/':

ja.. jeg ved ikke helt hvordan jeg skal begynde! men jeg har et barn sammen med min kæreste. Og, hun er knap og knap lige 1 år. Men, jeg har så siden  i lørdags ikke kunnet med ham mere - da han fravalgte en fødselsdag hos mn kusine - men hellere ville være hjemme med sin hund, fair nok. Nogle skulle jo tage sig af den mens den er hvalp. At han så tager ansvaret på sig - var egentlig fair nok, da mine forældre derimod, ik synes vi sku tage den med derover. Men, vores datter havde så i fredags, fået en 1 års vaccine - og var sløj, lørdagen, nægter min kæreste, passe hende - og kommer med mange grumme dårlige underskyldninger, og vender mig så pludselig ryggen, for at gå ind igen da vi står udenfor, og jeg mærker vores datter, er for træt til at komme med ud.. Jeg blir så hidsig, at jeg blir rigtig ked afde, og tænker - at den mand, kun går op i sin hund!! han vil dermod også kun med ud og lufte prinsessen i barnevognen HVIS hunden må komme med, jeg har bare efter egen erfaring, oplevet at han KUN snakker, og taler om hunden når vi alle sammen går, og derfor, får vores datter ikke rigtg noget fra ham af, og derfor har sagt, vi går uden hund når prinsessen skal ud! så blir det hele lidt kunstigt, når han så blir bedt om at sige noget til hende også! Men, ja! efter mange dårlige oplevelser med den hund - som han ofre 11.000 på, og har sat sig selv i 2 års gæld, og derimod, ikke rigtig tænker før han handler - er jeg ved at få NOK! alt handler om hunden, den afgøre alt i hans liv.. Han får ikke foretaget sig andet end det han selv VIL, men når det når til hunden - ved han hvad dens behov ER! jeg bad ham - skille sig af med den, og istedet bruge tiden på os andre, og dermed de praktiske ting i hjemmet - var han så villig til at flytte fra mig, og så ku han altid komme for at besøge os ! hvor meget vil han så med mig???? så ringer manden hjem, og beklager sig, og brokker sig, og mit agoment er at han ikke kun kan tage ansvar for sin hund - men forfanden har et barn også! at hunden styrer hele hans liv og om han kan være her eller ej.. og han har ikke haft den i en måned endnu!!! , ja, han har sku selv bedt om alt det her, da han på ingen måder - kan være bekendt, at tilside sætte sin datter for en køtter! så hvor meget forkert ville det være af mig, at finde en ny partner? jeg holder det ikke UD! men han siger heller ikke så meget til, det og siger han godt forstår mig, han ved slet ikke hvor mange det vil gå ud over.. hans familie mister jo en del! deres barnebarn!!!! - det hans 2 barn han smutter fra!!!!

Anonym skriver:

