Fortvivlet ang. parforholdet

Anonym skriver:

Tak for svar, ved hvordan det er med sådan nogle forældre selv, har først fået et godt forhold til min mor efter jeg selv har fået mine piger for henholdsvis 1½ og 4 år siden...

Men jeg håber jo bare på det bedste, men ved godt det måske ikke er det smaarteste, men åhh... Tankerne flyver rundt og tårerne triller..

Og er så skide bange for og forblive alene så, fordi jeg har børn...

Det forstår jeg godt - det er heller ikke nemt jo ! Man får jo børn sammen fordi det skal være 'os to for altid'. Desværre er det ikke altid sådan. Jeg står selv og overvejer om jeg skal være enlig mor eller ej, da min kæreste og jeg ikk har det bedste forhold og ikk har haft det siden nytår . Skænderier og diskussioner hver dag .. Og vil ikk at min datter skal vokse op i dette ..

Men det er jo ikke nemt - hvor skal man lige tage bo med den bette, hvordan med alle hendes ting, alle vores ting, fordeling, osv .. Og ikke mindst - også økonomi, og kan man virkeligt regne med kommunen når man skal bruge den ?! Og så der også frygten for det 'ukendte' ..

Men en ting er sikkert - hvis du går fra ham, er du ikke alene ! Din familie er der, og du kan altid spamme herinde

Og mht at forblive alene, hvis du tænker på en ny mand en gang, så skal han nok komme - man skal bare ikk virke for desperat Hehe ..

Hvad med at starte på en uddannelse, og møde nye mennesker ? Nogen gange hjælper sådan et skub, til at finde ud af, hvad man vil

Babymamma skriver:

Ja okay, det er øv.

 

Men, og selvom det er sørgeligt, så er det bare nu engang sådan at det ikke er alle der passer sammen  også selvom man rigtig gerne vil.

Det vil jo blive hårdt for dig det første stykke tid, men så når den periode er ovre, ja så tror jeg at du får et dejligt liv  Det handler bare om at tage en chance og så tro på det - om det bliver et nyt liv eller dit nuværende liv, ja det er jo helt op til dig selv 

det har du helt ret i

Oli's moar skriver:

Det forstår jeg godt - det er heller ikke nemt jo ! Man får jo børn sammen fordi det skal være 'os to for altid'. Desværre er det ikke altid sådan. Jeg står selv og overvejer om jeg skal være enlig mor eller ej, da min kæreste og jeg ikk har det bedste forhold og ikk har haft det siden nytår . Skænderier og diskussioner hver dag .. Og vil ikk at min datter skal vokse op i dette ..

Men det er jo ikke nemt - hvor skal man lige tage bo med den bette, hvordan med alle hendes ting, alle vores ting, fordeling, osv .. Og ikke mindst - også økonomi, og kan man virkeligt regne med kommunen når man skal bruge den ?! Og så der også frygten for det 'ukendte' ..

Men en ting er sikkert - hvis du går fra ham, er du ikke alene ! Din familie er der, og du kan altid spamme herinde

Og mht at forblive alene, hvis du tænker på en ny mand en gang, så skal han nok komme - man skal bare ikk virke for desperat Hehe ..

Hvad med at starte på en uddannelse, og møde nye mennesker ? Nogen gange hjælper sådan et skub, til at finde ud af, hvad man vil

vil rigtig gerne læse videre, men desværre vil gerne ind på en voksenløn, og dette kan jeg ikke da jeg mangler 3 mdrs erfaring, derfor kan jeg ikke læse videre pt rigtig øv...

Ej, hvor skod ! Hvad vil du ind og læse, hvis jeg må spørge ? (undskylder emne skiftet)

Men ved fra mig selv, har været i rigtigt dårlige forhold (jalousi, osv.), begyndte jeg på uddannelse (havde søgt ind på den, inden jeg mødte ham), og det at komme igang med noget nyt og møde nye mennesker, gav mig lysten til at leve livet igen
^ikke at jeg havde lyst til at dø, ville bare ikke leve på hans præmisser.

Oli's moar skriver:

Ej, hvor skod ! Hvad vil du ind og læse, hvis jeg må spørge ? (undskylder emne skiftet)

Men ved fra mig selv, har været i rigtigt dårlige forhold (jalousi, osv.), begyndte jeg på uddannelse (havde søgt ind på den, inden jeg mødte ham), og det at komme igang med noget nyt og møde nye mennesker, gav mig lysten til at leve livet igen
^ikke at jeg havde lyst til at dø, ville bare ikke leve på hans præmisser.

vi lgerne læse til ssa men med voksenløn, da det andet er for lidt.. Men dett ekan jeg ikke få, da jeg mangler 3 mdrs erfaring for og ha et år, og ja, kan ikke få de tre mdr nogle steder, skide træls...

 

Anonym skriver:

vi lgerne læse til ssa men med voksenløn, da det andet er for lidt.. Men dett ekan jeg ikke få, da jeg mangler 3 mdrs erfaring for og ha et år, og ja, kan ikke få de tre mdr nogle steder, skide træls...

 

Åh øv .. Er selv indenfor faget - men kender ikk systemet kan man ikk blive vikar nogle stedet og på den måde spare op ? Evt få den erfaring med løntilskud, eller andet ?

Anonym skriver:

Tak for svar...

