Gravid - skal, skal ikke?

Tulle28 skriver:

Hmm din alder taget i betragtning tænker jeg at det måske mere er et spørgsmål om du ønsker at være enlig mor? For den situation kan du meget vel stå i - og er det så sjovt i din alder? Du har ikke fået en uddannelse endnu, hvad vil du med dit liv? Har du nogen drømme du gerne vil have opfyldt? For selvfølgelig kan det lade sig gøre, selvom du får et barn, men dit liv vil blive meget anderledes.

Ang. uddannelse er jeg i gang med den pædagogiske assistentuddannelse som jeg, når (hvis) bebse kommer, har ca et år tilbage af. På den uddannelse vil jeg være garanteret en plads efter barsel, blot på et andet hold.

Og jo, jeg har da drømme som alle andre. Mine drømme er at flytte hjemmefra, stifte familie, færdiggøre min uddannelse, uddanne mig til pædagog, tage på ferie og opleve lande som Thailand, komme i form ved at fortsætte min Crossfit-træning og meget mere. Ikke noget jeg føler et barn vil hindre. 

Anonym skriver:

Jeg kan lige så godt sige hvor gammel jeg er, det er alligevel kommet frem at jeg er ung. Jeg er 18 år og min kæreste er et halvt år yngre end mig, så han fylder snart 18.

Jeg er bare så meget i tvivl. Vi bor ikke sammen, vi bor begges hjemme hos forældre. Jeg ønsker bare ikke at bo hjemme med barn, så skal flytte hvis det bliver barnet. Men hvad med min kæreste? Efter at have været på ferie hos ham (uden forældre) har han drevet mig totalt til vanvid. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ikke bange for at stå alene hvis vi senere går fra hinanden. Men han er bare meget følsom, og jeg frygter hans reaktion. 

Altså jeg kan selv se hvor meget min kæreste har ændret sig efter vores nye babysituation - det er helt vildt som han har ændret sig.

Så der er jo ikke andet for end at lufte tanken for din kæreste, se det an nogle uger og så tage beslutningen 

Babymamma skriver:

Altså jeg kan selv se hvor meget min kæreste har ændret sig efter vores nye babysituation - det er helt vildt som han har ændret sig.

 

Så der er jo ikke andet for end at lufte tanken for din kæreste, se det an nogle uger og så tage beslutningen 

Tja, ansvaret vokser vel med maven jeg har endnu ikke fortalt ham det. Jeg ønsker ikke at fortælle han det over telefonen, så jeg venter til vi ses på lørdag. Men jeg kan jo ikke andet end tage det som det kommer. Jeg føler mig faktisk ret afklaret omkring det. Jeg vil gerne være mor nu. Men jeg må jo se hvordan hans reaktion påvirker mig. 

Anonym skriver:

Tja, ansvaret vokser vel med maven jeg har endnu ikke fortalt ham det. Jeg ønsker ikke at fortælle han det over telefonen, så jeg venter til vi ses på lørdag. Men jeg kan jo ikke andet end tage det som det kommer. Jeg føler mig faktisk ret afklaret omkring det. Jeg vil gerne være mor nu. Men jeg må jo se hvordan hans reaktion påvirker mig. 

Hvis det er det du ønsker så go for it.

Der er både positive og mindre positive ting ved at få børn, og det er sgu benhårdt at være i søvn underskud. Vil slet ikke tænke på hvordan mit hjem ville se ud hvis jeg var alene :b

Støtten i baglandet er vigtig, men hvis du vil, så skal deres støtte nok komme. Det tror jeg på.

Umiddelbart lyder du moden af din alder, du har tjek på hvad du vil og altså, du er over 18. Som min mors moster sagde da hun fandt ud af jeg var gravid (som 21 årig) : "hva' fa'n, de er jo ikke 16 år".. (ikke lin mening at støde nogen)

Husk på, man ikke fortryder de børn man får, men de man ikke får. Tænker stadig nogen gange tilbage på den abort jeg fik da jeg var 18.. Tænker på hvad det kunne være blevet til. Og jeg fandt ikke støtte til at komme ovenpå aborten i min daværende kæreste, så stod selv med sorgen bagefter - jeg var blevet overtalt fordi han ikke ønskede et barn..

Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at skrive - også privat