ja.. jeg ved ikke helt hvordan jeg skal begynde! men jeg har et barn sammen med min kæreste. Og, hun er knap og knap lige 1 år. Men, jeg har så siden  i lørdags ikke kunnet med ham mere - da han fravalgte en fødselsdag hos mn kusine - men hellere ville være hjemme med sin hund, fair nok. Nogle skulle jo tage sig af den mens den er hvalp. At han så tager ansvaret på sig - var egentlig fair nok, da mine forældre derimod, ik synes vi sku tage den med derover. Men, vores datter havde så i fredags, fået en 1 års vaccine - og var sløj, lørdagen, nægter min kæreste, passe hende - og kommer med mange grumme dårlige underskyldninger, og vender mig så pludselig ryggen, for at gå ind igen da vi står udenfor, og jeg mærker vores datter, er for træt til at komme med ud.. Jeg blir så hidsig, at jeg blir rigtig ked afde, og tænker - at den mand, kun går op i sin hund!! han vil dermod også kun med ud og lufte prinsessen i barnevognen HVIS hunden må komme med, jeg har bare efter egen erfaring, oplevet at han KUN snakker, og taler om hunden når vi alle sammen går, og derfor, får vores datter ikke rigtg noget fra ham af, og derfor har sagt, vi går uden hund når prinsessen skal ud! så blir det hele lidt kunstigt, når han så blir bedt om at sige noget til hende også! Men, ja! efter mange dårlige oplevelser med den hund - som han ofre 11.000 på, og har sat sig selv i 2 års gæld, og derimod, ikke rigtig tænker før han handler - er jeg ved at få NOK! alt handler om hunden, den afgøre alt i hans liv.. Han får ikke foretaget sig andet end det han selv VIL, men når det når til hunden - ved han hvad dens behov ER! jeg bad ham - skille sig af med den, og istedet bruge tiden på os andre, og dermed de praktiske ting i hjemmet - var han så villig til at flytte fra mig, og så ku han altid komme for at besøge os ! hvor meget vil han så med mig???? så ringer manden hjem, og beklager sig, og brokker sig, og mit agoment er at han ikke kun kan tage ansvar for sin hund - men forfanden har et barn også! at hunden styrer hele hans liv og om han kan være her eller ej.. og han har ikke haft den i en måned endnu!!! , ja, han har sku selv bedt om alt det her, da han på ingen måder - kan være bekendt, at tilside sætte sin datter for en køtter! så hvor meget forkert ville det være af mig, at finde en ny partner? jeg holder det ikke UD! men han siger heller ikke så meget til, det og siger han godt forstår mig, han ved slet ikke hvor mange det vil gå ud over.. hans familie mister jo en del! deres barnebarn!!!! - det hans 2 barn han smutter fra!!!!

Har du overvejet at prøve at se hunden som en del af familien? Vi har også hund, det var mig der ville have den, men han er da en del af familien nu og selvom kæresten ikke ville have hund til at starte med, så er han da ligeså glad for den som jeg er nu....

Jeg giver dig helt ret i at din kæreste skal tage sig lidt af jeres datter også, men måske han også godt kunne tænke sig at du prøvede at vise lidt interesse for hans hund, jeres nye familiemedlem... Han har haft den en måned siger du, hvis den er hvalp så kræver sådan en lille en rigtig meget opmærksomhed og ansvar... Jeg tænker at hvis I nu delte lidt sådan at du også en gang imellem tog dig lidt af hunden og viste den lidt interesse så ville han måske også have mere overskud til at gøre det samme med jeres datter....

Selvfølgelig skal hunden ikke tage datterens plads, men det er rigtig svært med en lille hvalp fordi den er så afhængig af ejeren indtil den bliver lidt større og mere selvstændig....

Nu ved jeg jo heller ikke om I har været enige om at anskaffe jer hunden eller om han bare har gjort det uden at spørge dig først, men som regel er man jo to om at tage det valg og hvis du har sagt god for at han måtte købe hunden, ja så har du også dermed indvilget i at der altså kom et lille væsen som også skal passes....

Det er overhovedet ikke for at holde med din kæreste, men jeg synes det lyder som om du ikke rigtigt har givet ham en chance, han har kun haft den meget kort tid og skal jo selvfølgelig tage sig godt af den, og jeg synes du skulle prøve at se det gode ved det, han viser ansvar og interesse, prøv måske at fortælle ham at du er rigtig glad for at se han viser så stort et ansvar overfor hunden, og at du også godt kunne tænke dig han gjorde det over for jeres datter, og så vil du selvfølgelig også hjælpe ham med hunden når der er brug for det....

Jeg kender ikke hele historien, synes der mangler lidt mere viden til at kunne rådgive ordentligt, men som du skriver det i dit indlæg synes jeg det virker som om I begge godt kunne vise lidt mere interesse for hhv hund og datter, og måske prøve at få det bedste ud af at jeres datter får en hund at vokse op sammen med... de ville kunne få rigtig meget glæde af hinanden i de kommende år hvis man tackler situationen rigtigt

Han virker dælme godt nok umoden! at sætte en hund højere end ens familie :s og ligefrem sætte sig i gæld for at få en hund ..

Men godt at du er fornuftig og tænker; "det her går ikke", før at det hele krakelerer. Og når det er hans 2.barn han skrider fra, er det sku ikke ligefrem .. ja .. imponerende ... sikke et ansvarsfuldt menneske.

