Fortvivlet ang. parforholdet

Babymamma skriver:

Syntes du skal fortælle dine følelser til din mand, det kan tit være en øjenåbner. Han har det jo fedt som han har det nu, han kan gøre som det passer ham og han skal bare råbe så bliver tingene serveret på et sølvfad.

 

Hvis han er ligeglad og ikke ændre det så syntes jeg at du skal finde ud af hvad dine muligheder er, du kan jo få boligtilskud hvis du får en lejebolig og sådan nogle ting, så måske du har nemmere ved at få tingene til at fungere som enlig end som samlevende 

 

Håber i finder ud af tingene 

Tak for dit svar... er bare så meget i tvivl om hvad jeg skal, selvom jeg inderst inde nok ved hvad det ender med.. For uanset hvor meget jeg fortæller om mine følelser osv, så ændre han sig ikke, og vil aldrig gøre det..

Nina1988 skriver:

Er du ikke på dagpenge/kontanthjælp?

Jeg kender ikke de præcise regler med hjælp til husleje, men her har kommunen nogle boliger til rådighed og de skal finde en lejlighed til dig hvis du står uden tag iver hovedet med børn...
Her i kommunen hjælper de nogle gange med husleje, men tør ikk sige noget om hvordan det foregår

er på dagpenge indtil april, og derved intet, da min dagpengeperiode så udløber der..

Og fortælle ham og følelser osv, hjælper intet.. Har prøvet det op til flere gange, og truet med og skride, men han er ret ligeglad..

-Sigrid- skriver:

Når du bliver skilt kan du jo komme på kh

Vi dog ikke gift Og er på dagpenge indtil april, hvis jeg ikke finder job inden.. Men ved ikke hvordaan det kontanthjælp fungere...

chael skriver:

Det lyder ikke helt fair.

Muligt I ikke har fælles økonomi, men I er vel en familie og der gælder solidariteten vel?

Jeg gad ikke finde mig i det. Håber du kan snakke med ham om det, ellers ville jeg tage mit gode tøj og skride.

*C

Undre mig også jeg har fundet mig i det så længe, men kæmper jo til det sidste, da jeg gerne vil have mine børn har deres forældre sammen... Ved selv hvordan det er og være i en skilsmisse familie, ikke altid lige sjovt..

Men snakke med ham, er som et skud i tågen, han hører ikke efter og hvis han gør er han ligeglad... Har sagt til ham flere gange, at jeg synes han skal  gå til psykolog med sin vrede, og få snakket en del ting igennem, men han har overhovedet ikke brug for hjælp mener han... Og så er det ikke nemt...

Anonym skriver:

Hej...

Jeg står i den fortvivlede situation, hvilket jeg har gjort nogle år nu(4 ca), og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre.. Så mangler lidt råd...

Min forlovede og jeg købte hus og fik vores første barn for lige godt 4 år siden, inden da havde vi det godt sammen, men nu... nej nej nej....
Vi diskutere HVER dag, og han råber af vores store datter hver evig eneste dag, så der skal intet til så tuder hun, og det gør så ondt i mit hjerte... I alle disse år, har han  ligeledes heller ikke gide hjælpe med sine børn, har virkelig skulle blive rigtig gal for han gad hjælpe...

Så nu står jeg og ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan virkelig snart ikke klare mere.. Og jeg står ligeledes uden job, fordi der bare intet er og få, så har jo ingen penge, og han "deler" ikke sine penge med mig, har jeg ingen penge er det bare ærgerligt.. Og skal lige siges, at de penge jeg får, der har jeg 1500 til mig selv når alt er betalt, og de 1500 bruger jeg på mad og tøj til mine børn, samt lægger væk til sommerferie osv...
Ham, han kan både tage til koncert, spille poker og hvad han nu ellers gør...

Hvad synes I jeg skal gøre?? Overvejer kraftigt og forlade ham, men har bare ingen penge og gøre det for Er så ulykkelig, både på mine børns og mine vegne..

Mvh Den ulykkelige

Først et stort kram

Og jeg kan ikke fortælle hvad du skal gøre. Men synes at du skal følge dit hjerte.

Stod jeg i denne situation, ( som jeg har gjort, dog uden barn indvolveret) Så vil jeg gå fra ham. Pengene skal du ikke bekymre sig om. Gå ned på jobcenteret og søg KH, jeg får 10.198 udbetalt.

