværd ligger i psyken, ikke i vægten. Så det der med bare at gå på kur er ikke min vej frem.

Jeg fandt mig heldigvis en skøn kæreste for snart 4 år siden som er fantastisk til at komplimentere mig, men nej, det har heller ikke fået bugt med den dårlige selvtillid.

For mig hjalp det at klæde mig anderledes. Ikke nødvendigvis hypermoderne, men jeg begyndte at blive mere opmærksom på hvordan pokker jeg selv ser ud, jeg opsøgte plussize modebloggere for at se hvordan de så ud, og derigennem finde tøj der klædte mig. Før gik jeg poset klædt i højhalsede T-shirts og alt for løse jeans. Idag føler jeg mig meget mere selvsikker fordi jeg har tøj og undertøj der passer og fremhæver det jeg selv kan se noget flot ved. Det giver mig et boost og hjælper helt sikkert på min udstråling og selvtillid Jeg bliver stadig ked af det, men jeg har fået det meget bedre med mig selv - og på et eller andet plan hjælper det mig også at snakke med folk i alle størrelser og aldre, der har de samme tanker som jeg. Det styrker mig i at det er psyken, ikke vægten, og at jeg kan være flot og selvsikker i den krop jeg har.

Gav det mening? I don't know - jeg synes det er svært at forklare...

Det giver fint mening

Jeg køber nemlig stort set kun tøj i Zizzi, og får ofte af vide, at jeg er rigtig god til at klæde mig smart Jeg bruger penge på at se frisk og smart ud med friske frisurer og smarte briller fx. Jeg laver selv flotte gelé negle på mig selv.

Jeg er altid pænt klædt på, når jeg går udenfor en dør, og har altid let makeup på, så rent udseendemæssigt synes jeg, at jeg har styr på på trods af overvægten.

Det vil jeg rigtig gerne skrive til tid, men det bliver ikke nu da jeg er på iphonen...  Jeg kan lige skrive i morgen i din tråd her, jeg tror måske jeg har noget nyttigt  

Isabella_mor skriver:

Det vil jeg rigtig gerne skrive til tid, men det bliver ikke nu da jeg er på iphonen...  Jeg kan lige skrive i morgen i din tråd her, jeg tror måske jeg har noget nyttigt  

Det vil jeg se frem til

wamse skriver:

Det giver fint mening

Jeg køber nemlig stort set kun tøj i Zizzi, og får ofte af vide, at jeg er rigtig god til at klæde mig smart Jeg bruger penge på at se frisk og smart ud med friske frisurer og smarte briller fx. Jeg laver selv flotte gelé negle på mig selv.

Jeg er altid pænt klædt på, når jeg går udenfor en dør, og har altid let makeup på, så rent udseendemæssigt synes jeg, at jeg har styr på på trods af overvægten.

Det synes jeg også sagtens man kan se via dit profilbillede

... derudover er der jo nok (desværre) ikke meget andet at gøre end at tro på de gode ting folk siger om dig, selvom det kan være svært at tro på - og holde fast i. Det er jo en evig øvelse i at holde fast på at du er god nok, og at det du kan er godt nok - for selvfølgelig er det det.

Jeg har selv gået til psykolog med  depression hvor selvtilliden var helt i bund, og den evige kamp i det, er at tro på sig selv og lade sig selv leve. Dårligt selvværd er jo en ting der forringer ens livskvalitet, og det skal det faneme ikke have lov til!

Skriv endelig hvis du kender opskriften på at lære at elske sig selv. Og synes man er okay.
Jeg kender det alt for godt. Og mit ligger også til min barndom.
Jeg har altid været tynd, men aldrig set mig som smuk eller bare okay. Og uanset omjeg har fået 12 så kunne jeg da helt sikkert gøre noget bedre.
Nu har jeg født en utrolig dejlig pige, jeg har 15 kg for meget på min krop og har det af h til med min krop. Og min kæreste siger jamen så må du tabe dig. Hmmm ja vil jeg også gerne men jeg har et piskesmæld og kan ikke træne kan kungå maks en halv time omdagen. Så et vægttab vil tage lang tid da jeg skal leve sundt. Men så kommer jegbare tilbage til jamen jeg havde det sgu ikke okay med mig selv da jeg havde den " perfekte" krop så jeg får det sgu stadig nok ikke okay med min krop selvom jeg taber mig.

Men har flere gange hørt jamen sig højt til dig selv hver morgen når du er allermest grim jeg elsker mig selv for den jeg er. Tjahhhkan jeg vel godt men hvad skulle det hjælpe når jeg inderst inde griner af mig selv og synes det er utrolig fjollet at sige noget til sig selv som man jo " ved" ikke passer i følge en selv.

Men lige etstort knus herfra. Jeg ved hvordan du har det.