Du kan sagtens finde bedre end dét.

Synes det er synd for hunden! Ikke at han tager sig så meget af den, det er super. Han er sku nok alligevel en god hundeejer når nu han kender dens behov og mangler, og en hund smider man ikke bare væk! Hunden har ikke selv valgt at komme ind i jeres familie ...

Masig skriver:

Har du overvejet at prøve at se hunden som en del af familien? Vi har også hund, det var mig der ville have den, men han er da en del af familien nu og selvom kæresten ikke ville have hund til at starte med, så er han da ligeså glad for den som jeg er nu....

Jeg giver dig helt ret i at din kæreste skal tage sig lidt af jeres datter også, men måske han også godt kunne tænke sig at du prøvede at vise lidt interesse for hans hund, jeres nye familiemedlem... Han har haft den en måned siger du, hvis den er hvalp så kræver sådan en lille en rigtig meget opmærksomhed og ansvar... Jeg tænker at hvis I nu delte lidt sådan at du også en gang imellem tog dig lidt af hunden og viste den lidt interesse så ville han måske også have mere overskud til at gøre det samme med jeres datter....

Selvfølgelig skal hunden ikke tage datterens plads, men det er rigtig svært med en lille hvalp fordi den er så afhængig af ejeren indtil den bliver lidt større og mere selvstændig....

Nu ved jeg jo heller ikke om I har været enige om at anskaffe jer hunden eller om han bare har gjort det uden at spørge dig først, men som regel er man jo to om at tage det valg og hvis du har sagt god for at han måtte købe hunden, ja så har du også dermed indvilget i at der altså kom et lille væsen som også skal passes....

Det er overhovedet ikke for at holde med din kæreste, men jeg synes det lyder som om du ikke rigtigt har givet ham en chance, han har kun haft den meget kort tid og skal jo selvfølgelig tage sig godt af den, og jeg synes du skulle prøve at se det gode ved det, han viser ansvar og interesse, prøv måske at fortælle ham at du er rigtig glad for at se han viser så stort et ansvar overfor hunden, og at du også godt kunne tænke dig han gjorde det over for jeres datter, og så vil du selvfølgelig også hjælpe ham med hunden når der er brug for det....

Jeg kender ikke hele historien, synes der mangler lidt mere viden til at kunne rådgive ordentligt, men som du skriver det i dit indlæg synes jeg det virker som om I begge godt kunne vise lidt mere interesse for hhv hund og datter, og måske prøve at få det bedste ud af at jeres datter får en hund at vokse op sammen med... de ville kunne få rigtig meget glæde af hinanden i de kommende år hvis man tackler situationen rigtigt

jeg er helt enig med dig. Det kan måske også nok bare være mig der måske ønsker tingene anderledes. Vi var helt enige om hunden, og tog den til os med kærlighed. Men, når det er sagt synes jeg måske bare at hunden tog meget af hans tid og tog meget af prinsessens mangler. jeg havde adsolute, ikke regnet med at sådan en hvalp kunne tage så meget af ens tid, hvilket, mine indre alarm - klokker reagere over,

får min datter nok ? har han mon overskud til begge? kan muligvis enkelt og nemt også bare være mig, måske har jeg ikke overskuden til begge dele endnu.. Men han skal virkelig også skubbes igang før han gider tage sig af noget som helst. Men han gør det helt natrulgt, men hunden, men jeg blir virkelig harm over - at han skal sættes igang med alt muligt andet, og derimod bruger jeg alt mit krudt på at skælde ham ud. Fordi en hund i sig selv er meget underholdende og sjov.. og man får jo selvfølgelig en masse tilbage fra den af. Men, jeg synes bare jeg har fået mere at se til på egen hånd. Hvilket jeg er skuffet over, da han lovede a hjælpe til med alt det andet, der ikke lige er spændende.. Men, hey :-)? jeg leger da også med den, den har intet gjort. Men, at han derimod kun gir overskud til den - kan pisse mig grusomt af.

JanetBJ skriver:

Han virker dælme godt nok umoden! at sætte en hund højere end ens familie :s og ligefrem sætte sig i gæld for at få en hund ..

