finkedinke skriver:
Jeg er så ulykkelig. Min datter på 7 går i 1. kl. Hun blev storesøster igen for 4 mdr. siden. Hun har i noget tid haft let til tårer og fortalt lidt om de der drenge i skolen der driller. Det har lydt harmløst. I sidste uge var hun syg og derffor ikke i skole, hele denne uge har hun klaget over mavepine, men jeg har fejet hende lidt af. Jeg forventede at det var fordi hun gerne ville blive hjemme lidt længere og hygge sig. Her til aften bryder hun grædende sammen og fortæller om at blive slået og drillet næsten hver dag af en gruppe drenge fra klassen. Hun fortæller at hun ikke søger en voksen men i stedet gemmer sig på toilettet.
Hun fortæller at hun vil skifte skole, men at hun vil være ked af at undvære veninderne som hun har kendt siden børnehaven.
For 3 uger siden ringede hendes klasselærer hjem og fortalte at hun er ukoncentreret, snakkende og fjollet i timerne og at hun havde let til gråd. Han mente det skyldes den nye rolle som storesøster. Han mente også at vi skulle tage fat i det, fordi det påvirkede hende i timerne.
Hele skoletiden har været et kedeligt forløb. I 0.kl var der stor udskiftning blandt lærene, der var mange vikarer. Der er dog en enkelt lærer der her været der fra starten. I år har det været de samme lærer hele tiden men klaselæreren har dog været en del syg allerede. Så der mangler stabilitet.
Efter sommerferien blander man alle 1. klasserne og laver nye klasser når de skal i 2. Måske vil det hjælpe. Men hvad søren gør jeg indtil da?
Freya har en veninde i klassen. Her til eftermiddag fortæller faderen mig at deres datter har samme problemer, der havde jeg bare ikke nået at snakke med Freya.
Jeg sidder og tænker at der da er noget helt galt i den klasse. Hvordan hjælper jeg Freya bedst. Vi har ikke rigtig andre skolen i området så skoleskift kan kun lade sig gøre hvis jeg også skifter arbejde. Det er jeg selvfølgelig villig til for hendes skyld. Men hun har jo også sine pige-veninder i skolen.
Berith
Øv... Hvor gør det bare ondt, når jeg læser dit indlæg..
Det mindre så meget om min datters skoleforløb de første par år.
Jeg kontaktede også klasselæren, men der blev intetet gjort, måtte derfor gå vidre til skolelederen, fra den side blev der desværre heller intet gjort, da de fra begge sider mente at det var min datter der var min datters egen skyld, pga hendes kræftoge temperment.
Det ende med at hun måtte skifte skole, her er der til gengæld sket ting og sære. De har taget hånd om problemerne lige fra starten, da mobningen har sat sine spor i min datter... Hun er stadigvæk nervøs og meget følsom, overfor alle fomer for drillerier. Den nye skole prøvede flere gange at få min datters parpier til sendt, men den gamle skole har ikke reageret.
Når der er skolefest og ligende på den nye skole, mødre jeg tit hendes gamle klasselære og skoleleder, da det senere viste sig at de havde et hemmeligt forhold og i dag er kærester, jeg har tit haft lyst til at fortælle dem min mening om dem, men har undladt det og i stedet, hilser jeg ikke tilbage når de hilser på mig.
Mit bedste råd, er at du snakker med klasselæren om det på onsdag, til skole hjem samtalen, hvis der intet sker fra den side så kontakt skolelederen.
Held og lykke.
Anmeld