Jeg har en god familie bag mig, men venner - der skred mine da jeg fik børn, og har kun "hans" venner nu, hvis man kan sige det sådan... Og det trist og hårdt...

Men jeg står jo i den dårlige økonomiske situation, at jeg stort set intet har af penge, møbler eller noget... Jeg har to spiseborde, en vakemaskine af store ting, som jeg ejer af vores ejendele, resten er faktisk han, bortset fra nipseting.. Men Det får jeg jo ikke bare sådan lige råd til igen, så jeg kan jo ikke bare starte et nyt hjem op til mine børn, vi har jo ingen møbler...

Åhh hvor er det hårdt, tuder bare ved tanken om det hele, fordi det simpelthen går mig sådan på...

 

Nu skal jeg fortælle dig en historie som er endt godt.

En sand historie.

Da jeg blev gravid boede jeg med min bror og 3 kammerater.

Den ene er far til min søn. Da han ikke er egnet som far valgte jeg at gå fra ham og flytte for mig selv.Og fordi at jeg ikke vil leve i en hashtåge.

Jeg havde hverken seng, tv, tvbord, stuebord, spisebord, reoler, Jeg havde virkelig INTET.Heller ikke penge.

Jeg vvar sygemeldt og fik 9000 udbetalt ca. Ud af de penge var 6700 af dem til husleje. Så af 2300 skulle jeg kunne have penge til møbler til mig selv og mit kommende barn. Mine forældre hjalp med 2000.- til møbler til min søn. Men der skulle stadig 3500 til. Og en masse møbler til mig selv. Fik en brugt seng, meget gammelt brugt tv, en brugt skænk, gratis spisebord og stuebord heldigviss. Men i genbrug kan man ofte finde mange billige ting til en start. Da alt var betalt, have jeg 300 til mad, tøj, og andre småting til min søn kom til verdenen.  Jeg var i mindst 2000 minus HVER måned fra jeg var 3 måneder henne til min søn blev født. Da han blev født fik jeg lidt flere påenge og mit minus blev mindre. Når økonomien blev bedre blev der stjålet en barnevogn. 2 på 4 måneder. Min søns far har intet med ham at gøre og har derfor INTET betalt. Først da min søn vvar 6 måneder ca. begyndtre min økonomi at køre super godt. Da han blev født, havde jeg en sofa, seng, tv, tvbord, stuebord og en skænk. Resten er kokmmet efterfølgende.

Det skal nok gå. Det bliver SÅ hårdt i starten, men det bliver MEGET bedre. Stol på mig. Har som skrevet været igennem det. Og ja det er rigtig hårdt.

Tag evt en snak med din bankmand om et lån og køb nogen brugte ting, så du ikke skal låne så meget.

Jeg håber ikke at det er økopnomien som gøre at du bliver, hvis du ikke har lyst til at være sammen med ham mere. Frr det skal nok gå det hele

Anonym skriver:

Undre mig også jeg har fundet mig i det så længe, men kæmper jo til det sidste, da jeg gerne vil have mine børn har deres forældre sammen... Ved selv hvordan det er og være i en skilsmisse familie, ikke altid lige sjovt..

Men snakke med ham, er som et skud i tågen, han hører ikke efter og hvis han gør er han ligeglad... Har sagt til ham flere gange, at jeg synes han skal  gå til psykolog med sin vrede, og få snakket en del ting igennem, men han har overhovedet ikke brug for hjælp mener han... Og så er det ikke nemt...

Tag ansvar for dig selv og dine børn. Han gør det tydligvis ikke. Måske kan det få ham til at vågne op.

Måske kan det få dig til at vågne op og tænke, hvorfor du ikke skred noget før

Anonym skriver:

Vi dog ikke gift Og er på dagpenge indtil april, hvis jeg ikke finder job inden.. Men ved ikke hvordaan det kontanthjælp fungere...

Nå okay  

KH bliver også lavet om om en uge, så der kan jeg ikke hjælpe

Anonym skriver:

Hej...

Jeg står i den fortvivlede situation, hvilket jeg har gjort nogle år nu(4 ca), og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre.. Så mangler lidt råd...

Min forlovede og jeg købte hus og fik vores første barn for lige godt 4 år siden, inden da havde vi det godt sammen, men nu... nej nej nej....
Vi diskutere HVER dag, og han råber af vores store datter hver evig eneste dag, så der skal intet til så tuder hun, og det gør så ondt i mit hjerte... I alle disse år, har han  ligeledes heller ikke gide hjælpe med sine børn, har virkelig skulle blive rigtig gal for han gad hjælpe...

Så nu står jeg og ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan virkelig snart ikke klare mere.. Og jeg står ligeledes uden job, fordi der bare intet er og få, så har jo ingen penge, og han "deler" ikke sine penge med mig, har jeg ingen penge er det bare ærgerligt.. Og skal lige siges, at de penge jeg får, der har jeg 1500 til mig selv når alt er betalt, og de 1500 bruger jeg på mad og tøj til mine børn, samt lægger væk til sommerferie osv...
Ham, han kan både tage til koncert, spille poker og hvad han nu ellers gør...

Hvad synes I jeg skal gøre?? Overvejer kraftigt og forlade ham, men har bare ingen penge og gøre det for Er så ulykkelig, både på mine børns og mine vegne..

Mvh Den ulykkelige

Søde du, hvis ikke nu, hvornår så ? 

Den tanke hjalp mig til at gå fra min x..