Men godt at du er fornuftig og tænker; "det her går ikke", før at det hele krakelerer. Og når det er hans 2.barn han skrider fra, er det sku ikke ligefrem .. ja .. imponerende ... sikke et ansvarsfuldt menneske.

Du kan sagtens finde bedre end dét.

Synes det er synd for hunden! Ikke at han tager sig så meget af den, det er super. Han er sku nok alligevel en god hundeejer når nu han kender dens behov og mangler, og en hund smider man ikke bare væk! Hunden har ikke selv valgt at komme ind i jeres familie ...

det er præcis det jeg blir harm over.. Og nej, hunden har intet gjort galt. Men at han sætter sin hund højst, er helt forkert - da det er barnet man skal sætte højst, da hun SKAL være her og hunden KAN være der. Det er bare når han får sat tingene helt skævt op, er det jo her jeg må reagere.. Jeg synes hunden er rigtig, kærlig, og ja.. Men, det jo min kæreste - der ikke overholder sig til det vi aftaler - om at resten også følger med.

Anonym skriver:

det er præcis det jeg blir harm over.. Og nej, hunden har intet gjort galt. Men at han sætter sin hund højst, er helt forkert - da det er barnet man skal sætte højst, da hun SKAL være her og hunden KAN være der. Det er bare når han får sat tingene helt skævt op, er det jo her jeg må reagere.. Jeg synes hunden er rigtig, kærlig, og ja.. Men, det jo min kæreste - der ikke overholder sig til det vi aftaler - om at resten også følger med.

Det kan også være at han bare er helt oppe og køre over hunden, nu det er første måned han har den, og hvalpe skal jo have masser af opmærksomhed og træning i starten.

Men ja, det er forkert at han tager sig mest af hunden. Det burde være rigeligt fordelt.

JanetBJ skriver:

Det kan også være at han bare er helt oppe og køre over hunden, nu det er første måned han har den, og hvalpe skal jo have masser af opmærksomhed og træning i starten.

Men ja, det er forkert at han tager sig mest af hunden. Det burde være rigeligt fordelt.

ja, altså tror bare ikke at det er fordi det er nyt - da han på en eller anden måde bare erstatter hunden i forhold til de andre opgaver og ansvar - der gør det lovligt undskyldt på hans vegne. For han har heller ikke taget sig meget tid til vores datter, inden han trådte ind. For overskuden har ikke været der 'påstod' han.  Og nu er det blevet værre.

Anonym skriver:

jeg er helt enig med dig. Det kan måske også nok bare være mig der måske ønsker tingene anderledes. Vi var helt enige om hunden, og tog den til os med kærlighed. Men, når det er sagt synes jeg måske bare at hunden tog meget af hans tid og tog meget af prinsessens mangler. jeg havde adsolute, ikke regnet med at sådan en hvalp kunne tage så meget af ens tid, hvilket, mine indre alarm - klokker reagere over,

 

får min datter nok ? har han mon overskud til begge? kan muligvis enkelt og nemt også bare være mig, måske har jeg ikke overskuden til begge dele endnu.. Men han skal virkelig også skubbes igang før han gider tage sig af noget som helst. Men han gør det helt natrulgt, men hunden, men jeg blir virkelig harm over - at han skal sættes igang med alt muligt andet, og derimod bruger jeg alt mit krudt på at skælde ham ud. Fordi en hund i sig selv er meget underholdende og sjov.. og man får jo selvfølgelig en masse tilbage fra den af. Men, jeg synes bare jeg har fået mere at se til på egen hånd. Hvilket jeg er skuffet over, da han lovede a hjælpe til med alt det andet, der ikke lige er spændende.. Men, hey :-)? jeg leger da også med den, den har intet gjort. Men, at han derimod kun gir overskud til den - kan pisse mig grusomt af.