Og så får du jo børnepenge fra faren hver måned fra faren, hvis børnene bor ved det, og det er ca 1200, lige lidt under. Derudover kan du søge om forhøjet børnepenge fra staten. Jeg får for at stå selv med 1 barn 6700. Du får ekstra pr. barn du har. Du skal nok klare det økonomisk.

Jeg håber at du gøre det rigtige for dig og jeres børn og at du har en god familie og venner som kan hjælpe dig igennen det hele og støtte dig ligemeget hvad du vælger.

Aprilmor11 skriver:

Først et stort kram

Og jeg kan ikke fortælle hvad du skal gøre. Men synes at du skal følge dit hjerte.

Stod jeg i denne situation, ( som jeg har gjort, dog uden barn indvolveret) Så vil jeg gå fra ham. Pengene skal du ikke bekymre sig om. Gå ned på jobcenteret og søg KH, jeg får 10.198 udbetalt.

Og så får du jo børnepenge fra faren hver måned fra faren, hvis børnene bor ved det, og det er ca 1200, lige lidt under. Derudover kan du søge om forhøjet børnepenge fra staten. Jeg får for at stå selv med 1 barn 6700. Du får ekstra pr. barn du har. Du skal nok klare det økonomisk.

Jeg håber at du gøre det rigtige for dig og jeres børn og at du har en god familie og venner som kan hjælpe dig igennen det hele og støtte dig ligemeget hvad du vælger.

Tak for svar...

Jeg har en god familie bag mig, men venner - der skred mine da jeg fik børn, og har kun "hans" venner nu, hvis man kan sige det sådan... Og det trist og hårdt...

Men jeg står jo i den dårlige økonomiske situation, at jeg stort set intet har af penge, møbler eller noget... Jeg har to spiseborde, en vakemaskine af store ting, som jeg ejer af vores ejendele, resten er faktisk han, bortset fra nipseting.. Men Det får jeg jo ikke bare sådan lige råd til igen, så jeg kan jo ikke bare starte et nyt hjem op til mine børn, vi har jo ingen møbler...

Åhh hvor er det hårdt, tuder bare ved tanken om det hele, fordi det simpelthen går mig sådan på...

 

Er enig i det de andre skriver - men ville lige give dig et stoooort kram

Og skide være med økonomien (ved godt man ikk kan leve for ingenting) men det lyder da til, at din store pige ville have det bedst af, at bo uden sin far.

Har selv en far der skældte ud hver evig eneste dag, pg min lillebror var 'guldklumpen'. har først fået et godt forhold til ham nu, hvor prinsessen er kommet til verden - 13 år efter mine forældre blev skilt. Så for guds skyld, tænk på din datter først og fremmest

Udover det, mener jeg, at kommunen kan hjælpe med en engangsudbetaling til møbler, osv ..

Oli's moar skriver:

Er enig i det de andre skriver - men ville lige give dig et stoooort kram

Og skide være med økonomien (ved godt man ikk kan leve for ingenting) men det lyder da til, at din store pige ville have det bedst af, at bo uden sin far.

Har selv en far der skældte ud hver evig eneste dag, pg min lillebror var 'guldklumpen'. har først fået et godt forhold til ham nu, hvor prinsessen er kommet til verden - 13 år efter mine forældre blev skilt. Så for guds skyld, tænk på din datter først og fremmest

Tak for svar, ved hvordan det er med sådan nogle forældre selv, har først fået et godt forhold til min mor efter jeg selv har fået mine piger for henholdsvis 1½ og 4 år siden...

Men jeg håber jo bare på det bedste, men ved godt det måske ikke er det smaarteste, men åhh... Tankerne flyver rundt og tårerne triller..

Og er så skide bange for og forblive alene så, fordi jeg har børn...

Anonym skriver:

Tak for dit svar... er bare så meget i tvivl om hvad jeg skal, selvom jeg inderst inde nok ved hvad det ender med.. For uanset hvor meget jeg fortæller om mine følelser osv, så ændre han sig ikke, og vil aldrig gøre det..

Ja okay, det er øv.

 

Men, og selvom det er sørgeligt, så er det bare nu engang sådan at det ikke er alle der passer sammen  også selvom man rigtig gerne vil.

Det vil jo blive hårdt for dig det første stykke tid, men så når den periode er ovre, ja så tror jeg at du får et dejligt liv  Det handler bare om at tage en chance og så tro på det - om det bliver et nyt liv eller dit nuværende liv, ja det er jo helt op til dig selv