Jeg kan godt forstå din frustration, men ja en hvalp tager virkelig meget tid i starten, og det er farligt at anskaffe sig en når børnene er så små, for det er nok rigtig svært at få til at fungere.. vi fik vores for 2½ år siden og jeg er da lykkelig for vi kun havde ham at tage os af, for det var da godt nok et kæmpe arbejde, mens han var helt lille... Men det lyder til du egentlig gerne vil have hunden, men at du bare har svært ved at finde tid til begge dele...

Men det gode er jo at hunden bliver større, rimelig hurtigt, og om nogle måneder-½ år ikke kræver så meget mere, og så kan I få masser af glæde af den og jeres datter sammen.. Så måske du skal prøve om ikke du kan leve med at det er hårdt i de par måneder og så se frem til at hunden bliver større og nemmere til den tid... Og så kan I jo enten aftale at deles om både hund og datter eller aftale at han tager sig udelukkende af hunden, mens du tager dig af datteren... Selvfølgelig skal han ikke glemme datteren, men forstået på den måde at det praktiske med hunden tager han sig af, mens du tager dig af det praktiske med jeres datter og så skal I jo selvfølgelig hver især stadig give hund og datter opmærksomhed og vise interesse.. Hvis du forstår....

En hvalp ER hårdt arbejde, det er der slet ingen tvivl om, men den er jo bare et stakkels lille væsen som er blevet valgt af jer, så I har jo også ansvaret for at give den den pleje og omsorg den har brug for som lille hvalp.. Også selvom det er hårdt....

Uanset hvad, så bliver det jo bedre med tiden, og inden du får set dig om, har I forhåbentlig en lækker vovse, der bare er rigtig gode venner med jeres datter og som I alle kan få en masse glæde ud af...

Masig skriver:

Jeg kan godt forstå din frustration, men ja en hvalp tager virkelig meget tid i starten, og det er farligt at anskaffe sig en når børnene er så små, for det er nok rigtig svært at få til at fungere.. vi fik vores for 2½ år siden og jeg er da lykkelig for vi kun havde ham at tage os af, for det var da godt nok et kæmpe arbejde, mens han var helt lille... Men det lyder til du egentlig gerne vil have hunden, men at du bare har svært ved at finde tid til begge dele...

Men det gode er jo at hunden bliver større, rimelig hurtigt, og om nogle måneder-½ år ikke kræver så meget mere, og så kan I få masser af glæde af den og jeres datter sammen.. Så måske du skal prøve om ikke du kan leve med at det er hårdt i de par måneder og så se frem til at hunden bliver større og nemmere til den tid... Og så kan I jo enten aftale at deles om både hund og datter eller aftale at han tager sig udelukkende af hunden, mens du tager dig af datteren... Selvfølgelig skal han ikke glemme datteren, men forstået på den måde at det praktiske med hunden tager han sig af, mens du tager dig af det praktiske med jeres datter og så skal I jo selvfølgelig hver især stadig give hund og datter opmærksomhed og vise interesse.. Hvis du forstår....

En hvalp ER hårdt arbejde, det er der slet ingen tvivl om, men den er jo bare et stakkels lille væsen som er blevet valgt af jer, så I har jo også ansvaret for at give den den pleje og omsorg den har brug for som lille hvalp.. Også selvom det er hårdt....

Uanset hvad, så bliver det jo bedre med tiden, og inden du får set dig om, har I forhåbentlig en lækker vovse, der bare er rigtig gode venner med jeres datter og som I alle kan få en masse glæde ud af...

uha hvor har du da mange gode ord ! jeg er slet ikke uenig med dig. , tusind tak!!

Det kan være det hele er lidt spædnende lige nu mens den er så lille. Jeg siger ikke at det er okay af ham, men jeg tænker det er er en periode som går over. Hvis altså han har taget sig af jeres datter før hunden kom ind i familien.

En sidebemærkning: Du skriver at hans familie mister et barnebarn. Det gør de vel ikke, hvis du gik fra ham. Jeres datter vil jo blive ved med at være bedsteforældrenes barnebarn uanset om i er sammen eller ej.

Og jeg synes det er to forskellige ting at skrive at man vil forlade sin mand eller at man vil finde en ny partner. Det ville jeg nu ikke have så travlt med

Men pøj pøj med det hele. Håber det hele løser sig for jer